Det er kun et spørgsmål om tid, før Randers får en Tøndersag, hvor et mishandlet og omsorgssvigtet barn ikke bliver hjulpet i tide. Sådan lyder advarslen fra de kommunalt ansatte i Randers, efter at kommunen tirsdag vedtog nedskæringer på anbringelsesområdet for 7,5 millioner kroner i forbindelse med næste års budgetforlig. – Vi har i forvejen store problemer med at overholde lovgivningen på området. Vi har et kæmpe bjerg af opgaver, som vi ikke har nået, og får hver eneste dag underretninger fra skoler eller institutioner om nye sager, vi skal se på. Alle de sager repræsenterer et barn, der...