Bankpakkerne i retrospektiv – Del 1/2

Bankpakkerne i retrospektiv – Del 1/2

Som lovet i tidligere blog, følger jeg nu op med et indlæg inden for det finansielle området. Dette indlæg omhandler bankpakkerne. 

For at få det optimale ud af følgende forudsættes vistnok kendskab til de forskellige bankpakkers indhold, hvorfor det kan anbefales at læse herom inden. 

I det følgende redegøres overordnet for de økonomiske effekter af bankpakkerne.Herefter gennemgås den statsstøtte-problemstilling, der knytter sig til bankpakkerne.
Dernæst dokumenteres nogle af de synspunkter på venstrefløjen, der var fremme under debatten om de første bankpakker.

Til sidst (del 2) analyseres bankpakkerne og vurderes politisk. Det foregår retrospektivt, er jeg klar over. Det er let at være bagklog. Ikke desto mindre tror jeg, at det kan være sundt med sådanne retrospektive øvelser. For at lære af historien.

1.  Økonomisk status på bankpakkerne

1.1 Officiel beregning

Erhvervs- og Vækstministeriet har i et notat fra Erhvervsministeriet[1] fra marts 2016 offentliggjort en beregning med en økonomiske status på de danske bankpakker. Ministeriet skønner, at bankpakkerne har givet et foreløbigt overskud på omkring kr. 18 mia..

Ministeriets beregning bygger på realiserede udgifter og indtægter frem til ultimo 2015, samt et skøn af renteindtægter for 2016. 

Det bemærkes, at resultatet er foreløbigt, og at det endelige resultat bl.a. vil afhænge af (i) det økonomiske resultat af den resterende afvikling af aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget under bankpakkerne samt (ii) hvor mange af de resterende statslige kapitalindskud der indfries.

Erhvervs- og Vækstministeriet konkluderer samtidig, at der har været både positive og negative skatteeffekter af bankpakkerne. Beregningen af disse er dog behæftet med så stor usikkerhed, at de begge er udeladt fra beregningen.

I relation til det i indledningen nævnte, bør det understreges, at der alene er tale om et skøn af økonomiske effekter i relation til statens direkte indtægter og udgifter i forbindelse med bankpakkerne, idet afledte udgifter, fx i relation til skatteindtægter, er udeladt. Endvidere er der ikke foretaget selvstændigt skøn af makroøkonomiske effekter, der ikke relaterer sig til statens finanser, navnlig den påvirkning af markedet, konjunkturudsving etc., som pakkerne måtte have medført. 

1.2 Kritik af beregning og usikkerhed herom

Beregningen (og opgørelsen) i notatet har været udsat for kritik. I en artikel fra Reuters[2] kritiseres notat for ikke at medregne (ikke at fratrække) statens renteudgifter ved dennes udstedelse af statsobligationer til finansiering af den kredit til lån til bankerne, som bankpakkerne afstedkom.
Ifølge notatet bør der dog være korrigeret herfor, men det tekniske beregningsgrundlag fremgår ikke.
Jeg har på den baggrund stillet spørgsmål herom til ministeriet, men har imidlertid ikke modtaget svar for nærværende. En opdatering vil selvfølgelig følge, når jeg modtager svar.

Til notatet skal endvidere lægges den begrænsning, at det endelige regnskab for afviklingen af ejendomsporteføjlen overtaget af Finansiel Stabilitet fra FIH Erhvervsbank, i medfør af bankpakke 5, endnu ikke foreligger. Selve overtagelsen beløb sig til 17 mia., og kan potentielt resulterer i et tab. Der er godt nok stillet garanti for tabet, men pengene skal realiseres i en sådan underskudssituation, hvad der ikke er givet, at de vil blive. I tilfælde af en gevinst tilgår alene 25 % heraf Finansiel Stabilitet. (eller mere præcist: et underselskab hertil)

Det lader tillige til at øvrige initiativer i bankpakke 5 er udeladt i notatets beregning. Da bankpakke 5 ikke var omkostningsneutral, men tværtimod medførte tiltag med udgifter i mia.klassen, skabes der dermed yderligere usikkerhed om hvorvidt der er tale om et overskud som angivet i ministeriets notat.

2. Gennemgang af bankpakkernes statsstøttekarakter

Indledningsvist bemærkes, at bankpakkerne grundlæggende er et udtryk for statsstøtte. Dette spørgsmål behandles særskilt, inden der foretages den gennemgang af diskussionen på venstrefløjen, som blev lovet indledningsvist.

