Bolig 3

Valgflæsk i Enhedslisten: boligejere med lave indkomster skal kunne vente med at betale grundskyld.

Målgruppe

Forslaget kan læses her. Det søger at løse problemet med stigende grundskyld i de attraktive egne af landet, hvor grundene er blevet mere værd siden skattestoppet i 2001. Men kun for boligejere med små indkomster., som også betaler grundskyld via huslejen til udlejere. Argumentet lyder, at det kan være en katastrofe for familier at blive tvunget fra hus og hjem. Men det samme kan man vel sige om lejere, der bliver sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale huslejen, og velhavende boligejere, som også kan blive tvunget til at flytte når grundskylden stiger. Det er ikke oplagt, at flytteriet er værst for de fattige boligejere.

I EL hylder vi det universelle velfærdssystem, hvor alle har lige muligheder uanset indkomst. Det fører bl.a. til at vi forsvarer børnefamilieydelse til rige forældre, som andre partier vil spare væk. Vi ønsker at alle børn skal nyde godt af ”børnechecken” og uligheden mellem rige og fattige skal udlignes via skattebetalingen.

Men i det nye forslag laves en klar forskelsbehandling - ikke kun mellem rige og fattige, men også mellem ejere og lejere. Det er ikke klædeligt for et parti, som angiveligt gerne vil repræsentere lejerne – dem, der oftest har de laveste indkomster, de mindste formuer og det laveste uddannelsesniveau.

Stigende boligboble

Når betaling af grundskyld kan udskydes, vil boligejerne øge deres forbrug. Inderst inde ved de godt at de skal betale grundskylden senere. Men der kan gå lang tid – og som Keynes sagde ”In the long run we’re all dead”. Forbrug nu er vigtigere end forbrug senere. Fænomenet har vi set med den enorme udbredelse af afdragsfrie lån. Nationalbanken har beregnet (se evt. noten nedenfor), at 60 % af danskerne køber et dyrere hus end de ellers ville, når de kan få afdragsfrie lån, hvorimod 40 % ikke lader sig friste til et irrationelt overforbrug. Det, EL forestår her med at udskyde grundskylden, svarer til afdragsfrie lån. Dem har EL tidligere været meget imod og stemte sammen med SF imod dem, da de blev indført under den borgerlige regering.

Når lavtlønnede får flere penge mellem hænderne, vil de altså sætte gang i økonomien, og priserne vil stige – især på de varer og tjenester, som er indkomstelastiske, såsom bolig, boligindretning, modetøj, biler, elektronik, og andre luksusvarer. Anden gang og følgende gange rundt i det økonomiske kredsløb (de dynamiske effekter) vil flere få flere penge mellem hænderne, og derved bidrager forslaget til generel vækst i samfundet med de skader på miljø, større ressourceforbrug og forurening, som normalt følger af højkonjunktur.

Boligejerne vil også øge deres forbrug, fordi de forventer at ejendommen vil stige i værdi. Det sker, som bekendt i disse år i de fleste kommuner i landet, bortset fra de yderste egne af Udkantsdanmark, og det vil også ske fordi den udskudte grundskyld kapitaliseres - det er en mulighed, en værdi, som følger med at købe bolig. Den udskudte grundskyld vil altså både direkte, pga. de dynamiske effekter og pga. kapitaliseringen forøge priserne på ejerbolig og give endnu mere luft til den igangværende boligboble.

Boligbobler er til fordel for dem, der ejer bolig, og til ulempe for lejere og dem, der gerne vil købe bolig og det fører til social deroute og tvangsauktioner, når boblerne brister. Dem skulle vi gerne undgå. 

EL’s forslag skaber ulighed, øget risiko for boligboble og det er dårligt nationaløkonomisk håndværk. Boligskatter (både ejendomsværdiskat og grundskyld) var i deres oprindelige form (før 2001) gode stabilisatorer i økonomien; Når priserne stiger på ejerboliger, stiger skatterne, hvorved det bliver dyrere at bo, så priserne stiger mindre eller falder. Omvendt når priserne falder, falder også skatterne og dermed bliver det billigere at bo, hvorfor priserne falder mindre eller ligefrem stiger igen.  

Faldene arbejdsglæde

Forslaget om at udskyde grundskylden gælder kun for folk med små indkomster. Hermed øges de såkaldte ”samspilsproblemer”, for der skal defineres en indkomstgrænse. For børnefamilieydelsen/”børnechecken” findes ingen indkomstgrænse, men ellers gælder mange velfærdsydelser kun for ”trængende”. Indkomstgrænser findes for forældrebetaling i daginstitutioner, modtagelse af boligsikring, osv. og de betyder, at marginalskatten (skatten af den sidste kr.) bliver højere end 100 %. Derfor vil nogle boligejere opleve at det ikke kan betale sig rent økonomisk at arbejde eller sætte arbejdstiden op. Andre boligejere vil blive fristet til at arbejde mindre eller sige op og leve af en evt. formue eller ægtefælle. Ergo vil arbejdsudbuddet, som det så smukt hedder, blive mindre på og omkring indkomstgrænsen. Det behøver ikke at være noget skidt, for der er mange ledige, som ikke er boligejere, som muligvis kan overtage de ledige jobs, og/eller hvis der bliver mangel på arbejdskraft, må arbejdsgiverne sætte lønnen op eller give plads til indvandrere.

Men under alle omstændigheder giver forslaget flere regler og beregninger, som lavtlønnede boligejere vil søge at gennemskue og tilpasse sig, hvis de handler efter deres egeninteresse, og det er uklart hvordan økonomien generelt vil reagere på faldende arbejdsudbud. Iøvrigt kunne det tænkes at der er andre grupper end boligejere med små indkomster, som har mere behov for at nedsætte arbejdstiden.      

Kommunale nedskæringer

Ét er i hvert fald sikkert og det er, at kommunerne vil miste indtægt fra de lavtlønnede, som udskyder grundskylden. Det fremgår ikke af forslaget, hvor kommunerne skal skaffe penge til velfærdsydelserne og overførselsindkomsterne til borgerne, så de må nok skære ned i dét, der ikke er lovpligtigt. Grundskylden giver årligt 15 mia. kr. fra boligejere, så der kan let forsvinde 3-5 mia. kr. afhængig af hvor man lægger indkomstgrænsen. Dette er lodret imod EL’s hidtidige politik, hvor bestræbelserne i kommunerne tværtimod har været at hæve grundskylden, for at skaffe flere penge til velfærden.

Jo, men grundskylden er blot udskudt, pengene kommer ind senere, vil nogle sikkert sige. Men det ved vi ikke. Sæt nu kommunerne har en masse udskudt grundskyld til gode hos boligejere i kommunen og boligboblen brister. Så er det kommunen, der mister penge, når der ikke længere er friværdi at realisere ved salg eller tvangsauktion. I det tilfælde har kommunen ikke kun haft renteudgifter til lån, men også et direkte økonomisk tab. De øvrige skatteborgere i kommunen skal altså have flere penge op af lommen, fordi nogle boligejere har boet for lang tid i en ejendom, de ikke havde råd til.

Udvidet pensionistordning

Forslaget lanceres som en udvidelse af pensionisternes mulighed for at få udskudt grundskylden. Men den ene dumhed berettiger ikke den anden. Pensionistordningen stammer helt tilbage fra 1965. I 1998 kom der flere rabatter for pensionister ved beregningen af ejendomsværdiskat. Det betyder, at ældre ægtepar og enlige ældre fylder op i villakvartererne. Børnefamilier, som vel er dem, der objektivt set har mest brug for en bolig med god plads indendøre og have udenom, støder man ikke længere så ofte på i villakvartererne. De ældre er blevet boende, fordi de i dag har store pensionsformuer og/eller bor billigt i kraft af skattebegunstigelserne. Efter min mening skal disse skattefordele udfases, for at skabe mere lighed i antal kvadratmeter pr. beboer og udenomsareal.  

Illoyal optræden

Det er strengt af mig at kritisere mit parti her. Jeg gør det kun, fordi jeg mener der er sket en fodfejl, som formentligt skyldes valgkampens hede, og den bør ryddes væk så hurtigt som muligt.

Det er en fejl, fordi forslaget er i strid med årsmødets beslutning i 2012. Heri står, at ”grundskylden skal bevares og reguleres i takt med værdistigningen”. Vedtagelsen giver mulighed for at afvikle ejendomsværdiskatten, men først når der er skabt flertal for en skat på gevinst ved salg, og det er der slet ikke gjort forsøg på.

Hvis der er uenighed om hvordan man skal fortolke årsmødets beslutninger, er det HB, som skærer igennem, men dette forslag har ikke været diskuteret i Hovedbestyrelsen. Der har heller ikke været i høring i de relevante udvalg, boligpolitisk udvalg og politisk økonomisk udvalg, således som EL’s vedtægter ellers foreskriver. Mao. det ligner en pludselig indskydelse, som skal lave rag i valgkampen. Det kan synes meget smart for nogle meget taktisk-tænkende i partiets top. I sådanne tilfælde udsender andre partier ”prøveballoner”, dvs. politikere på mellemniveau går ud i offentligheden med et standpunkt, som partitoppen lidt senere skyder ned, hvis man registrerer en uønsket reaktion hos andre partier og blandt meningsdannere. Men her er partiets skatteordfører himself gået ud – ikke kun med citat til pressen, men sågar med et egentligt beslutningsforslag. Derfor må jeg protestere: Vi er andre folketingskandidater og almindelige medlemmer rundt omkring i landet, hvis udmeldinger og troværdighed undergraves når partitoppen afviger fra vores fælles beslutninger. Og frem for alt er det et dårligt forslag. 

Andre løsninger 

Mere gennemtænkte løsninger på problemet med stigende grundværdier er:

Oprydning i Skat, så tilfældige og fejlagtige værdifastsættelser rettes

Fremrykning af ny ejendomsvurdering

Mere ligelig udvikling i landet; flere jobs, flere uddannelsesinstitutioner og bedre mellemkommunal udligningsordning, så flere bliver eller flytter til udkantsdanmark og bosætter sig i de mange bevaringsværdige og billige huse og lejligheder

Genindførelse af ejendomsværdiskatten, som er den mest progressive skat

Højere personfradrag og højere overførselsindkomst til gavn for borgere med lav indkomst

Note:

Tallene stammer fra Nationalbanken 2011, 1.kvartal s. 52.

Rangvid-udvalget fik til opgave at finde årsagerne til den økonomiske krise og udgav sin rapport i 2013. Heri indtog boligmarkedet en meget central plads. Udvalget fandt at de afdragsfrie lån og skattestoppet var årsag til at krisen blev så meget voldsommere i Danmark end i udlandet. Rangvid udvalget pegede især på de afdragsfrie lån og Nationalbankens beregninger, men også på fastfrysning af ejendomsværdiskatten (se Rangvid-udvalgets rapport, Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring, side 130). Derimod magtede Rangvid udvalget ikke at vurdere betydningen af loftet over grundskylden. Det er heller ikke let, men udvalget kunne dog blot have noteret, at der både er tale om en skattenedsættelse (nemlig loftet på 7 %’s årlig stigning), som giver sig udslag i højere boligpriser, og en udskydelse, som udløser den samme irrationelle økonomiske adfærd, som for de afdragsfrie lån (nemlig overforbrug).