Perspektiv for en kommende verdensrevolution

De borgerlige økonomer indrømmer, at perspektivet for kapitalismen er tyve år med nedskæringer. Det betyder, to årtier med øget klassekamp, med de uundgåelige op- og nedture. 

Vi bevæger os ind i en helt ny situation på globalt plan. Dette fremgår klart alene af begivenhederne i de sidste måneder. Skyer af tåregas fylder gaderne i Istanbul. Politiets knipler knuser kranier i São Paolo og 17 millioner mennesker vælter en egyptisk præsident. Protester er brudt ud i Bulgarien. Dette er kun starten på en bølge af politisk utilfredshed i udviklingslandene, der er fyldt med revolutionært potentiale.

Dialektikken forklarer, at før eller siden bliver alt til sin modsætning. Denne dialektiske lov er på slående vis blevet bevist af begivenhederne i de seneste tolv måneder. Tyrkiet og Brasilien var indtil for nylig to af de førende af de nye vækstøkonomier. Muligheden for et revolutionært opsving i disse lande var ikke engang på dagsordenen for kapitalens strateger. Men det var muligheden for revolutionær omstyrtelse af Mubarak i Egypten eller Ben Ali i Tunesien heller ikke.

For revolutionære åbner der sig enormt positive udsigter. Men begivenhederne og perspektiverne må diskuteres nøje for at uddrage essensen. 

Derfor: Sid ikke bare og råb af TV-skærmen. Involver dig!