- Sharon bad om det

Vi mødes på en cafe i Berlin, Tysklands nye hovedstad.

- Kald mig Ahmed, siger han, mit interviewoffer, som er mangeårigt medlem af PFLP - Folkefronten til Palæstinas Befrielse. Han er 45 år, vokset op i en Flygtningelejr i Damaskus, har i godt 25 år boet i Tyskland hvor han arbejder som it-konsulent. Han rejser hvert år ”hjem” til Damaskus for at besøge familien. Og vel også for at kontakte PFLP’s hovedkvarter, som ligger der. Men det sidste snakker han ikke om. Vi har lavet en aftale om et interview, der skal handle om EU’s terrorstempling af PFLP. Hvorfor tror han, at PFLP er kommet på EU’s terrorliste, og hvilke konsekvenser har det for PFLP’s arbejde og den palæstinensiske modstandskamp.

Talelysten fejler ikke noget hos min interviewperson.

- Med EU’s seneste udvidelse af terrorlisten, hvor PFLP og Al Aqsa-Brigaden er kommet på listen, har EU i realiteten sat 90% af den palæstinensiske modstandsbevægelse på terrorlisten. Nemlig både venstrefløjen i PLO (PFLP m.fl.), Arafatfløjen i PLP (Al Aqsa-Brigaden der er tæt forbundet med Fatah) og islamisterne (Hamas og Islamisk Jihad). Alle de grupper, som kæmper mod besættelsen, er nu gjort illegale, hvorved EU indirekte fratager den palæstinensiske modstandskamp sin legitimitet. Samtidig har man umuliggjort eller vanskeliggjort enhver form for støtte til palæstinensernes kamp i og med man ulovliggør indsamlinger til vores organisationer og projekter, ulovliggør vores blade og tidsskrifter.

Jamen Arafets Fatah-bevægelse er da ikke kommet på terrorlisten?

- Nej, men i og med Al Aqsa-Brigaden er på terrorlisten, vil man til enhver tid kunne sætte Fatah-aktivister i forbindelse med den ”ulovlige” Al Aqsa-Brigade. Og han forsætter:

- Det er første gang i historien, at en kamp mod en besættelsesmagt er gjort ulovlig. Selv langt tilbage i historien, måske 1000 år tilbage, var det ærefuldt at bekæmpe en besættelsesmagt. Under II Verdenskrig blev de, der bekæmpede den nazistiske besættelse, betragtet som frihedskæmpere. Dermed har EU både brudt med FN-normer og med sin egen hidtidige linje i Palæstina-spørgsmålet. Ifølge international lov betragtes det nemlig som legitimt, at et besat folk fører væbnet kamp mod en besættelsesmagt, jf. FN-resolutionen 42/159 fra FN’s generalforsamling i 1987 (se http://www.un.org/documents/ga/res/42/a42r159.htm, red.). Det er samme holdning, der ligger i FN-resolution 242 fra 1967, hvor Israel pålægges at trække sine væbnede styrker ud af de besatte palæstinensiske områder.

- Med EU’s nye terrorliste gøres ikke kun op med FN-resolutioner. Der gøres også op med EU’s hidtidige politik, fx den såkaldte Berliner-erklæring fra 1999, hvori EU udtager, at man anerkender palæstinensernes ret til selvbestemmelse og til en selvstændig stat og beskriver besættelsen som illegal.

Men hvad er det, som har fået EU til at tage de palæstinensiske modstandsgrupper med på sin terrorliste?

- Sharon bad EU gøre det. USA havde gjort det. Først sagde EU nej. Der var flere EU-lande, som stod på god fod med palæstinenserne, fx Grækenland og i et vist omfang Italien. Og vi palæstinensere glemmer ikke Sveriges Olof Palme! Men Tyskland og muligvis Frankrig gik i spidsen og fik gennemtrumfet at vi – de palæstinensiske modstandsgrupper – skulle på terrorlisten. Selvom der givetvis var modstand fra flere lande. Til gengæld fik Spanien så en række baskiske grupper på terrorlisten. Terrorlisten er en ”deal” – landene giver noget og får noget.

- Med sin terorliste har EU givet Sharon grønt lys til at fortsætte besættelsen og den daglige terror mod den palæstinensiske befolkning. Og har endvidere fået et redskab til at stoppe for eller vanskeliggøre hjælp og solidaritet udefra. Man forhindrer fx nu, at palæstinensere i Europa kan bidrage økonomisk til hospitaler og medicin i de besatte områder. EU ser nu passivt til, at Sharon og den israelske besættelsesmagt ødelægger vandingsanlæg, infrastruktur, lufthavne, skoler – som EU selv har betalt penge til! EU og USA leverer våben til Israel, som bliver brugt mod palæstinensiske mål. De lader Israel ødelægge alt – og forhindrer andre i at hjælpe palæstinenserne.

- EU har med sin terrorliste opgivet at føre sin egen politik og har adapteret USA’s og Sharons politik.

