Balkan - et studie i medie- fordrejning

I medierne fremstilles den nylige udrensning af etniske serbere, som om den var fremprovokeret af følgende hændelse: Tre albanske drenge blev en. 17. marts jaget af ud i druknedøden i Ibar floden af en flok forfølgende serbere.

Som Jan Øberg gør klart i artiklen – The Continued Reverse Ethnic Cleansing in Kosovo:Too Embarrassing for the International Community – er der mindst to fordrejninger i denne sandhed:

1) Voldsspiralen mod de etniske serbere var allerede startet, da denne ’hændelse’ angiveligt fremprovokerede den.

2) De tre druknede albanske børn var der ikke alene, en fjerde dreng der var med dem overlevede. Denne albanske dreng (det eneste øjenvidne) siger, at de fire drenge frivilligt og alene gik ud i floden og derefter blev opsluft af strømmen.

– Hvor er denne drengs øjenvidneudsagn i de danske medier?

Kosovo baggrund

For baggrund om den nuværende situation i Kosovo se desuden Jake Lynch’s artikel:

Reporting Kosovo – violence now proves the stories missed in 1999 were the most important

Som Jan Øberg pointerer må man se på den historiske mediedækning af Balkan og Kosovo for at forstå, hvorfor medierne er så låste i deres dækning idag. For at tage fat på de virkelige årsagssammenhænge idag må man erkende, at det amerikanskstøttede terrorgruppering Kosovo Liberation Army fra starten var en stor del af roden til problemerne i Kosovo. KLA har fra starten kæmpet for et etnisk ’rent’ albansk Kosovo.

Man må tage fat på virkeligheden af at vesten i realiteten har støttet og ikke bekæmpet ’etnisk udrensning’ bl.a. under Operation Storm i August 1995.

Hvorfor er det svært for de vestlige medier at forklare den nuværende udrensning i Kosvo? Hvorfor er der brug for påskud og forfalskninger? Fordi en reel dækning ville kræve, at man reviderede de historiske manipulationer man tidligere har præsenteret offentligheden med som ’virkeligheden’. Fordi man må erkende, at vesten fra starten har støttet et KLA, der fra begyndelsen var etnisk ekstremistisk. Fordi man må erkende at mediedækningen af KLA’s natur fra begyndelsen var fordrejet til det ekstreme. Derfor må den albanske voldsspiral nu beskrives som ’fremprovokeret’ af en hændelse, der ifølge det eneste øjenvidneudsagn ikke fandt sted.

Den reelle historie

Herunder gives et første bidrag til en sådan nødvendig forståelse af den historiske baggrund for mediernes nuværende fastlåsthed.

Nedenstående tidslinie består af et udpluk af begivenheder i Balkan som er prioriteret lavt af de vestlige medier. Tidslinien er kun ment som en øjenåbner for at en række vigtige faktorer og begivenheder er blevet undertrykt. Den er på ingen måde komplet og er kun opdateret frem til 2000. Derfor har jeg vedlagt nogle kilder som den kritiske læser med held kunne kaste sig over. Jeg modtager gerne faktuelle kommentarer og tilføjelser til tidslinien.

Vestens officielle rolle i Balkan har været som konfliktløser og humanitær intervenør.

Virkeligheden er dog en anden. Vesten med USA og Tyskland i spidsen har fra starten stået for en ’neoliberalisering med alle midler’-politik i Balkan. Denne politik har fra starten haft som strategisk mål at opsplitte den jugoslaviske føderation i mindre resistente enheder. Til dette er har midlet ikke været ’arbejde for forsoning’ men bevidst plantning og fostring af splid. ’Fredsforhandlinger’ hvadend med navnet Rambouilet eller Dayton har ikke haft som mål at skabe fred mellem selvstændige stater men derimod at implementere en reel geografisk og økonomisk kolonisering af regionerne.

Markedsvenlige statsmænd er som vanligt blevet støttet, uanset hvor ekstremistiske de måtte være. Herpå er Kroatiens præsident Franjo Tudjman et lysende eksempel.

Den reelle historie i Balkan er i sandhed surrealistisk. Hvorfor? Fordi den virkelighed vi i årevis er blevet præsenteret for gennem de vestlige medier er en fordrejning af mildt sagt Orwelske dimensioner. Fordrejning af begivenhederne i Balkan har været så enorm, så det for den nye læser næsten kan være svært at tro på. Der er to mindst to faktorer man må tage med for at for at forstå, hvorfor en fordrejning af sådanne dimensioner har kunnet lade sig gøre.

