Markedets endelige slag mod staten

I den sidste tid har jeg mødt flere mennesker, som spørger hvorfor jeg ikke længere blogger og skriver indlæg i den offentlige debat. Det gør jeg skam, men tiden har hovedsageligt været brugt på en række kommentarer i Dagbladet Information sammen med medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning (www.selskabet.info). Jeg har derfor valgt bringe kommentarerne her på bloggen også - én hver uge.

Kommentaren blev bragt i Information d. 5. decmeber 2014 og er skrevet sammen med Lasse Folke Henriksen.

Forestil jer, at den danske stat vælger at skærpe miljøkrav og hæve afgifter for virksomheder. En række virksomheder finder dette ’konkurrenceforvridende’ og lægger sag an mod den danske stat. Virksomhederne vinder retssagen og lovgivningen rulles tilbage. Konsekvensen er lavere miljøstandarder og store bøder til den danske stat – og dermed den danske befolkning. Virksomhederne er i deres gode ret, for de bakkes op af en række internationale aftaler med bindende karakter – også kaldet TTIP. Scenariet kan være virkelighed om få år, hvis nogle af EU’s mest magtfulde regeringer, en række store virksomheder og kommissionen får deres vilje i de nuværende forhandlinger om TTIP. Derfor byder vi Enhedslistens og en række civilsamfundsorganisationers seneste kampagner mod TTIP velkommen og håber, at endnu flere vil følge.

Paradigmeskifte

Staterne skal ifølge TTIP tvinges til at privatisere en del af økonomien, uanset om befolkningen og de folkevalgte ønsker det. Disse områder kan efterfølgende ikke tages tilbage på offentlige hænder. Det gør TTIP nemlig ulovligt, medmindre hele TTIP-komplekset rulles tilbage.

En del af TTIP er den såkaldte ’Investor State Dispute Settlement’ (ISDS). Den betyder, at hvis virksomhedernes forventede afkast trues af national lovgivning, kan de foretage søgsmål mod staterne: en miljøafgift, en skattestigning, nye og for virksomhederne besværlige arbejdsmiljøregler, der skal beskytte lønmodtagerne. Alt sammen noget, der kan skade afkastet og føre til søgsmål om kompensation eller andre former for sanktioner.

Det er bl.a. disse forslag til lovgivning, der gør TTIP til det for den vestlige verden mest vidtgående internationale aftalekompleks indenfor de seneste 40 år. Man skal tilbage til USA’s brud med Bretton Woods og fastkurspolitikken for 40 år siden for at se noget af samme skala og med samme enorme konsekvenser. Da amerikanerne slap dollarkursen løs fra guldets værdi i begyndelsen af 1970’erne, åbnede de en ladeport for valutaspekulation, og jorden var gødet for de næste 30 års nyliberale udvikling i de vestlige økonomier. Udviklingen har været båret af et grundlæggende skift i den måde, vores økonomi fungerer på. Vi har set en bevægelse væk fra investeringer i den reale økonomi, dvs. produktionen af varer og tjenesteydelser, og mod stadigt større investeringer i finansiel spekulation. I 2005 lige før den økonomiske krise satte ind, var den finansielle del af økonomien, herunder spekulation, vokset til næsten fem gange størrelsen af den produktive del af økonomien.

Ophævelsen af Bretton Woods var med til at skabe en ny verdensøkonomisk infrastruktur, hvor finanskapitalen øgede sin magt. En anden del af denne infrastruktur var en bølge af nedskæringer og privatiseringer. I Danmark så vi, hvordan offentligt ejede virksomheder som TDC og lufthavnen blev solgt til private investorer. Et tredje led har handlet om at minimere virksomhedernes omkostninger ved at skabe et øget arbejdsudbud og dermed mere lønkonkurrence og lavere lønninger.

Et kritisk nulpunkt

Set fra nutidens perspektiv er vi muligvis nået tilbage til en slags nulpunkt, hvor de foregående 30-40 års økonomiske infrastruktur ikke rigtig synes at virke mere. Finanskrisen viste, at der er grænser for vækst i en økonomi domineret af de finansielle markeder. Alligevel lod man finansmarkedets logik diktere den politiske reaktion på krisen: generaliseret sparepolitik og tiltag, som vil indskrænke den offentlige andel af økonomien i mange år frem. Men sparepolitikken har ikke haft den ønskede effekt på den økonomiske vækst, som stadig er meget lav her syv år efter krisen begyndte.

TTIP skal ses som endnu et forsøg på at bruge den samme medicin for at sparke væksten i gang, nemlig mindre regulering af markederne – på bekostning af demokratiet. Det er dog særdeles tvivlsomt, hvorvidt TTIP kan skabe vækst, snarere vil det modsatte være tilfældet, som Dan Belusa og Jan Søndergaard forklarede i mandagens Information.

Konkret giver TTIP markederne endnu flere muligheder for at diktere statslige beslutninger end i dag, bl.a. ved at true med outsourcing af arbejdspladser, legal skatteunddragelse og nu altså også ved at kompensere udenlandske investorer for finansielle tab, der opstår som et resultat af demokratiske beslutninger. Med TTIP ser vi en radikalisering i forholdet mellem stat og marked. Den stat, der tidligere dannede rammen for markedet, er nu blevet den sidste spændetrøje, der skal sprænges.

Erfaringerne fra lignende ’bilaterale investeringsaftaler’, som særligt lavindkomstlande har set sig nødsaget til at indgå for at tiltrække investeringer, er dårlige. Her har aftalerne ført til meget store statslige tab og tvunget regeringer til at rulle centrale offentlige reguleringer tilbage for ikke at blive ramt yderligere.

Med TTIP nærmer vi os således noget, der ligner den totale afmontering af enhver form for politisk-demokratisk kontrol med markedet. Demokratiet bliver reduceret til underholdningsorkestre og nationalretter, mens alt, der berører økonomi, arbejdsmarked og miljø, besluttes af teknokrater og lobbyister fritsvævende over Atlanterhavet.

Derfor er det helt centralt at protestere mod TTIP. Modstanden internationalt vokser heldigvis, og forhandlingerne i EU er indtil videre gået i hårdknude, men stærke kræfter arbejder på at realisere aftalen bag lukkede døre. Og aftalen er genstand for intensivt lobbyarbejde fra EU og USA’s erhvervsliv. Det er nu kampen skal tages.

Lasse Folke Henrisken er postdoc ved CBS. Selskabet for Kritisk Samfundsforskning er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder.

Læs alle Selskabets indlæg i pressen på www.selskabet.info