Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
2. september 2010 - 12:41

hvem er de mest klimatopmødekriminelle?

Sagerne efter COP15 kører nu i retssystemet. Både sagerne mod aktivister, der havde ambitioner for klimatopmødet, men blev søgt kriminaliserede, og mod politiet, der anholdt næsten 1.000 demonstranter og lod dem sidde i timevis i frost og pis på Amagerbrogade.

Indtil nu peger pilen klart i retning af, at det er politiet, der har begået den værste kriminalitet under det mislykkede klimatopmøde. De første to klimaaktivister er blevet frifundet. Sagen om de næsten 1.000 anholdelser er endnu ikke afgjort, men i proceduren blev der leveret ganske klare indicier for, at masseanholdelsen af uskyldige demonstranter var ulovlig.

Det er spændende. Foreløbig ser det ud til, at retssystemet stritter imod overgrebene på aktive demonstranter, selv om regeringen med lømmelpakke og andre lømmelstreger ville give politiet lov til hvad som helst. Godt nok..

Ingen taler til gengæld længere ret meget om hvad klimatopmødet egentlig handlede om, og det næste klimatopmødes forlis er allerede forudset. Det kan måske give anledning til at tænke kriminalitet i lidt større samfundsmæssige baner.

Lige nu taler alle politikere - fra højre til venstre – om behovet for mere dynamik i samfundet, om behovet for mere vækst, og om behovet for højere produktion og højere forbrug. Meget få kvalificerer det, og hvis de gør, så handler det – i hvert fald for regeringen – alene om, at væksten skal finde sted i den private sektor, mens det offentlige forbrug skal ned.

Arbejdsløsheden stiger, og der er behov for arbejdspladser. Der er også brug for voksende eksport. Og politikeropskriften er helt traditionel. Lavere skatter til erhvervslivet, mere privatforbrug til borgerne, mindre offentlig service.

Men læren fra COP 15 og alt det andet vi ved om energi- og klimasituationen er, at det i virkeligheden er dybt kriminelt at agitere for en tilfældig og ukontrolleret vækst. Væksten i energi- og materialeforbrug og i forurening har skabt de problemer vi sidder fast i. Hvis vi dyrker mervækst i det private forbrug synger vi dybere og dybere ned i skidtet..

Mange eksperter siger med rigtig gode argumenter, at vi slet ikke skal have mere vækst. Men hvis en form for vækst er nødvendig, så skal det i hvert fald være en styret og kontrolleret vækst, der dirigerer produktion og forbrug derhen hvor miljø og samfund har brug for det. De vil sige hen imod nødvendige og voksende sociale og sundhedsmæssige samfundsopgaver, og hen imod et mere bæredygtigt samfund med meget lavere og mere ansvarligt energiforbrug og mindre materielt forbrug.

Det er en udvikling væk fra den holdning, at hvilken som helst nok så tåbelig privat produktion og privat forbrug er bedre end et nødvendigt offentligt forbrug og nødvendige offentlige investeringer.

I sandhedens interesse bør jeg nævne, at der er tendenser til at kvalificere væksten i udspil fra oppositionen, både fra S-SF, De radikale og Enhedslisten. Men det er stadig ikke sådan, at den nødvendige dagsorden er markeret særlig præcist af dem, der måske bliver den nye regering.

Tilbage til kriminaliteten: I konkurrencen mellem politi og aktivister, ser det ud til, at politiet kommer ud som de klart mest kriminelle med ansvar for de flest ulovligheder under klimatopmødet.
Men de mest enøjede (måske helt blinde) vækstforkæmpere i regeringen, blandt de økonomiske vismænd, og blandt mængder af spindoktorer er i virkeligheden de allermest kriminelle i forhold til klimatopmødet og klimavirkeligheden.

De tuer for alvor samfundet og dets fremtid og sammenhængskraft. Det er for mildt at kalde dem lømler. Jeg ved ikke, om man kan få ram på dem med nul-tolerancepolitikken og de generelt skærpede straffe for folk, der opfordrer til samfundsundergravende virksomhed og kriminalitet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce