Annonce

20. juli 2013 - 11:08

Baglæns opdagelse af fremtiden for ROJ TV

Hvis vi kunne rejse baglæns tilbage i tiden, ville fremtiden så se anderledes ud og ville det ændre noget?

Fortolket, synger Lars HUG nogenlunde sådan i kunstværket BACKWARDS i duet med Lisa Ekdahl, en bittersød og vidunderlig sang, som jeg har givet mig hen til et utal af gange, siden den kom frem i 1996.

Og lige netop at gå tilbage i tiden for at se, forstå og måske endda lære af tiden, kan man få ud af at udforske den spritny tidslinje om den kurdiske tv-station ROJ TV, netop publiceret på den engelske service Timetoast.

Direkte link til tidslinjen for ROJ TV - kurdernes stemme, som du kan embedde, tilføje din egen blog, artikel eller sociale medie.

Tidslinjen går fra 1. marts 2004 til nu, seneste begivenhed er 8. juli 2013, hvor ROJ TV appellerer landsretsdommen til Højesteret.

Opfordring: Kom med dine oplevelser og kommentarer til ROJ TV's nye tidslinje!

Overblik, eftertanke, genneskuelighed er nogle af de egenskaber en tidslinje kan give.

Pludselig kan man se tendenser, genopdage allerede oplevede perioder på en ny måde, i et andet lys. Tidsperspektivet giver indsigt. Nye linjer tegner sig eller forsvinder.

Som at se den amerikanske tv-serie House of Cards, der blotlægger den ene politiske rævekage efter den anden i den amerikanske Kongressen.

Som at forstå livet baglæns.

"You´re gonna be with me be with me
as soon as we can make love walk backwards
make love walk backwards make love walk backwards"

Sådan afslutter Lars H U G sin tilbageskuen over sin kærlighed.

ROJ TV er kurdernes stemme, symbolet for kurdernes presse- og ytringsfrihed er med os, selvom vi kan gå baglæns i tiden for at forstå den dom Østre Landsret kom med 3. juli.

Nu afventer kurderne Procesbevillingnævnets godkendelse til en appel-sag ved Højesteret i august.

MIdt i denne dejlige sommer- og ventetid vil jeg gerne opfordre alle læsere af denne blog til at komme med tanker, associationer, links eller andet relevant til tidslinjen for ROJ TV, herunder i kommentarfeltet.

Annonce