Gennem den seneste tid har en ny studenterbevægelse, bl.a. i form af Et Andet Universitet, protesteret aktivt mod politikernes, erhvervslivets og universiteternes egne bestyrelsers forsøg på stadig større markedsgørelse af universiteterne, forskningen og uddannelsespolitikken.
På dette møde lægges der op til en debat om de hidtidige erfaringer fra denne kamp, om hvad protesterne hidtil har opnået og om hvordan man kan tilkæmpe sig et andet og bedre universitet. Hvordan kan de studerende vinde? Og hvordan kan det momentum, som bevægelsen har lige nu, fortsætte ud over denne aktuelle kamp?
Oplæg v/ Søren Mau, filosofi-studerende og studenteraktivist og Lars Henrik Carlskov, studenteraktivist og medlem af Internationale Socialister.
Alle er velkomne, og efter oplæggene vil der være god til debat og spørgsmål.