Gider jeg det ”levende” demokrati?

Jeg har holdt mig fra bloggen i et halvt års tid. Jeg synes det har været svært at byde ind midt i diskussionerne mellem den udenomsparlamentariske venstrefløj, den såkaldte ansvarlige venstrefløj (Enhedslisten og omegn) og dem som tror på regeringen ( SF’erne  m.fl.)

Når jeg diskuterer regeringens politik med kolleger, familie og venner, så ender det hurtigt med en diskussion om det ville være bedre med en borgerlig regering?

Vi ender hver gang i en debat uden perspektiver – en ren blå borgerlig regering eller en lyseblå SRSF-regering – pest eller kolera?

Argumenterne for begge holdninger er lige rimelige og lige frustrerende;

1)      En ren borgerlig regering, som vi kan stille til regnskab og gøre modstand i fællesskab – fra den yderste venstrefløj til langt ind i Socialdemokratiet. Med en bred, fælles modstand vil en borgerlig regering have det mere svært med at forringe velfærdsstaten. Claus Hjorth har flere gange sagt at han ikke ville turde lave de indgreb som denne regering har lavet (blandt andet lærerkonflikten og skattelettelserne) – klart polemisk, men måske mere sandt end vi aner?

Eller

2)      En SRSF-regering skaffer små forbedringer, selvom der ikke er et arbejderflertal i Folketinget. Der er sket (små) forbedringer i forhold til social dumping og miljøet. Regeringen har lappet lidt på de borgerliges dagpengereform. Denne regering kan måske holdes ”i snor” af Enhedslisten?

1. maj viste desværre vores dilemmaer

Diskussionen om 1. maj er meget rammende for denne frustration. Skal Frank Jensen og Annette Vilhelmsen på arbejdernes internationale kampdag stå på talerstolen i Fælledparken, lige efter de har gennemført forringelser i velfærdspolitikken? Jeg synes det ikke, men arrangørerne vil gerne lave et bredt arrangement!

Er det rimeligt at aktivister forsøger at stoppe disse talere, når nu de er inviteret af arrangørerne? Jeg synes det ikke, men jeg forstår aktivisternes frustrationer!

Dilemmaerne er håbløse. Genlæs Leif Donbæk’s personlige beretning – er det aktivisterne der angriber de røde faner eller det SF-teltet som sender fanerne op mod aktivisterne?

Se billedet af Pia Olsen Dyhr - bliver hun angrebet af aktivister eller er hun en meget aktiv Udenrigshandelsminister?

Den faglige kamp virker

Jeg har ikke orket disse diskussioner og har helliget mig det faglige arbejde. Kollegerne strejker, forhandler og rejser faglige sager. De vil bevare deres tilkæmpede rettigheder. De slås for den danske model og de er dermed med til at stoppe forringelserne i den danske velfærd.

Et aktivt demokrati på alle planer!

Det udenomsparlamentariske arbejde er vigtigt og er grundlaget for al politisk arbejde.

Men kampen for et levende demokrati i de parlamentariske organer er uundværligt.

Det er derfor en kæmpeudfordring for den aktive venstrefløj at kombinere dette, til kommunevalget, til EU-valget og i den daglige kamp for at holde Folketinget på sporet.

Den næste uges tid sidder jeg i Aalborg til 3F’s kongres, sammen med næsten 900 delegerede og vil forsøge denne balancegang.