Hvad er egentlig formålet med at lukke ROJ TV?

Hvad er egentlig formålet med at lukke ROJ TV?

Magtdemonstration?

Fordi de kan?

Det kan i al fald ikke være for at afskære kurderne i at modtage deres egne nyheder.

For alle og enhver ved, at når et kurdisk medie bliver lukket af myndigheder, så åbner 10 nye.

Kunne det være chikane?

Eller er det endnu et tiltag i den hetz, alle også ved kurderne er udsat for og har været underlagt i årevis, og som selv anklagemyndigheden ikke benægter, når rapport efter rapport fra de vigtigste internationale humanitære organisationer og både EU-parlamentet og Europarådet dokumenterer om krænkelse af de vigtigste menneskerettigheder.

Måske er det bare, som Elmquist pegede på i sin procedure på sidste retsmøde fredag 14. juni i Østre Landsret, at ”alt afhænger af øjne, der ser”?

Fx fik en smalltalk i en pause med den ene af anklagerne, mig tydeligt til at huske på forskellen af, hvordan en politiassessor opregner resultatet af en demonstration i Diyarbakir i Tyrkiet, og hvad en aktivist anser for det væsentligste.

Anklageren fokuserede bistert på de “20 knivstik”, som hans tyrkiske samarbejdspartner må have fortalt ham om. Og det sagt med en mine og et blik om, at kriminaliteten er dér, man vurderer en demokratisk modstand.

Uden hensyn til, at demonstrationen oprindeligt startede som et fredeligt begravelsesoptog, der hen ad vejen blev angrebet af politiet med de sædvanlige metoder som tåregas, vandkanoner og tæsk – ligesom vi nu ser aktuelt fra Taximpladsen.

Aktivisten fra samme konflikt ville sandsynligvis anderledes lægge sit fokus på uretfærdigheden i at politiet angriber et fredeligt begravelsesoptog, antallet af deltagere og om hvor mange medier, de nåede ud til med deres budskab.

Jeg kunne jo selvfølgelig også bare spørge de, der har bragt hele denne lange retssag til torvs, med 31 retsmøder i Byretten og de netop afsluttede 36 retsmøder i Østre Landsret, nemlig Tyrkiet, om hvorfor de er så forhippede på at få ROJ TV lukket?

For det er jo Tyrkiet, der gennem klager fra forskellige offentlige instanser, blandt andre den tyrkiske ambassade i DK og RTÜK (det tyrkiske radio- og tv-nævn) har klaget, presset og lobbyet, indtil Danmark gik med til at udstede en sigtelse mod ROJ TV i 2010 med mål om at lukke stationen og fratage kurderne sendetilladelsen.

Jeg kan osse bare fortælle, at da det sidste og 36. retsmøde afsluttede i fredags, var en af de ansatte fra den tyrkiske ambassade i Danmark, der har fulgt alle retsmøderne, den første til at give anklager hånden og takke ham for indsatsen.

Resultatet af denne kæmpe store mærkelige retssag, først bliver kendt for offentligheden onsdag 3. juli 2013, hvor domsafsigelsen finder sted. Lige nu arbejder dommerpanelet på syv, med tre dommere og fire domsmænd, på at afgøre, hvordan anklager og forsvarers dokumentation og procedure passer sammen med dansk lovgivning.

Inden dommen vil jeg som hidtil bringe min oplevelse af anklagers og forsvares procedure, som fandt sted på de to sidste retsmøder, torsdag 13. juni og fredag 14. juni. Hold øje, kommer snart!

Indtil da kan I læse, hvad journalist Mikkel Schou, fra TV Fluks fik ud af procedurerne i artiklen “ROJ-sag skal lukke hul i loven” eller hvad Politikens journalist Frank Hvilsom skrev efter at have overværet kun de to sidste retsmøder ud af 36, “ Landsret afgør tv-stations skæbne” 15/6, hos  Politiken (kræver adgang).