Så står endnu et EU-parlamentsvalg for døren og går det som sædvanligt, vil godt halvdelen af befolkningen blive hjemme, ikke mindst den EU-skeptiske halvdel synes at lade sig overrepræsentere på sofaen. Om det skyldes en bevidst boykot, eller om man bare ikke gider det valg, skal jeg lade være usagt, men det er ærgerligt – rigtigt ærgerligt endda! Der er nemlig brug for, at den brede, solidariske og internationalt orienterede EU-modstand i Folkebevægelsen mod EU styrkes. Og behovet bliver ikke mindre, når man ser på de udfordringer, der står for døren med kommende afstemninger om de danske...