Den Oscar-vindende, ungarske spillefilm »Sauls søn« er en hyldest til den nyttesløse anstændighed.
Billedkunstneren Jeppe Hein udstiller i Wolfburg værker, der peger på terapi, mindfuldness og yoga som udveje fra dystopiske oplevelser.
Lutz Seilers roman »Kruso« giver en rørende beskrivelse af mennesker på flugt og en verden i opbrud.
To nye film indikerer en helt ny baltisk filmstil, der udspringer af stalinismens traume.
Der er film, som rammer en tidsånd så meget, at det næsten gør ondt. Nogle gange forudsiger de den endda. Santiago Mitres ‘Paulina’ havde premiere på sidste års Cannes-festival, men her ni måneder efter rammer den Europa efter overgrebene i Köln som en bombe.
»Jeg kunne godt undvære/min livlige fantasi/Når de giver mig et reb i hånden«.
Ny britisk dokumentarfilm fuld af spændinger, håndgemæng og harske holdninger, formidlet med latter og venlige, brune øjne.
Den dokumentariske roman »Krigen har ikke et kvindeligt ansigt« af Svetlana Aleksijevitj, der i 2015 modtog nobelprisen i litteratur, får fortalt om en virkelighed i krig, som ellers ikke er tilgængelig.
Udstillingen »At rejse se sig i mørke« på Statens Museum for kunst handler nok om krig, undergang og ensomhed, men rejser også en tro på at erkendelse med føre til at menneskeheden har en fremtid. Den er værd at se!
Carsten Jensens roman »Den første sten« handler ikke kun om Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan, men sætter også spørgsmålstegn ved, hvad den gør ved os som mennesker, som fællesskab og som nation. Hvordan kan vi bevare os selv og vores værdier, og kan vi i det hele taget stadig se os selv i...