1) I modsætning til perioden op til krigen i Irak var de vestlige staters interesser grundlæggende ens i Balkan. Markedskolonisering af regionen var ikke grundlæggendee imod nogle af de store Europæiske nationers interesser.

2) Det kritiske mediefokus var for blot fem år siden ikke så udbredt en beskæftigelse blandt vesterlændinge som idag, hvor initiativer som Medialens, FAIR, og Institute for Public Accuracy i forskellige tidsrum har arbejdet for reel oplysning om mediernes virke. Når de de europæiske lande idag med med USA i spidsen deltager i en ’humanitær intervention’ som i Haiti er vi trods alt en nævneværdig gruppering, der sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved de reelle hensigter og ved mediedækningen. Dette var ikke tilfældet i 1999, da Jan Øberg var hovedtaler ved en demonstration på kultorvet mod NATO’s bombninger. Kun 30 mennesker var efter sigende samlet.

I Danmark har Jan Øberg i lang tid kæmpet en ene kamp for afsløring af vestens hykleri i Balkan. Det er tid til at flere kritiske planter gror op og stiller spørgsmål – også til den nuværende mangelfulde dækning af begivenhederne i Kosovo.

Anbefalelseværdige kilder

Jeg har ikke beskæftiget mig med alle nedenstående kilder, men efter nogen tids research virker de umiddelbart på mig som noget af det mest velunderbyggede på området:

Diana Johnstone:

Fools’ Crusade: Yugoslavia, NATO and Western Delusions

Harold Pinter, Philip Hammond & Edward S. Herman:

Degraded Capability: The Media and the Kosovo Crisis

Dr Rajko Dolecek , ‘I Accuse!’

Carl Savich

Michel Chossudovsky

God læsning,

Carsten Lundsgaard (Mediefokus)

Tidslinie til alternativ forståelse af vestens rolle i Balkan

1984: National Security Decision Directive 133 (NSDD 133), ’US Policy Towards Yugoslavia’ klargør, at der bør arbejdes frem mod "a market oriented Yugoslav economic structure."

1988: Den såkaldte Foreign Investment Law indføres som del af de makroøkonomiske reformer i Jugoslavien. Loven gennemtvinger ureguleret adgang for udenlandsk kapital til industri, bank –og forsikringsvirksomhed og service sektorerne.

1989: ´The Enterprise Law’ vedtages for at sørge for overgangen af alle socialt ejede produktionsmidler i Jugoslavien under styring af arbejderråd til privatkapitalistiske foretagender.

1989: Den kroatiske præssident Franjo Tudjman publicerer i Zagreb bogen ’Bespuca Povjesne Zbiljnosti’: (’routeless territory of historic reality’) hvori han kundgør: ”the establishment of Hitler’s new European order can be justified by the need to be rid of the jews” og: ”Genocide is a natural phenomenon in keeping with human social mythological divine nature. It is not only allowed but even recommended”.

Januar 1990: IMF påbegynder Jugoslaviens chokterapi. IMF indgår en Stand-by Arrangement med Jugoslavien mens Verdensbanken yder et Structural Adjustment Loan. Lønniveauet fastsættes til niveauet i november 1989. Priserne blev dog ved at vokse grundet inflation og reallønnen kollapsede med 41% i de første seks måneder af 1991. Tilsvarende nedlægges i de første ni måneder 889 arbejdspladser med 525.000 ansatte. De største koncentrationer af nedlukninger og fyringer er i Serbien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien og Kosovo. Statsindtægter der skulle være gået til overførsler til de interne republikker bliver tvunget omlagt til afbetaling af den eksterne gæld, hvilket medvirker til den begyndende disintegration af den Jugoslaviske føderation. Serbien modsætter sig direkte IMF’s program og 650.000 serbiske arbejdere går til strejke mod den føderale Jugoslaviske regering for at gennemtvinge forhøjning af lønningerne.

1990: ’Social Capital Law’ opretter ’Restructuring and Recapitalisation Agencies’ med mandat til at værdisætte offentlige virksomheder i Jugoslavien med henblik på privatisering.

September 1990: Verdensbanken vurderer at 2.435 af de 7.531 tilbageværende virksomheder i Jugoslavien er underskudsgivende og derfor ifølge Financial Operations Act i fare for at blive erklæret konkurs.

5. November 1990: Repræsentanternes Hus og Senatet vedtager ’Foreign Operations Appropriation Law 101-513’. Denne erklæring stopper uden advarsel al bistand, handel, kredit og lån til Jugoslavien og presser Verdensbanken og IMF til at gøre det samme. Det gøres klart for de enkelte republikker, at hvis de ikke erklærer sig uafhængige indenfor seks måneder og derefter afholder uafhængige valg vil de miste deres individuelle støtte. Samtidigt gjordes det klart at USA ikke længere anerkendte Jugoslavien som stat, men i stedet anerkendte dens interne republikker.

1.februar 1991: Kroatiske biskopper udsender brev til hele den katolske kirke om at Kroatien er anti-kommunistisk og i overensstemmelse med de vestlige værdier i modsætning til Serbien.

April 1993: James Harff, direktør for PR-firmaet Ruder Finn udtaler sig på fransk fjernsyn om den dæmonisering af det serbiske folk, firmaet har fået til opgave at stå for:

”…the Croatian and Bosnian past was marked by real and cruel anti-semitism. Tens of thousands of Jews perished in Croatian camps... Our challenge was to reverse this attitude and we succeeded masterfully. At the beginning of July 1992, New York Newsday came out with the article on Serb camps. We jumped at the opportunity immediately. We outwitted three big Jewish organizations.... That was a tremendous coup. When the Jewish organizations entered the game on the side of the [Muslim] Bosnians we could promptly equate the Serbs with the Nazis in the public mind. Nobody understood what was happening in Yugoslavia.... By a single move, we were able to present a simple story of good guys and bad guys which would hereafter play itself. We won by targeting the Jewish audience. Almost immediately there was a clear change of language in the press, with the use of words with high emotional content such as ethnic cleansing, concentration camps, etc, which evoke images of Nazi Germany and the gas chambers of Auschwitz."

Maj 1993: Den jugoslaviske republik udelukkes fra World Health Organisation.

(Tiltaget kom fra Danmark der havde formandsposten i unionen)

September 1993: Den senere KLA-leder Agim Ceku er blandt planlæggerne af den kroatiske operation ’Scorched Earth’, der resulterer i den totale destruction af de serbiske landsbyer Divoselo, Pocitlj og Citluk og massakren af over 100 civile.

1994: Kroatien indfører ny møntfod, ’kunaen’, det samme navn som blev brugt af den kroatiske fascistiske Ustashe stat under anden verdenskrig. Kroatiens nye ternede flag er en nær kopi af Ustashe-flaget.

April 1994: Den kroatiske regering beordrer rydningen af alle ikke-hvide FN-tropper fra kroatisk territorium.

September 1994: Military Proffessional Ressources Incorporated (MPRI) skriver kontrakt med Pentagon om at træne de kroatiske væbnede styrker.

27. April 1995: Bill Clinton instruerer ambassadør Galbraith at videregive til den kroatiske regering at han har ”no instructions” angående Kroatiens beslutning med hensyn til at tillade våben, primært fra Iran, at blive transporteret til Bosnien gennem Iran. Formålet er at forsyne den muslimske regering i Sarajevo med våben på trods af våbenembargoen pålagt Jugoslavien af FN’s sikkerhedsråd.

Juli 1995: De tyske og amerikanske udenrigsministre Klaus Kinkel og Warren Christopher mødes med den kroatiske diplomat Miomir Zuzul i London. Warren Christopher giver grønt lys for kroatisk militæraktion mod serbere i Bosnien og Krajina.

2. august: Richard Holbroke aflægger besøg i Kroaten og giver efter al sandsynlighed grønt lys for operation Storm.

4. august 1995: Kroatien indleder ”Operation Storm”, invasionen af Krajina, hvor serbiske byer ryddes (73% af husene ødelægges). Ifølge Amnesty International og Croatian Helsinki Committee drives mindst 180.000 serbere fra deres hjem. Blandt planlæggerne af Operation storm er Agim ceku, som senere er blandt bagmændene for den amerikansk støttede terrorgruppering KLA. MPRI (Military Professional Ressources Incorporated) står for træningen af den kroatiske hær op til Operation Storm. Amerikansk flyvevåben smadrede serbiske radarer og antiluftskyts som hjælp til invasionen. Samtidigt blokerer USA for russiske forsøg på at gennemføre en fordømmende resolution i Sikkerhedsrådet. Franjo Tudjman udtaler sig efter operationen i en radioudsendelse: ”There can be no return to the past, to the times when they [the Serbs] were spreading cancer in the heart of Croatia, cancer which was destroying the Croatian national being.” Han kommenterer i samme omgangom den etniske udrensning af serberne: ”It’s as if they have never lived here. They didn’t even have time to take with them their filthy money or their filthy underwear.”

13. oktober 1995: En fortrolig EU-rapport siger at 73% af serbernes hjem blev ødelagt under Operation Storm i Krajina.

13. oktober 1995: Ovenpå den militære succes i Krajina under Operation Storm underskriver USA en aftale ’broadening existing cooperation’ mellem MPRI og den kroatiske hær.

14. december 1995: Dayton-aftalen underskrives. Bosnien splittes op langs etniske linier i Bonien-Herzegovina og Republika Srpska. De to nye republikker underlægges NATO-protektorat med 70.000 permanente tropper og vestlig administration. Den svenske højkommissær Carl Bildt gives fuldstændig udøvende magt i civile anliggender med retten til at underkende regeringerne i både den bosniske føderation og Republika Srpska (serbisk bosnien). Det understregedes desuden i aftalen, at: ”the High Representative is the final authoriy in theater regarding interpretation of the agreements.” Den nye bosniske konstitution som skabtes gennem aftalen, lagde ansvaret for den økonomiske politik over på Bretton Woods institutionerne Verdensbanken og IMF og Slovenien, Kroatien og Makedonien overtager hver deres del af Jugoslavien eksterne gæld. IMF blev givet autoritet til at vælge den første direktør for den bosniske central bank, som ifølge aftalen ”shall not be a citizen of Bosnia and Herzegovina or a neighboring state.” Desuden fastsattes det at centralbanken under de seks første års IMF-styre ikke måtte yde kredit ved hjælp af pengetrykning.

4. november 1996: Tretten tidligere Ustashe-officerer bliver overrakt medaljer i den kroatiske hær.

April 1998: Vestlige embedsmænd offentliggør skabelsen af en ’Independent Media Commission’. Kommissionen skal have beføjelse til at nedlukke TV, radio og aviser der kritiserer NATO’s besættelse af Bosnien-Herzegovina. Samtidig skal kommissionen have beføjelser til at indføre lovgivning til at regulere mediedækningen.

Marts 1998: Indførelse af ’Foreign Investment Law’ i Bosnien-Herzegovina. Loven skal ifølge den amerikanske ambassade i Sarajevo sikre de udenlandske investorers rettigheder, sikre at der ikke er restriktioner på udenlandske investeringer, og etablere skatteforhold der opfordrer til udenlandske investeringer. Desuden forbyder loven nationaliseringer af udenlandske investeringer.

22. Juni 1998: Svenska dabladet rapporterer, at op til 90% af den heroin der bliver beslaglagt i Sverige kan spores til Kosovo-albanske cirkler.

2. juli 1998: Højkommissær Carlos Westendorp nedsætter en kommission for privatiseringen af Bosnien-Herzegovina. Privatiseringerne skal overvåges af vestlige embedsmænd.

6. juli 1998: I et interview med Der Spiegel retfærdiggør talsmand for KLA (UCK) Jakub Krasniqi mord på civile i Kosovo: ”collaborators are warned that we will kill them if they continue to follow the wrong path.”

24. sept. 1998: Den tyske kanal ARD rapporterer, at den tyske Military Counter-intelligence Service er involveret i flere illegale våbenoverførsler til Albanien og at tysk militær udstyr gennem disse kanaler når frem til KLA.

15. januar 1999: massakren i Racak. OSCE repræsentanter og Associated Press-fotografer var inviteret med de serbiske sikkerhedsstyrke på deres aktion mod KLA denne dag. Ingen af disse var vidne til nogen massakre, ligesom Christophe Chatelet fra Le Monde, der var med i Racak hele dagen, heller ikke var vidne til noget. Næste dag lå 45 lig dog til skue i Racak, hvilket den internationale presse kastede sig over som en ’serbisk massakre’. ’Massakren’ blev brugt som påskud for at true serberne ved bombning under Rambouillet-forhandlingerne. Et finsk retsmedicinske forskerteam undersøgte ligene. Rapporten er dog aldrig blevet offentliggjort.

6-16 februar 1999: Rambouillet konferencen.

Jugoslaverne var oprindeligt klar til at skrive under på en aftale, der gav Kosovo selvstændighed. På aftalernes sidste dag præsenterer vesten dog pludselig et nyt dokument med 56 nye sider, som den jugoslaviske delegation ikke har set før. Det gjordes klart, at dokumentet ikke var til diskussion men kun til implementering. Den britisk udenrigsminister Robin Cook opfordrede KLA til at underskrive for at fremprovokere en Nato-aktion: "If you don’t sign up to these texts, it is extremely difficult to see how NATO could then take action against Belgrade.". Så snart KLA havde skrevet under forlod vestens embedsmænd konferencen.

Det omstridte Appendix B i traktaten kræver NATO’s uhindrede adgang til hele Jugoslavien samt gratis brug af lufthavne, jernbaner, havne og telekommunikation. Samtidig kræves der juridisk immunitet for NATO-styrkerne. Desuden gøres det klart at ”The economy of Kosovo shall function in accordance with free market principles” og der skal etableres vilkår for ”the free movement of persons, goods, services, and capital to Kosovo, including from international sources.”. Derudover gøres det klart, at chefen for implementeringsmissionen (CIM) skal have ansvaret for ”allocation of radio and television frequencies.” Aftalen er bevidst gjort uspiselig for Serbien, som er tvunget til at afslå og forberede sig på NATO’s luftbombardementer.

13. februar 1999: Madeleine Albright udtaler: ”NATO will be in charge of the real estate in Kosovo, just as they are in Bosnia.”

Marts 1999: Tysklands Federal Criminal Agency rapporterer i The Times at: "Ethnic Albanians are now the most prominent group in the distribution of heroin in Western consumer countries."

21. marts 1999: En hemmelighedsstemplet rapport fra den internationale domstol ICTY om brutaliteten af Kroatiens invasion af Kraina i 1995 lækkes til New York Times. Kroatiens styrker havde udført ”summary executions, indiscriminate shelling of civilian populations and "ethnic cleansing" in the Krajina region of Croatia....". Endvidere fastslås det, at: "During the course of the military offensive, the Croatian armed forces and special police committed numerous violations of international humanitarian law, including but not limited to, shelling of Knin and other cities... During, and in the 100 days following the military offensive, at least 150 Serb civilians were summarily executed, and many hundreds disappeared....In a widespread and systematic manner, Croatian troops committed murder and other inhumane acts upon and against Croatian Serbs". Rapporten, hvis lækning kom ubelejligt op til NATO’s bombninger, forblev hemmelighedsstemplet.

24. marts 1999: Nato indleder 78 dages bombning af Jugoslavien med bl.a. beriget uran. 70.000-100.000 Serbere fra Kosovo flygter. Bombningerne ødelægger en stor del af Jugoslaviens infrastruktur samt offentlig sektor industri. Vestligt ejede firmaer og produktionsmidler er selvsagt ikke blandt målene. Efter og under bombningerne startede den internationale eftersøgning efter lig fra de ’serbiske massakrer’ som NATO ved forskellige lejligheder havde anslået til mellem 50.000 op til 250.000. I alt blev dog kun 3.000-4.000 lig fra begge sider og af alle dødsårsager fundet. Efter NATO’s bombardementer fandt – ifølge Jan Øberg – den største reelle etniske udrensning sted, da ca. 230.000 serbere, romaer, jøder, tyrkere og andre blev drevet ud af Kosovo, mens 3.000 andre blev dræbt eller forsvandt. Denne udrensning skete under NATO’s protektorat.

Kosovo som Nato-protektorat: Den tyske mark indføres som lovligt betalingsmiddel og tyske Commerzbank A:G overtager store dele af Kosovos banksystem.

Samtidigt leverede FN driften af Trepca-minekomplekset (med en estimeret værdi af 5$ mia.) til det vestlige konsortium ’Washington Group’. USA’s største base i Kosovo, Camp Bondsteel drives af firmaet Brown and Root Services (et datterselvskab til Haliburton). Paul Stuart forklarer: ”At Camp Bondsteel, it’s Brown and Root that assured all: furnishing 2,500 cubic meters of water per day, electricity necessary for a city of 25,000 inhabitants, washing 1,200 laundry bags, 18,000 meals per day and 95% of the connections by rail and air, plus the heat. With 5,000 Kosovar Albanian employees and 15,000 from elsewhere, Brown and Root is the number one employer in Kosovo.”

4. april -7. juni 1999: NATO bomber i perioden det petrokemiske værk Panveco i udkanten af Beograd med 41 bomber og 7 missiler. Regional Environment Center for Central and Eastern Europe (REC) udarbejder en rapport over skaderne: ”Over a thousand tons of natrium hydroxide were spilled from the Pancevo petrochemical complex. Nearly 1,000 tons of hydrogen chloride spilled from Pancevo into the Danube River". United Nations Environmental Programme (UNEP) nedtoner derimod de miljømæssige skader i deres officielle rapport til EU-kommissionen.

General Charles Wald fra Pentagon, Department of Defence kundgør ved en Press Briefing d. 12. april: ”We do everything we possibly can to avoid unnecessary collateral damage. We take it very seriously, work very hard at doing that, spend a lot of time planning for the missions."

8. april 1999: En KLA soldat udtaler sig om samarbejde mellem KLA og NATO til en fransk reporter: ”The KLA gives information on targets to NATO. Tuesday I transmitted information on a bridge and a road used by Serbs. The bridge was bombed and destroyed Wednesday morning."

14. april 1999: NATO’s ’Independent Media Commission’ i Bosnen-Herzegovina beordrer TV-kanalen Kanal S i Republika Srpska til at ”immediately cease broadcasting its programmes until further notice.”

15. April 1999: Kongressen i USA godkender ’Kosovo Independence and Justice Act of 1999’, og donerer derved som en opstart donerer $20 mio. til KLA. Pengene er givet med henblik på ”training and support of their established self-defence-forces.”

10. juni 1999: Dokumentet ’Stability Pact for Souteastern Europe’ opfordrer til en overgang til ”creating vibrant market economies” og ”markets open to greatly expanded foreign trade and private sector investment” i Balkan.

14. juli 1999: Koordinator for den neoliberale gruppe G-17, Veselin Vucotic (tidligere finansminister for Jugoslavien under IMF’s privatiseringsprogram i 1989), udtaler med henblik på Kosovo: ”We want to be open colony and open society.” G-17 modtager økonomisk støtte fra Center for International Enterprise (CIPE). CIPE er støttet og kontrolleret af National Endowment for Democracy (NED).

25. juli 1999: Chefen for UNMIC, Bernard Kouchner, udsteder et dekret, der gør klart at, "UNMIK shall administer movable or immovable property, including monetary accounts, and other property of, or registered in the name of the Federal Republic of Yugoslavia or the Republic of Serbia or any of its organs, which is in the territory of Kosovo”

26. juli 1999: ’Overseas Private Investment Corporation (OPIC) indvier en investeringsfond, ’Southeast Europe Equity Fund’. Fonden, der skal ledes af ’Soros Private Funds Management’, skal investere i firmaer i en række forskellige sektorer. Formålet med fonden er ifølge den amerikanske ambassade i Makedonien: ”to provide capital for new business development, expansion and privatization.”

21. november 1999: Kosovo Protection Corps (KPC) indvies som regerende enhed for Kosovo med FN’s økonomiske støtte. UNMIK’s repræsentant Bernard Kouchner beskriver KPC’s officielle rolle: "a civilian, disciplined, uniformed and multi-ethnic emergency response... with a mandate to providing humanitarian assistance... and contributing to rebuilding infrastructure and communities...." Agim Ceku, chef for KLA, og dokumenteret krigsforbryder under både operation Scorched Earth i 1993 og Operation Storm i 1995, gøres officielt til leder af KPC. Reelt står den FN-støttede organisation KPC for en videreførsel af KLA’s kommandostrukturer.

26. November 1999: George Soros’ International Crisis Group udgiver en afhandling ’Trepca: Making Sence of the Labyrinth”, der opfordrer FN-missionen i Kosovo (UNMIC) til at overtage minekomplekset fra serberne hurtigst muligt. Det gøres klart at udenlandske kapitalinteresser bør involveres: "Simply handing Trepca over to the Kosovars is ruled out by the shortage of modern skills available locally, the need for internationally-verifiable standards to avoid corruption”.

Juni 2000: Chefanklageren for ICTY, Carla Del Ponte, udgiver en rapport, der erklærer NATO ’ikke skyldig’ i krigsforbrydelse i Balkan. Rapportens ukritiske officielle kilder gøres klare, da opfattelsen er: ”that the NATO and NATO countries press statements are generally reliable and that explanations have been honestly given.”

Artiklen har været offentliggjort på www.censurnyt.dk