Annonce

Yndigt.dk
15. april 2014 - 17:28

Adam O. nomineret til prisen som årets journalistiske tegner

Modkrafts hustegner er med i kapløbet om at vinde titlen som årets journalistiske tegner, når tegneseriebranchen uddeler Ping Prisen.

Adam O. har givet anledning til både latter og forargelse, når han igennem det seneste år i en lind strøm har offentliggjort sine håndtegnede parodier og satiriske kommentarer til aktuelle samfundsspørgsmål på Modkraft.

Nu udløser striben Yndigt.dk også en nominering til prisen som »Årets journalistiske tegner«, når Ping Prisen til juni uddeles under Copenhagen Comics-festival.

I alt er 34 danske og udenlandske tegneserier og serie-skabere med i konkurrencen om syv statuetter, og Adam O. skal dyste mod tegnere fra Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Politiken. 

Nomineringerne er blevet afgjort ved afstemning blandt tegneserieskribenter på tidsskriftet Strip! og webmagasinet Nummer 9, der i samarbejde med Dansk Tegneserieråd og blandt andre Storm P.-museet står bag begivenheden.

Læs artiklen »Pingprisen: Her er de nominerede« hos Nummer9.

Læs begrundelsen for nomineringen af Adam O. her.

Se Adam O.'s tegner på Modkraft her.

Stikpiller med debat i

Adam O. startede sin tegnekarriere, som aktivist i Ungdomshuset på Nørrebro i 1990’erne og havde sin debut med albummet Ruiner i 2011.

Siden marts 2013 har man kunne opleve hans tegninger på Modkraft.dk.

Oprindeligt i form af striben Villads, der handler om en anarkistisk dreng, som undrer sig over store og små ting i hverdagen, senere i sin nuværende form, som visuelle stikpiller til både venstrefløjen og magthaverne.

Særligt det sidstnævnte format har givet genlyd – blandt andet på de sociale medier, hvor både tilhængere og modstandere af seriens venstreorienterede budskaber har delt og diskuteret dem.

– Jeg er sgu beæret over at mine lømmelstreger er blevet udvalgt blandt en hulens masse knalddygtige bladtegnere. Har allerede fejret nomineringen med en rom-toddy, lyder det fra en stolt Adam O..

Læs mere om Ping Prisen hos Wikipedia.

Læs artiklen »Anarkistisk vildbasse entrer Modkraft« hos Modkraft.

Besøg Adam O's hjemmeside Yndigt.dk her.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce