Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
17. oktober 2010 - 22:00

Hellige Skrifter

”Det løftede sværd har ingen egen vilje, det er ren tomhed. Det er som et glimt af lynet. Den mand, som er ved at blive slået ned, er også ren tomhed, ligesom ham, der fører sværdet. Ingen af dem styres af en bevidsthed, der har nogen virkelighed. Eftersom hver især er ren tomhed og ikke har nogen ’bevidsthed’, er den der hugger, ikke et menneske, sværdet i hans hånd er ikke et sværd, og det ’Jeg’, som er ved at blive hugget ned, er som en forårsbrise, der splittes af et lynglimt.”

Sådan skrev Zen-mesteren Takuan engang i det 17. århundrede. Citatet er hentet fra en boganmeldelse i Times Litterary Supplement den 29.september, 2010. Bogen er en samling essays om Buddhist Warfare (bogens titel), redigeret af Michael K. Jerryson og Mark Juergensmeyer og udgivet af Oxford University Press. Den er tænkt som et bevis for, og en påmindelse om, at ingen af de ’store religioner’ er fredelige.

Ved ’store religioner’ må man forstå de trosretninger, som er, eller har været, herskende i stater eller store befolkninger, og som er bevarede til vores egen tid. Buddhist Warfare slutter sig til den store mængde skrifter, som i Koranen finder beviser for Islam’s krigeriske og grusomme karakter – nu gælder sagen bare den verdensreligion, der for de allerfleste står som indbegrebet af fred, tolerance og ikke-vold.

Buddhisten stræber efter Nirvana, efter at miste sin personlighed og blive ét med Verdensaltet, og det kommer som en overraskelse, at dette kan tolkes, som Takuan gør det i citatet ovenfor, hvor Altets upersonlige, altomfattende ligegyldighed accepterer volden som en del af samme Alt, der ikke kender til ondt eller godt.

Men derfra og til statens anvendte vold er der vel et stykke vej? Ikke, hvis man skal tro historien: I år 515 erklærede munken Faqing, at den nye Buddha var kommet, og drog i krig med en hær på over 50.000 mand. ”Når en soldat dræbte en mand, fik han status som Bodhisattva af første grad, og jo flere, han slog ihjel, jo nærmere kom han til sin endelige helliggørelse.” Soldaterne fik en drik, der gjorde dem så gale, at de ikke opfattede, hvem de dræbte. Ven eller fjende var det samme, det vigtige var, at slå ihjel.

Nogle af de citerede buddhister fra gamle dage går videre, som en tidlig Mahayana tekst, der forsvarer ”medlidenheds-tortur” som et middel til at udrydde de sidste af offerets synder med ild. I øvrigt en begrundelse, som svarer til Inkvisitionens, når den brændte hekse og kættere.

Det er ellers svært (i hvert fald på nettet) at finde oversigter over kristne, jødiske og hinduiske opfordringer til krig og andre grusomheder, måske fordi der er for mange, eller fordi de opfattes som så alment kendte, at ingen lærde gider ulejlige sig med at udgive dem.

Men også uden sådanne afhandlinger om de fromme kristnes synder kunne man uddrage mindst to lærdomme af det foreliggende materiale:

For det første, at en religion synes at miste sit oprindelige indhold – og dermed sin folkelige tiltrækning – når den bliver gjort til statsreligion, dvs. når den gøres til et politisk redskab.

Man kunne også sige, at religion og politik altid har været ét. I så fald gælder det, at en tro, der var udtryk for et folkeligt oprør, naturligvis mister sit vigtigste indhold, når den bliver annekteret af statsmagten.

Dernæst, at den store interesse for forgangne tiders forbrydelser åbenbart er et næsten uopslideligt middel til at bortlede opmærksomheden fra nutidens.

I den forbindelse kunne man også antyde, at der muligvis er andet end bibel/koranen/osv henne i reolen og i kirken/synagogen/moskéen ved højtiderne, som påvirker samfundets udvikling og borgernes måder at tænke og opføre sig på?

Og at den megen snak om, hvad denne eller hin har sagt, skrevet og gjort i fortiden, inden bilen, atombomben og computerne eksisterede, skal dække over vore egne, forældede systemer og indskrænkede verdensbilleder?

Det er jo beroligende, når man kan tro, at vi er klogere. Skulle der være nogle, som er nysgerrige efter lidt nyt-gammelt fra kristendommen, kan de begynde her: http://thebeatitude.com som har adskillige links til eksempler. Eller start med at google efter The History of Christianity: Evangelism through fear, torture and murder. Så kommer der forskelligt at vælge imellem. Men især kommentarerne til nævnte artikel er oplysende.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce