Bagmandspolitiet lader bankchefer slippe for ansvar

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, i daglig tale kendt som bagmandspolitiet, har ifølge Finanstilsynet ladet sig nøje med for små sager i det retsopgør som er fulgt i kølvandet på finanskrisen.

Det fremgår af en ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Rigsadvokaten.

Der er ikke blevet rejst en eneste sag imod nogen bankchef for at have ført uansvarlig bankdrift op til og under finanskrisen.

Rapportens kritikpunkter

Bagmandspolitiet har rejst sager om kursmanipulation og mandatsvig, men det er sket på bekostning af mere principielle sager om uansvarlig bankdrift, lyder kritikken.

Det har stræbt efter flest muligt domfældelser efter velkendte paragraffer frem for mere uprøvet lovgivning. På den måde, lyder det, er banksektorens ledende skikkelser sluppet billigt i forhold til det ansvar, de har haft for krisen.

Den fungerende chef for bagmandspolitiet, Henrik Helmer Steen, siger til DR, at bagmandspolitiet  har valgt at fokusere på sager, hvor der var størst sandsynlighed for at vinde.

– Vi skal få mest muligt for pengene, og også tage de sager, hvor vi mener at udsigten til en domfældelse er størst. I det rum har der ikke været mulighed for at køre de her principielle sager, som Finanstilsynet specifikt har peget på, siger han til DR.

Læs artiklen »Finanstilsynet kritiserer bagmandspolitiet: Bankbosser er sluppet for billigt« hos DR

Men det standpunkt holder ikke, mener retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper.

– Den økonomiske krise blev udløst af en gigantisk økonomisk boble, som herhjemme blev værre på grund af bankers grådighed og lemfældige omgang med almindelige menneskers penge. Skal det undgås for fremtiden, skal de ansvarlige bankfolk i det mindste forsøges dømt. Og det sker ikke, hvis bagmandspolitiet kun beskæftiger sig med de sager, som er sikre vindere på forhånd, siger hun i en pressemeddelelse.

Principielle sager eller sikre domfældelser

Der er indtil videre ikke blevet rejst sag imod nogen bankchefer, for at have ageret så uansvarlig,t at det har medført konkurs.

Det har ifølge Henrik Helmer Steen at gøre med det høje antal af sager som fulgte finanskrisen.

– Finanstilsynet vil gerne have, at vi prøver at få nogle bankbosser dømt for, at de har udført uforsvarlig bankdrift. Men hvis vi kan få de samme bankbosser dømt for kursmanipulation eller mandatsvig, så mener jeg, det er mere relevant end at prøve at køre en principiel sag, siger han.

Han påpeger, at der har fundet ændringer sted i lovgivningen, og at det derfor ikke nødvendigvis ville føre til noget, at forsøge at køre en principiel sag.

 I modsætning hertil mener Pernille Skipper, at det er nødvendigt at forsøge at dømme bagmændene bag finanskrisen, ikke mindst for at have bedre føling med lovgivningens rammer.

– Vi kan som samfund ikke vide, om lovgivningen er stram nok, hvis vi ikke får afklaret, om nogle af bagmændene bag finanskrisen overhovedet kan dømmes efter gældende ret, siger hun