2.1. Statsstøtte

Om man skal stille sig kritisk heroverfor kan vurderes juridisk som politisk 

2.1.1 Ad det juridiske: 

Der er ikke i dansk ret (grundloven) en hindring for, at lovgiver vedtager love, der indebærer statsstøtte, hvad der var tilfældet med bankpakkerne, sålænge at grundlovens øvrige bestemmelser iagttages, navnligt § 3. Bestemmelserne skal således være generelle, hvad de også var.

Det følger imidlertid af EU-retten, at der kan være visse begrænsninger for statsstøtteordningerne. Det fremgår af TEUF-traktatens art. 108, stk. 3, at ordninger, der vurderes at indeholde statsstøtte omfattet af art. 107, skal notificeres over for Kommissionen. På den baggrund har bankpakkerne været forelagt Kommissionen til godkendelse. Godkendelse blev i den forbindelse givet. Jeg har ikke haft adgang til EU-kommissionen begrundelse for godkendelsen, men den er formodentligt begrundet i undtagelsesbestemmelse i art. 107, stk. 3., litra b, “

"Som forenelige med det indre marked kan betragtes (…).. b) støtte, der kan (…), eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi”

Juridisk er sagen derfor ikke videre interessant.

2.1.2 Ad det politiske:

Holdningen til statsstøtte synes ikke entydigt givet i den praktiske politik, som den udmønter sig fortrinsvist igennem parlamentarismen. 

Ses på politiske ideologier mere idealt, så vil det følge både af en liberalistisk og socialistisk ideologi, at statsstøtte ikke bør forfægtes. Ud fra en liberalistisk ide, bør man lade falde, hvad ikke kan stå. Ud fra en socialistisk vil støtte til virksomheder under kapitalismen opfattes som midler til den klasse, man kæmper imod. I det praktisk-politiske felt er synspunktet historisk blevet modereret af partierne, der stod som repræsentanter for de nævnte ideologier, ud fra en konkret vurdering af, hvem en indgriben eller manglende indgriben ville være til gavn for og om det ville være politisk opportunt. Gennemgås forskellige politiske partiers forslag over tid, er det muligt at finde elementer af statsstøtte hos alle partier.

Den politiske praksis modererer således de ideologiske principper, der måtte være til hinder for statsstøtte. Om dette er ønskeligt kan tages op i anden sammenhæng.

3. Diskussionen om bankpakkerne på venstrefløjen

3.1 Forskellige positioner og meninger om bankpakkerne:

Kritikken af bankpakkerne er fremført fra forskellige positioner, der hver især har betonet forskellige hensyn, prioriteter og perspektiver. Nedenfor er  givet nogle ikke-udtømmende eksempler på positionerne. Det skal understreges, at disse alene forholder sig til situationen omkring de to første bankpakker

Frank Åen (Ø) har udtalt, at bankpakken (dvs. nr. 1.) var et økonomisk risikabelt indgreb, og at han hellere havde set støtte til de offentlige anlæg[3].

Som en anden grund til modstanden mod bankpakkerne (nr. 1 og 2, sidstnævnte var under vedtagelse) anførte han, at reguleringsregimet, der fulgte med bankpakken, dels var forkert og dels ikke var omfattende nok, fx ved ikke at slå ned på spekulation.  Heroverfor modsat SF, der tilsluttede sig ud fra en forudsætning om, at bankpakkerne skulle være bæredygtige og give overskud. [4] SF’s grundlæggende motivation syntes at bunde i et ønske om stabilitet på arbejds- og boligmarkedet, hvilket sås sikret igennem stabilitet på det finansielle marked.[5]

Bankpakkerne (nr. 1. og nok tillige nr. 2, der netop var vedtaget) har også været berørt af Pelle Dragsted og Anders Hadberg i en mere overordnet diskussion om krisepolitik[6]. Her syntes den fælles konklusion at være, at Bankpakkerne (1, og må forstås 2) var en helt forkert prioritering af ressourcer til gavn for de forkerte samfundsgrupper. Der syntes at være enighed om at der skulle stilles krav om statslige banker. Til gengæld var der dissens omkring spørgsmålet om det politiske perspektiv i at fremsætte krav om regulering af kreditinstitutterne (bankerne).

Debatten er selvfølgelig fortsat med vedtagelsen af senere bankpakker, men denne debat dokumenteres ikke yderligere i nærværende. Til gengæld behandler jeg selv de senere bankpakker i det følgende.

3.2 Egne overvejelser

Siden førnævnte diskussioner pågik, er der vedtaget yderligere 3 (4) bankpakker. Pakkerne har forskellige formål, hvorfor en vurdering af det samlede kompleks må ske igennem en vurdering af hver pakke for sig; det vil være unuanceret at skære dem alle over én kam. Efterfølgende er det naturligvis muligt at komme med overordnede betragtninger.

Denne vurdering foretages i næstkommende blog (Del 2).