Den italienske politiske teoretiker og kommunistiske politiker Antonio Gramsci var med til at stifte det italienske kommunistparti, men blev i 1926 fængslet af Mussolinis fascistiske styre.
I fængslet skrev han sine berømte ”Fængselsoptegnelser”, hvor han undersøgte årsagerne til, at den revolutionære bevægelse i årene efter 1. verdenskrig led nederlag og betingelserne for at gennemføre en succesfuld socialistisk revolution i Vesteuropa.
Dette oplæg handler om baggrunden for Gramscis tanker, hans vigtigste begreber, bl.a. det hegemoni-begreb, mange forbinder ham med, og hvad socialister kan bruge hans tanker til i dag.
Oplæg v./ Lars Henrik Carlskov, medlem af Internationale Socialister.
Alle er velkomne, og der vil være god tid til spørgsmål og debat.