EU skal ikke begrænse pressefriheden

Det er en rigtig dårlig idé, hvis EU-bureaukrater skal afgøre, hvilke medier som skal have adgang til danske ministres pressemøder i Bruxelles.

Det netop overståede EU-topmøde i Bruxelles blev dækket af såvel udenlandske som danske medier. Men ét medie manglede. Nemlig Folkebevægelsens blad, ’Folk i Bevægelse’ (FiB). Ikke fordi bladet ikke ønskede at være til stede, men fordi nogle EU-bureaukrater havde forhindret det adgang (læs mere om sagen her: http://www.folkebevaegelsen.dk/nyheder/article/eu-adgang-forbudt-for-eu).

I de sidste mange år har Folkebevægelsens blad dækket EU-topmøderne i Bruxelles. Nogle gange har det været redaktøren selv (som i parentes bemærket er faguddannet journalist og medlem af Dansk Journalistforbund). Andre gange har det været medarbejdere på Folkebevægelsens kontor i Bruxelles, som specifikt beskæftigede sig med de emner, som det pågældende møde behandlede.

Proceduren for at få adgang til EU-topmøderne har været, at man på forhånd skulle søge om en presseakkreditering. Med den i hånden har man kunnet afhente et adgangskort til pressecentret, hvor de forskellige statsledere og ministre holder deres pressemøder eller på anden måde mødes med pressen.

Denne procedure har både været smidig og rimelig. For selvfølgelig kan der argumenteres for, at de ansvarlige myndigheder ønsker en vis sikkerhedskontrol med hvem og hvor mange, som har mulighed for at rende rundt blandt den samlede mængde af EU’s statsledere.

Men nu har ”nogen” i EU besluttet at dette skal ændres. Konkret har det resulteret i, at Folkebevægelsens medarbejdere på kontoret i Bruxelles har fået afslag på deres ansøgning om et adgangskort til EU-topmødet. I øvrigt også en medarbejder, som flere gange tidligere har været akkrediteret til disse møder.

Forud for den ændrede praksis har EU’s pressecenter ikke udsendt nogen orientering til dem, som tidligere har været akkrediteret. Det er i sig selv dybt kritisabelt. Og den eneste begrundelse pressecentret efterfølgende - og efter flere rykkere - har givet er, at FiB udgives af ”en tværpolitisk organisation og derfor ikke er et medie”?!? Senere har de udbygget det med, at der kun gives adgang til ”journalist working for bona fide media organisation”, hvad det så end skal betyde.

Folkebevægelsen har selvfølgelig straks protesteret mod denne udelukkelse. Det samme har Dansk Journalistforbund, som er gået ind i sagen og i en henvendelse til EU’s pressecenter bl.a. har skrevet: ”Dansk Journalistforbund må protestere mod denne begrundelse og opfordrer Pressecentret til at anerkende ’Folk i Bevægelse’ som et medie og udstede pressebadge til journalisterne”.

Umiddelbart inden topmødet rettede jeg henvendelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt, som jo også er pressens minister, og opfordrede hende til at gå ind i sagen. Til regeringens ros skal det siges, at det tilsyneladende er sket. I hvert fald har den danske EU-repræsentation i Bruxelles fremført det synspunkt overfor Pressecentret, at FiB er et medie i henhold til dansk medielovgivning og at det som sådan burde have adgang på linje med andre medier.

Som et resultat af dette pres lovede ledelsen for Pressecentret på et møde i torsdags, at de ville genoverveje afvisningen af medarbejdere fra ”Folk i Bevægelse” i forhold til fremtiden. Det skal åbenbart være nogle meget grundige overvejelser, da de ikke kunne love et resultatet før om et par måneder.

Man må selvfølgelig håbe, at Pressecentret når frem til den afgørelse, at FiB’s medarbejdere fremover kan akkrediteres til EU-topmøderne. For hvis det ikke sker, vil den danske statsminister og andre danske ministre ikke have noget andet valg end at placere deres pressemøder i Bruxelles udenfor det officielle pressecenter og dermed et sted, hvor alle danske medier har adgang.

For hvad er alternativet? At det fremover skal være EU-bureaukrater, som skal afgøre, hvilke danske medier som får adgang til danske ministres pressemøder i Bruxelles! Det vil mildest talt være en rigtig dårlig idé!