Antiimperialistisk møderække:
Venstrefløjen og Kampen om Kobane
Fredag den 30. januar kl. 17 - t9
Butikken, Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, Nørrebro
I øjeblikket foregår en kamp i Mellemøsten mellem den islamiske terrorgruppe ISIS og de kurdiske peshmergas og guerillaer. Centrum for kampen er Kobane i den kurdiske region i Syrien. Men mange andre aktører er involveret, og oprøret sker samtidig med at en borgerkrig udkæmpes i Syrien. Så det er en mangesidet og kompliceret konflikt.
På mødet vil Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti (KP) og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (EL) præsentere deres analyse af konflikten. De vil samtidig komme med deres bud på hvordan vi bedst styrker solidariteten med det kurdiske folk og andre progressive og antiimperialistiske kræfter i regionen.
Efter de to oplæg vil der være spørgsmål og debat.
Mødet er led i en antiimperialistisk møderække som arrangeres af Internationalt Forums nydannede Butiksgruppe. Følg med på IF’s hjemmeside og facebook.
På mødet kan man købe palæstinensisk øl, the, kaffe og kager. I januar og februar samler vi ind til kvindegruppen PDWSA i Gaza der arbejder med rehabilitering af palæstinensiske kvinder der har været i israelsk fængsel.
Arrangør: Internationalt Forums Butiksgruppe