Dragsdahl og Retsikkerheden.

I Februar 08 kom der en overraskende artikel i JP: De kaldte ham nummer 1! Uder denne overskrift udnævnte Bent Jensen journalisten Jørgen Dragsdahl til KGB-agent. Og vel at mærke nummer 1!

Til dem, der er for unge til at huske den kolde krig, kan jeg fortælle, at Jørgen Dragsdahl i meget høj grad bidrog til et højt informationsniveau hos politikere, der interesserede sig for sikkerheds politik, og han bidrog med sin viden fra en række amerikanske kontakter til at få det sikkerhedspolitiske alternativ under Schlüther til at blive så effektivt. Det var det flertal, der den dag i dag er en torn i øjet på højrefløjen, og som sikrede vores daværende udenrigsminister Uffe Ellemann så mange næser, at han næsten kunne lugte sig selv i nakken.

Tiden stod i a-oprustningens tegn, selvom der i befolkningerne i Europa og USA var en voksende modstand mod flere våben.

Men under årene med Anders Fogh og DF som støtteparti, blev der pludselig afsat samlet en halv snes millioner til at blandt andet Bent Jensen kunne blive betalt for sin yndlingssport: Heksejagt på krigsmodstandere og venstrefløjen fra den kolde krig!

Han fik Statsministerens tilladelse til at gå i PETs arkiver for at se, hvad de gemte om KGB-agenter og den slags, og meget hurtigt kunne han indvie JPs læsere i sine epokegørende fund: Jørgen Dragsdahl var i virkeligheden påvirkningsagent for KGB! En påstand Ekstrabladet forsøgte sig med engang i slutningen af den kolde krig, men som de trak tilbage: De kunne ikke finde nogen artikler fra JD, der underbyggede deres påstand!

Dragsdahl anlagde sag og vandt den. Bent Jensen appellerede, og nu kører appelsagen i Østre Landsret.

Hvad kan man lære af sagen indtil nu?

• Civile søgsmål er kun for folk med rigeligt med tid og penge. Selvom JD vandt sagen, dækkede det kun en brøkdel af hans udgifter til Henrik Holm-Nielsen, der er hans advokat. De lange retssager gør det vanskeligt at passe et liv – endsige et arbejdsliv. Den lange tid, der er gået siden artiklerne kom i, har været opslidende. Sikkert for begge parter naturligvis! Men JD kan nemt være færdig som journalist med særligt sikkerhedspolitik som sit tema, hvis han stemples som tidligere KGB-agent.

• Hvis man er oppe imod personer, der har forbindelse til PET eller adgang til deres arkiver, kan man glemme alt om at få lige muligheder til at skaffe dokumentation og lignende. For mens Bent Jensen har haft adgang til JDs mappe, så har JD selv kun haft adgang til dele af materialet.

Nu har jeg overværet nogle af retsmøderne i Østre Landsret. Det, der især har slået, mig som lægmand i den slags er, at en historiker som Bent Jensen er så overfladisk i sin kildekritik. Det virker som om han udelukkende anvender dokumenter, der understreger den konklusion, han allerede har besluttet sig for, og det virker som om, han er uoptaget af at sikre sig, at de reelt viser det, han påstår.

Når en person har skrevet på en seddel, at JD optræder mistænkeligt og at vedkommende mener, han modtager instrukser fra KGB, udlægger BJ det som PETs mening – selvom det ikke er udtryk for andet end den ene persons opfattelse. Når BJ hører, at en af JDs tidligere kontakter, har haft svært ved at få job i NATO grundet sine forbindelser med JD, bliver det brugt som et eksempel på, hvordan vestlige efterretningstjenester har advaret mod kontakter til JD. Men den pågældende siger selvi en mail til JD, at han aldrig har fået sådan en advarsel, og at hans karriere har været en succes!

Det efterlader et indtryk af en mand, der tabte slaget under den kolde krig, og som så en chance for at få revanche ved hjælp af DF og ikke mindst Søren Krarup under Foghs kolde krig mod venstrefløjen. Med halve vinde og løse rygter forsøger han at ramme sine gamle modstandere, og hans påstande forsøges opløftet til at være resultat af forskning. Jeg håber, forskning i dette land ligger på et andet og højere niveau end den omgang med kildematerialer, jeg har oplevet i denne september i Østre Landsret.

Sagen løber frem til en gang i oktober. Og når retsmøderne ikke er lukkede på grund af deres snak om Pet og blå briller, er der jo offentlig adgang!