Annonce

3. december 2012 - 16:45

Vi leger ikke for sjov - vi leger for at lære!

Vi leger ikke for sjov - vi leger for at lære!

Kommentar til den højredrejede regerings kommende udspil til en folkeskolereform.

Mennesker skal lege for at lære at lære og at lege er dermed det vigtigste mennesker kan foretage sig. Derfor er det kommende udspil en falliterklæring hvis formålet er at øge fagligheden hos de mennesker der går i skole.

(Advarsel: det første afsnit er pænt nørdet, spring det endelig over hvis du ikke er til detaljer og gå direkte til mit udspil til en folkeskolereform i andet afsnit af bloggen)

 

Den levede krop og bevidstheden

Jeg tilhører den gruppe af mennesker der mener at adskillelsen mellem krop og sind ikke eksisterer som andet end et tankespind, selvom det er den traditionelle opfattelse i den vestlige verden. Vi er som mennesker vores kroppe og ikke så meget andet (hvis du synes det er mega spændende, så tjek det her ud).

Bevidsthed er betinget af kroppens tilstedeværelse og sansning og uden krop bevidsthed. Vores bevidsthed om os selv, hinanden og verden begynder ikke med tanken, men med den kropslige tilstedeværelse.

Nogen kalder konceptet for den levede krop eller den erfarende krop og går i alt sin enkelthed ud på at vi som menneske er og altid vil være summen af vores kropliggjorte erfaringer. At vores erfaringer indlejres i kroppen og bliver til bevidsthed – og at viden dermed er indlejret i kropsligheden, og at kropsligheden og en bevidsthed om denne er forudsætningen for tilegnelse af viden.

 

Læring og faglighed

Og netop forudsætningerne for tilegnelse af viden er interessant i et læringsmæssigt perspektiv. I den kognitive psykologi (der præger pædagogikken i disse år) skelnes mellem kognition (selve tænkningen/bevidstheden) og så metakognitionen (altså tænkningen om tænkningen).

At kunne opnå forståelsen af at 1-tallet er et symbol for en fælles betegnelse for en mængde som mennesker bruger i deres sociale omgang (kognition), er ikke det sammen som at kunne lade 1-tallet indgå i en ligning (metakognition).

At opnå en metakognitiv tilgang til sin psyke, sine ønsker, sine handlinger og dermed sin tilværelse forudsætter en transaktion mellem barn og voksen (som vi ser i familier, daginstitutioner og skoler) – altså en udveksling af kropsliggjort viden og erfaringer.

Inden for den kognitive skole skelner man også mellem såkaldt tavs viden, som netop er de indlejrede kropslighedsmæssige færdigheder (at gå, cykle, løbe, spise, svømme osv.) og så den symbolske viden, som er tale- og skriftsproget og billed- og matematiske symboler – og hvor man i den traditionelle danske folkeskole har klart mest fokus på den symbolske viden, i form af stillesiddende tavleundervisning.

Dette fokus skal ændres, fordi der, som det påvises i ovenstående, er en klar sammenhæng mellem tilegnelsen af tavs og symbolsk viden og at sammenhængen er kropsligheden i læringen – og dermed legen i læringen.

Vi leger (og lærer) nemlig med vores kroppe – fordi vi er vores kroppe, og det er gennem legen at vi eksperimenterer med vores kroppe, og dermed får udviklet vores sanser og bevidsthed. Legen er gennemgående for menneskets virksomhed – fra spædbarnet til pensionisten.

Vi leger ikke for sjov – vi leger for at lære. Legen er nødvendig, fordi det er gennem denne eksperimenterende virksomhed at vi opnår kropslige, sociale og sanselige kompetencer.

Med andre ord: Faglighed er IKKE det samme som tilegnelse af symbolsk viden. Og fagligheden øges IKKE ved at øge mængden af skoletimer. Derfor bør man sætte fokus på at vi alle leger (gennem hele livet) og at læring forudsætter legen – og at didaktik dermed er viden om legens virksomhed og planlægningen af legen.

 

Hvis jeg skulle lave en folkeskole-reform, så ville udkastet se sådan her ud:

Folkeskolen i Danmark vil tage udgangspunkt i at udvikle ”Frie kroppe der leger i kollektiver”.

Frie – fordi idealet for alle pædagogiske tanker, teorier og al pædagogisk praksis må være frigørelse – og fordi frie mennesker leger bedst.

Frie kroppe – fordi vi er vores kroppe – fordi der ikke findes en adskillelse mellem tanke og krop – fordi vi er vores kognitive forståelse af vores kropsliggjorte erfaringer og vores biologiske forudsætninger. Kroppe i bevægelse fordi personlighedsdannelsens udvikling betinges af kroppens bevægelser og kroppens sansning af disse.

Altså må den pædagogiske praksis fokusere på den sanselige bevægelse – vi må hoppe, danse, løbe, fiske, cykle, grave, plante og slås os til en god udvikling af mennesker.

Frie kroppe der leger – fordi al socialisation er en konstruktion og fordi at alt konstruktion sker gennem leg og dermed er det vigtigste mennesker kan foretage sig er at lege – gennem hele livet! Vi skal med andre ord lege for at lære at lære.

Frie kroppe der leger i kollektiver – fordi socialisationen og personlighedsdannelsen primært foregår i kollektive processer – i legen med andre mennesker.

Hvad er det værste et menneske kan opleve? Hvad driver mennesker til selvmord/vanvid/osv? At være alene!

Vi lever sammen som mennesker og er kollektive i den forstand – på godt og ondt.

Adskillelsens pædagogik må skrottes på historiens losseplads og er forkert hvad enten adskillelsen sker på baggrund af køn (dreng/pige), adfærd (vilde børn) eller social status (rig/fattig).

Fremtidens pædagogik og folkeskole må altså fokusere på at skabe Frie kroppe der leger i kollektiver!

Annonce