Stærk zionistisk lobby i Tyskland

- Tyskland er den førende imperialistiske magt i EU, mange andre lande, fx Danmark, er anderledes og ikke nær så restriktive i forhold til solidaritetsarbejde. Men de små lande har ikke så meget at skulle have sagt. Og det er ikke mindst et problem i Palæstina-politikken. Tyskland er det land i Europa, hvor den internationale zionistiske lobby har koncentreret sine kræfter, og hvor zionismen står stærkest. Ikke fordi der er specielt mange jøder i Tyskland, måske 30.000, og langt færre end der er palæstinensere. Men fordi zionismen har forstået, at skal man påvirke EU’s holdning til Israel-Palæstina-konflikten, skal man påvirke Tyskland.

- Tysklands skyldfølelse i forhold til nazi-fortiden skaber en særlig gunstig grobund herfor. Det er i Tyskland stort set umuligt offentligt at kritisere zionismen og staten Israels forbrydelser uden at blive skældt ud for antisemitisme. En tysk radio blev lukket og redaktøren fyret, fordi denne sammenlignede nazismen og zionismen. Enhver kritik af zionismen forsøger man at henføre til begrebet ”leugnen” – altså som forsøg på at benægte holocaust. Det ville være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at føre en Boykot Israel-kampagne i Tyskland som den, der føres i England og de skandinaviske lande.

- Den zionistiske lobby har – desværre med en vis succes – infiltreret den tyske venstrefløj! Det er lykkedes at samle unge, der afskyr den tyske repressive stat – omkring et fælles had mod den tyske stat og nazismens forbrydelser mod jøderne – til et forsvar for den israelske stat. Det betyder, at dele af ”venstrefløjen” her i Tyskland står på zionismens side i Israel-Palæstina-konflikten. Det har fx betydet, at redaktionen på den progressive avis Junge Welt er blevet splittet, og den proisraelske fløj har forladt avisen og dannet en ny avis.

Hvad vil PFLP gøre nu, hvor I er blevet stemplet som terrorister?

- Vi har nu intet håb om hjælp fra USA, fra EU eller fra de arabiske lande. De arabiske lande er bange for at blive anklaget for terrorisme, hvis de støtter os. Men at fortvivle nytter ikke.

Permanent israelsk terror

- Vi har ikke anden mulighed end at fortsætte kampen mod besættelsen. Vi ved, at vi er en befrielsesbevægelse og ikke terrorister. Vi – og I – må fortælle omverdenen, at den israelske besættelse er en permanent terror, mens den palæstinensiske terror, der forekommer, er stikvis terror. Jeg tror ikke, omverdenen forstår, hvad det vil sige at være udsat for permanent terror: At en udenlandsk lov bestemmer over dit liv og din hverdag, at dine børn ikke må gå i skole, at du ikke frit kan bevæge dig, at du ikke kan få arbejde, at du risikerer at miste livet hvert øjeblik, at ambulancerne ikke kan komme frem med det resultat, at mennesker, fx børn, ligger og bløder ihjel.

- Hvis vi forestiller os, at vi opgav den væbnede kamp, ville det så gavne os? Har det gavnet kurderne, at de opgav den væbnede kamp? PKK (Kurdistans Arbejderparti, red.) er jo også kommet på EU’s terrorliste. Nej, de historiske erfaringer viser, at opgiver man kampen, bliver det af modstanderen opfattet som et svaghedstegn, så eskalerer ydmygelserne og undertrykkelsen, og endnu flere vil blive tvunget til overgivelse, til forflyttelse, til et liv uden mening.

Hvem er PFLP?

PFLP – Folkefronten til Palæstinas Befrielse – tilhører den såkaldt ”kæmpende venstrefløj” i Palæstina og er den næststørste organisation i paraplyorganisationen PLO, hvor Arafats Fatah er den største organisation. PFLP blev dannet i 1967, umiddelbart efter den israelsk-arabiske krig i juni 1967, hvor Israel besatte Vestbredden og Gaza. PFLP blev i starten af 1970’erne kendt for sit engagement i flykapringer. Men i 1972 tog PFLP – ved formand George Habash – afstand fra de internationale terroraktiviteter og har siden da rettet den væbnede kamp imod militære mål. Det er paradoksalt, at terrorstemplet rammer PFLP på et tidspunkt, hvor organisationen er ved at nuancere sine kampformer. Man mente tidligere, at væbnet kamp var alfa og omega. PFLP fører stadig væbnet kamp, men i dag ser man kampen i et bredere perspektiv. Der findes andre former for kamp end den væbnede, der findes social, politisk, økonomisk og kulturel kamp.

PFLP’s mål er – og har gennem hele frontens historie været: en sekulær (ikke religiøs) demokratisk stat med plads til jøder, palæstinensere og andre folkeslag i hele Palæstina.

Interviewet har tidligere været bragt i tidsskriftet Solidaritet nr 3/02.