Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
24. marts 2011 - 14:50

Statens private monopoljurist har valgt side

I 75 år har den danske stat haft det samme private firma som juridisk hovedrådgiver. Kammeradvokaten kaldes det i daglig tale. Mange tror det er en offentlig instans, men det er et 100 % privat firma med 309 ansatte, hvoraf de 158 er jurister.
Kammeradvokaten er i praksis både en person og et firma. Firmaet hedder advokatfirmaet Poul Schmith, med Poul Schmith har været død i mange år. Dagens titulære kammeradvokat hedder Karsten Hagel-Sørensen. Han er i ledelsen af firmaet, som alle andre kammeradvokater har været det siden 1936.
Staten er dette private firmas hovedklient. Men det giver også juridisk assistance til regioner og kommuner og andre offentlige instanser, herunder Københavns Universitet. Det vender jeg tilbage til. Da staten er med til at give advokatfirmaet et kvalitetsstempel er timeprisen høj – også for de private klienter, der supplerer det offentlige.

Der er altså mildest talt tale om en meget stor helt privat virksomhed. Jeg har ikke set et samlet tal for totalomsætningen eller omsætningen for offentlige virksomheder, men jeg vil meget gerne.

Ligesom nogle fejlagtigt tror, at kammeradvokaten er en offentlig instans, er der mange der - lige så fejlagtigt – tror at kammeradvokaten skal være uvildig og neutral, netop som det offentliges juridiske repræsentant. Men sådan er det bestemt ikke. På Kammeradvokatens hjemmeside står der:

”Vi har helt overordnet valgt side til fordel for staten og det øvrige offentlige Danmark.
Derudover har vi på mange konkrete områder valgt side. F.eks:
• Vi repræsenterer altid skattemyndighederne i skattesager.
• Vi er på arbejdsgiverens side i sager om arbejds- og ansættelsesret.
• Vi er på bygherrens side i byggesager.
• Vi er på kreditorside i forbindelse med konkurssager.
• Vi er på myndighedernes side i udbudssager.
• Vi repræsenterer Miljøministeriet og dets institutioner på miljøområdet.”

Det er jo ærlig snak, men er det også betryggende?
Kammeradvokaten har netop afleveret en redegørelse om Københavns Universitet i den såkaldte Penkowa-sag. Kammeradvokaten er også Københavns Universitets advokat, og har som der står på hjemmesiden valgt side til fordel for arbejdsgiveren i sager om arbejds- og ansættelsesret.
Kammeradvokaten har foretaget en undersøgelse, der bl. a. skulle afdække, hvordan rektor og bestyrelsen har administreret penible ansættelser og personalesager, både om eliteforskere og klagende studentermedhjælpere. Nu ved vi, at den undersøgende instans står på arbejdsgiverens side i sager om arbejds- og ansættelsesret. Hvis jeg var ansat, ville jeg ikke være tryg.

I en tid, hvor staten dyrker udlicitering og de utallige udbud for at sikre konkurrence på offentlige ydelser, har Kammeradvokaten været den samme private virksomhed i 75 år. Det er jubilæumsår i år, og formentlig betaler staten en distingveret jubilæumsfest for det pæne store konservative foretagende, der på hjemmesiden præsenterer sig selv med et værdigt og konservativt bestyrelsesfoto. Det er et billede af tunge, men bestemte ikke tykke, nydelige slipseklædte herrer i deres bedste alder.

Hvis Kammeradvokaten skal rådgive ligestillingsministeren tror jeg, at de tunge jurister vil advare mod kønskvotering i virksomhedsbestyrelser.

Men det med ligestillingen er nok et mindre problem end kammeradvokatens konkurrencefrie monopolstilling.
DSB, hjemmehjælpen og hospitalerne og alt det andet skal udsættes for konkurrence, fordi monopoldannelse ifølge regeringen er en uheldig ting, der fører til ineffektivitet og høje priser? Men gælder det ikke også, når staten skal købe juridisk assistance?
Hvordan sikrer staten sig, at den får mest mulig jura for pengene? Har Statens Indkøbsordning sikret sig tilstrækkeligt store rabatter på jura-indkøbene fra monopoljuristerne? Kunne der ikke i mange sager findes bedre og billigere advokater?
Det kunne man jo passende bede kammeradvokaten lave et responsum om, for kammeradvokaten har valgt side og er på myndighedernes side i udbudssager.

Jeg ved at et officielt svar vil være, at der er brug for kontinuitet på dette vigtige område. Derfor skal man ikke skifte. Men hvad med alle de andre områder, hvor der er behov for samfundsmæssig kontinuitet, men hvor en syndflod af påståede reformer vender op på hvad som helst og nedlægger amter og kommuner og institutioner. Kunne der ikke være brug for bare en lille syndflod på det juridiske område?

Hvor mange penge bruger stat og offentlige virksomheder i øvrigt på Kammeradvokaten om året i disse for vort land så trange tider? Og hvor meget mon udgiften er faldet i takt med finansminister Claus Hjorth Frederiksens arbejde for at få de offentlige udgifter under kontrol?
Jeg synes der skal stilles både politiske og journalistiske spørgsmål.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce