Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
15. juni 2010 - 2:51

”Aftale” om regionernes økonomi 2011: Friholdelse fra nulvækst – mere af navn end af gavn.

Resume:

Ifølge VK – regeringen friholder aftalen om regionernes økonomi for 2011 sundhedsområdet for nulvækst, idet der fra 2011 til 13 afsættes i alt 5 mia. kr. til realvækst på det regionale sundhedsområde.

Fritagelsen er dog mere af navn end af gavn. Aftalen tillader kun regionerne en vækst svarende til det, som regeringen på forhånd har afsat i 2015 – planen til området. Det er langt mindre end sundhedsudgifterne faktisk er steget i de seneste år, idet de i den nuværende regerings tid årligt er steget mellem 3 og 4 mia. kr. i gennemsnit.

Hvilket ikke skyldes sløseri med midlerne, men i høj grad skyldes VK – regeringens ventetidsgaranti, som betyder, at selv perifere tilfælde og luksusbehandlinger kan forlange behandling indenfor en måned og herefter få den udført af private sygehuse for det offentliges regning. Resultatet har selvsagt været en stærkt stigende, men vanskeligt forudsigelig efterspørgsel på behandlinger og dermed følgende stigning i sundhedsudgifterne.

Samtidig har den uforudsigelige efterspørgsel i sig selv gjort prioritering og styring af omkostningerne meget vanskeligt. Tilmed har det offentlige sygehusvæsen har været placeret i et næsten uløseligt økonomisk dilemma, idet regeringen har med ventetidsgarantien og ikke økonomiaftalerne har insisteret på en betydelig aktivitetsforøgelse, men kun har stillet delvis finansiering til rådighed herfor. Dilemmaet har som bekendt medført fyringer i betydeligt omfang som modtræk til budgetoverskridelser.

Alligevel løses dette dilemma på ingen måde med denne økonomiaftale, idet hverken ventetidsgaranti eller den kun delvise statslig finansiering af øget aktivitet ændres. Løsningen af dette dybe dilemma placeres ensidigt hos regionerne, der blot mødes med krav om at forstærke økonomistyringen. Men i og med at det grundlæggende dilemma mellem rammestyring og ventetidsgaranti ikke er løst, må man frygte for nye budgetoverskridelser og dermed en gentagelse af fyringsrunderne fra foråret 2010.

Regionerne vil selvfølgelig prøve at udvise større tilbageholdende med udgifterne, uanset at dette sender de mere velfungerende patienter over i det private hospitalsvæsen. Resultatet vil derfor først og fremmest blive en forringet service og behandlingseffektivitet, som med stor forudsigelighed navnlig vil ramme patienter med kronisk sygdomme og alvorligere tilfælde, som ikke kan gå til de private sygehuse og som det offentlige sygehusvæsen derfor i højere grad kan styre på.

Desuden kommer personalekontoen med stor sikkerhed ud for massive løbende spareforanstaltninger i løbet af året.

Derimod vil de økonomiske velstillede og velfungerende vedblivende med mindre skavanker fortsat kunne insistere på behandling og tvinge de offentlige sygehuse til at prioritere dem for at undgå (dyrere) behandling heraf hos de private.

1. Hovedpunkterne i ”aftale” om regionernes økonomi 2011.

”Aftalen” mellem VK – regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2011 er nu offentliggjort.

Hovedpunkterne heri er, at sundhedsområdet i regionerne i henhold til VK s ”Genopretningspakke” og VKO s ”Genopretningsaftale” er delvist friholdt for den for kommunerne i øvrigt gældende nulvækst, idet der er afsat i alt 5 mia. kr. til realvækst på driften fra 2011 til 2103.

”Aftalen” overholder dette nøje, idet der i 2011 afsættes 1½ mia. kr. til realvækst på driften for sygehusområdet, fordelt med

-  ca. 612 mio. kr. til øget behandlingsaktivitet på sygehusene. Det skulle give mulighed for en aktivitetsstigning på 1,4 procent.

-  Herudover løftes udgifterne på sygehusområdet i øvrigt med 875 mio. kr.

-  Og der gives ca. 350 mio. kr. til særlige områder udenfor sygehusvæsenet (herunder receptpligtig medicin og praktiserende læger)

2. Kun begrænset fritagelse af nulvækst.

I VKO ´ s ”Genopretningsplan” hed det sig jo, at sundhedsområdet skulle friholdes for nulvækst. Til gengæld spares oveni nulvæksten 10 mia. kr. primært på det statslige område efter at kommunerne i den endelige ”Genopretningsaftale” blev fritaget for besparelser på 4 mia. kr.

Realiteten er imidlertid noget andet. VKO s ”Genopretningaftale” afsætter som nævnt 5 mia. kr over en treårig periode til realvækst for sundhedsområdet, hvilket imidlertid skal sammenholdes med at de samlede sundhedsudgifter i VK ´ s tid årligt i gennemsnit er op til 4 mia. kr. om året eller over 3 år med 12 mia. kr.

De facto har den årlige realvækst i sundhedsudgifterne således næsten været lige så stor som den ramme, som VKO afsætter til 3 år.


At væksten har været så høj, skyldes ikke sløseri med midlerne, men skyldes i høj grad VK – regeringens ventetidsgaranti, som betyder, at selv perifere tilfælde og kosmetiske operationer kan forlange behandling indenfor en måned, hvis de offentlige sygehuse ikke kan leve optil hertil, kan de herefter i stedet få den udført af private sygehuse for det offentliges regning.

Regeringen har reelt indført et system, hvor i hvert fald de mest velfungerende borgere selv bestemmer og vedkommende skal behandles og for hvad? Resultatet har selvsagt været en stærkt stigende efterspørgsel på behandlinger og dermed følgende dramatisk stigning i sundhedsudgifterne.

Systemet indebærer samtidig en dramatisk overbehandling af de stærkeste. Sygehusene behandler hellere forholdsvis raske med mindre skavanker end dem som er meget syge, fordi de er nemmere og hurtigere.

3. Aben placeres hos regionernes økonomistyring.

Men ventetidsgarantien har også gjort efterspørgslen meget vanskelig at forudsige og aktiviteten derned meget vanskelig at styre, samtidig med at sygehusene har fået deres prioriteringsmuligheder stærkt begrænset. Dermed har denne vækst sundhedsudgifterne ikke så meget været en budgetmæssigt vækst fra år til år, men er i høj grad sket i kraft af betydelige overskridelser af budgetterne i de årlige regnskaber både i og udenfor sygehusområdet.

Problemet er med regeringens øjne således ikke så meget sundhedsvæsenets budgetter, men overholdelsen af dem, når man nu oven i købet vil drosle væksten ned til lidt over en tredjedel af, hvad den har været de foregående år.

Det ses også i den indeværende økonomiaftale, hvor vægten i nok så høj grad lægges på en opstramning af regionernes økonomistyring for sundheds – og for sygehusområdet, jf. længere fremme.

Den voldsomme nedskæring af ressourceanvendelsen i sundhedsvæsenet, som regeringen vil gennemføre, sætter sig derimod kun mindre spor i den samlede ramme for det offentlige sundhedsvæsen for 2011, som dog er samlet lidt lavere end tilfældet i tidligere økonomiaftaler, idet der afsættes 1,8 mia. kr. mod tidligere år 1,9 mia. kr.



4- ingen løsning af økonomisk klemme på regionerne.

Den reelle stramning i aftalen ligger imidlertid som anført på økonomistyringen, hvor regeringen allerede har strammet voldsomt op ved på forhånd at tilkendegive, at overskridelser fra 2009 ikke ville blive accepteret, men skulle spares.

Her var i regionerne som helhed tale om overskridelser af budgetterne på over en milliard. Opstramningen resulterede som bekendt i fyringer af sundhedspersonale i betydeligt omfang.

Resultatet var bl.a. et resultat af, at regionerne var blevet fanget i en ”catch 22” dvs. et dilemma man ikke kunne komme ud af. Der var med regeringen aftalt en aktivitetsstigning på 3,5 procent og i denne forbindelse blandt andet afsat et statsligt aktivitetsbestemt tilskud på 2.597 mio. kr. på landsplan.

Heri var der imidlertid IKKE fuld omkostningsdækning, idet kun godt 1.200 mio. kr. udbetaltes med fuld DRG/DAGS-takst, mens de resterende 1.398 udbetales med 70 pct. af DRG/DAGS – takst. Endvidere er der loft over, hvor meget de enkelte regioner kan få udbetalt fra denne såkaldte ”Løkkepose”. Når sygehusene i regionen rammer det loft, kommer der ikke flere penge, selv sygehusene fortsætter med at behandle patientstrømmen.

Endvidere skulle produktiviteten generelt øge produktiviteten med 2 pct. som bidrag til aktivitetsstigningen.

Aktivitetsstigningen var således langt fra fuldt finansieret. Samtidig var de offentlige sygehuse imidlertid også underlagt regeringens generelle ventelistegaranti på 1 måned, hvorefter ubehandlede borgere har ret til at gå videre til behandling på private klinikker og sygehuse – for regionernes regning.

Regionerne har således ikke kunne unddrage sig en stigende efterspørgsel efter behandling og har fx ikke kunne nedprioritere mindre alvorlige tilfælde og ”luksusprægede” operationsønsker. De var underlagt et pres for under alle omstændigheder at øge aktiviteten, idet de som sagt under alle omstændigheder vil blive påført udgiften – om ikke andet fra de private sygehuse.

Men regionerne fik på den anden side som anført ikke fået denne øgede aktivitet fuldt finansieret og den øgede aktivitet påførte således regionerne en betydelig manko mellem midler og omkostninger – dvs. den nævnte overskridelse.

Dette misforhold synes ikke korrigeret fra statens side i aftalen for 2011, idet aftalen indeholder samme delvise finansiering gennem den statslige aktivitetsbestemte pulje og samme krav om generelle produktivitetsstigning.

Ligeledes er ventetidsgarantien uændret på trods af regionernes ønske om og eksperts anbefaling af en differentiering her, således at mindre alvorlige tilfælde kunne være underlagt en frist på 2 ti 3 måneder, hvilket ville give de offentlige sygehuse betydeligt bedre prioriteringsmuligheder. Men det ville på den anden side begrænse de private klinikkers og sygehuses kundeunderlag og det ønsker regeringen af ideologisk-politiske grunde ikke.

Den grundlæggende økonomiske klemme mellem regeringens finansieringsmodel og ventetidsgarantien er således IKKE løst med denne økonomiaftale og dermed kan en gentagelse af forårets fyringsrunder på de offentlige hospitaler frygtes.

5. Stramning af økonomistyringen.

I økonomiaftalen for 2011 lægges vægten i høj grad på opstramning af regionernes økonomistyring, navnlig på sygehusområdet, bl.a. gennem:
• Sygehusene kan ikke lave aktivitet uden et budget fra regionen
• Øget regionalt fokus på brugen af sygehuse i andre regioner og private sygehuse
• Strammere løbende økonomiopfølgning

Det er således primært op til regionerne at prøve at styre sig ud af det i grunden uløselige økonomiske dilemma regeringen har anbragt det offentlige sygehusvæsen i.

Men da regeringens økonomiske styring af det offentlige hospitalsvæsen som anført fortsat har dilemmaet mellem rammestyring og ventetidsgaranti, vil det næsten uundgåeligt medføre en ny økonomisk klemme i 2011, som regionerne nu er pisket til at undgå ved hele vejen igennem 2011 at spare.

Og her bliver det selvfølgelig på behandlingerne af alvorligere tilfælde og kroniske lidelser, da de i modsætning til de mindre alvorlige tilfælde IKKE kan gå til de private klinikker og sygehuse.

Ligesom det er oplagt, at personalekontoen kommer til at holde for og det må forventes, at løbende spareforanstaltninger bliver daglig kost i 2010.

6. Det offentlige danske sundhedsvæsen udhules fra økonomisiden – igen.

Hermed fortsættes den gennem lang tid pågående økonomi udhuling af det offentlige danske sundhedsvæsen. I en årrække har de danske sundhedsudgifter ligget relativt konstant mellem 6,5 og 7 procent af BNP, hvor sundhedsudgifterne i en række med danske sammenlignelige lande i Nordvesteuropa som andel af BNP er vokset med omkring 50 pct., jf. nedenstående figur.

En relativ udhuling af det økonomiske grundlag for sundhedsvæsenet, som kun er blevet tilsløret, fordi man i den danske statistik i modsætning til en række andre lande og i modsætning til OECD – regler i vidt omfang medregner udgifter til ældrepleje til sundhedsudgifterne. Hermed camoufleres de egentlige sundhedsudgifternes stagnation, da udgifterne til ældrepleje i modsætning hertil er steget stærkt, jf. nedenstående figur.

Denne økonomiske udhuling vil i de kommende 3 år klart fortsætte, jf. ressourcetilførslen for det offentlige sygehusvæsen vil blive kraftigt nedskåret i forhold til den hidtidige stigningstakt.

Dette kan vanskeligt tænkes ikke at forringe service og behandlingseffektivitet på de offentlige sygehuse.

Hvilket samtidig vil skubbe patienter over i det private hospitalsvæsen, således som det jo også er VK s langsigtede målsætning.

Henvisning.

Den fulde KRITISKE ANALYSE med illustrationer og noter samt litteraturhenvisninger kan læses på www.henrikherloevlund.dk/Art...
Abonnement på det månedlige vederlagsfri nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce