Eid al-Adha - tiden er kommet til den store offerfest

Af Freddy

Festen begynder ligesom den »lille« eid (Eid al-Fitr) med en fælles morgenbøn, som afsluttes med en normal bøn svarende til fredagsbønnen. Derefter begynder den store slagtning af indkøbte dyr.

Eid Al-Adha fejres for at mindes Abrahams – muslimerne kalder ham Ibrahim – villighed til at ofre sin egen søn, Isak – muslimerne kalder ham Ismael – på Guds befaling. Gud bryder som bekendt ind, og Ibrahim ser et får, der sidder fastklemt i en tjørnebusk.

Muslimerne fejrer denne begivenhed ved at indkøbe en ged, eller et endnu større dyr - alt efter økonomisk formåen – for derefter at slagte dette. Køder fra dyret deles i tre lige dele, som derefter bliver delt ud til 1) venner og bekendte (muslimske såvel som ikke-muslimske venner) og 2) de fattige. Den sidste trediedel bespises af den familie, som har betalt for dyret.

Danish Muslims Aids

I mange lande er det en stor og meget fornøjelig fest. I Egypten får ca. 40 pct. af befolkningen for eksempel kun kød denne ene gang om året. Derfor er det en fest, hvor fattige og rige kommer lidt tættere på hinanden.

I Danmark foretager man ikke rituel slagtning i hver enkelt husstand. Derimod foranstalter den danske hjælpeorganisation, Danish Muslim Aid, kontakt til fattige områder, hvor der så doneres penge til at indkøbe dyr, der kan give fattige mad. På deres hjemmeside skriver organisationen, at årets donationer gives til landene Afghanistan, Kina, Irak, Palæstina, Marokko, Uganda, Ethiopien, Somalien og Burma.

Jeg var i Kairo under Eid al-Adha sidste år, og her fik jeg lejlighed til at overvære og fotografere begivenheden. Tidligt om morgenen blev gader og stræder omkring byens moskeer fyldt med folk, som bedte morgenbønnen.

Omkring en time efter bønnen påbegyndtes slagtningen, som foregik direkte på gaderne. Det var en spetakulær oplevelse, som umiddelbart kan synes rå og stærkt utiltalende. Alligevel vil jeg dog hævde, at selve begivenheden, og festlighederne i forbindelse med fejringen, hverken var bestialsk eller ubehagelig.

Man skal huske, at Kairos indbyggere for størstedelens vedkommende hverken har køleskabe eller kliniske slagterier. Alting foregår under forhold, som vi ville kalde uhygiejniske, men det er altså ikke selvvalgt. Fattigdom er grim pr. definition, men fornægtelsen af dens fremtrædelsesformer er endnu mere grim og hæslig.