Derfor solidaritet: Grækenlands skæbne kan blive Europas fremtid

Onsdag den 11. februar markerede folk i tusindtal over hele Grækenland deres støtte til den nyvalgte Syriza-ledede regering, der samtidig var i gang med benhårdede forhandlinger med den såkaldte eurogruppe i Bruxelles.

Her sad den græske finansminister Yanis Varoufakis for første gang overfor samtlige af nye sine kolleger fra resten af eurozonen. På mødet fremlagde Varoufakis den græske regerings alternativ til det hidtil planlagte nedskæringsprogram for den græske økonomi.

Tyskland har indtil nu holdt stejlt på at grækerne skal leve op til betingelserne i den hidtidige aftale, som blev indgået med den forrige græske regering.

Den nye regering med Varoufakis som spydspids har derimod krævet blandt andet mere lempelige tilbagebetalingsvilkår, stop for privatiseringer og øget råderum for offentligt forbrug. I sidste ende gik forhandlingerne i hårdknude, men de fortsætter mandag.

Imens forhandlingerne stod på i Bruxelles samledes 20.000 på gaderne i Athen, mens der var sympatiprotester i byer som Paris, Berlin og Rom.

Og søndag den 15. januar er der igen indkaldt til demonstrationer i en lang række europæiske byer, herunder Aarhus, Odense og København.

Læs artiklen »Greeks hit the streets in Syriza support« hos Al Jazeera.

Læs artiklen og se video og billeder her: »‘Bankrupt but Free’: Greeks stage nationwide anti-austerity rallies« hos RT.

Del af en større protestbølge

Den nuværende protestbølge kommer som reaktion på den seneste udvikling i forholdet mellem Grækenland og EU. Den følger efter en spontan demonstration på Syntagma-pladsen i Athen, der den 5. februar samlede omkring 8.000 deltagere i protest mod, hvad de kaldte "afpresning" af den græske befolkning.

Den direkte årsag til Syngtagma-demonstrationen og den efterfølgende bølge af protester var udfaldet af et møde den 4. februar mellem den nyslåede græske premierminister Alexis Tsipras og præsident for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi.

Få timer efter mødet bekendtgjorde Centralbanken, at den ikke længere ville acceptere græske statsobligationer som sikkerhed for udlån af likvide midler til græske banker. I praksis betyder dette, at græske banker ikke længere kan vende sig til Centralbanken for at øge deres pengebeholdning uden at skulle betale en langt højere rente end normalt gennem et nødlånsprogram.

Græske banker risikerer desuden at stå helt uden adgang til likvide midler, hvis også nødlånsprogrammet sløjfes på et møde i Centralbanken den 18. februar. Dette udfald vil formentlig betyde, at Grækenland må udstede sin egen valuta og forlade euroen.

Det går dog næppe så vidt, at en endelig beslutning om programmet træffes inden den 28. februar, hvor den officielle tidsfrist udløber for indgåelsen af en ny aftale mellem EU Kommissionen og den græske regering om betingelserne for de græske EU-lån.

Læs artiklen »Ny regering i Grækenland står fast: Vil bekæmpe fattigdom, ikke betale gæld« hos Modkraft.

Frygt for ny finansiel og økonomisk krise

Den Europæiske Centralbanks kursskifte, der trådte i kraft den 11. februar, har skabt frygt for, at virksomheder og borgere i panik begynder at trække deres midler ud af landets banker inden pengereserverne tørrer ud. Dette vil i realiteten kunne blive begyndelsen på en ny finansiel og økonomisk krise for det i forvejen hårdt plagede Grækenland.

Centralbankens beslutning kom som resultat af den nye græske regerings bebudede opgør med de nedskæringsprogrammer, landet de seneste år har måttet gennemføre til gengæld for EU-lån. Det øgede pres har dog endnu ikke fået regeringsleder Alexis Tsipras til at ryste på hånden.

Forud for en tillidsafstemning i det græske parlament den 10. februar gjorde han det klart, at den nye regering har tænkt sig at indfri alle de løfter de har givet i løbet af valgkampen. Således er der lagt op til benhårde forhandlinger mellem Athen, Bruxelles og Berlin frem mod deadlinen for en ny låneaftale den 28. februar.

Aktivister: Kan afgøre Europas fremtid

Udviklingen i forhandlingerne, og den protestbølge de har resulteret i, giver også genlyd i Danmark.

Her er der indkaldt til demonstrationer i Aarhus, Odense og København søndag den 15. februar.

I et skriftligt svar til Modkraft skriver arrangørerne af demonstrationen i København, at de er en blandet flok bestående af både danskere og herboende grækere.

Nogle har forbindelser til Syriza, mens andre på anden hvis har været engageret i de sociale kampe, der er fulgt i kølvandet på krisen.

De er enige om, at udfaldet af den nuværende magtkamp mellem Grækenland og EU som afgørende for hele Europas fremtid.

– Udfaldet af denne kamp kommer til at afgøre fremtiden for hele Europa på grund af dens betydning for demokrati og vækst. Det er vigtigt at påpege, at politikkerne (i Europa, red.) er de samme, og at den eneste egentlige forskel er den hastighed, som de implementeres med. Så det, der sker i Sydeuropa, kan sagtens eksporteres til andre europæiske lande, skriver de til Modkraft.

Og fortsætter:

– Vores europæiske venner kan sagtens gennemskue, at Grækenland blot er en spejling af deres egen fremtid, hvis ikke de reagerer, og det er derfor, de vælger at stå på vores side.

Syriza har folkets mandat

Arrangørerne af de kommende demonstrationer i Danmark mener, at den græske regerings modpart i forhandlingerne anerkender den nye regerings demokratiske mandat.

Og siger, at mobiliseringerne på gadeplan i sig selv også en vigtig del af den demokratiske proces.

– Der er et klart mandat fra de græske folk til den nuværende regering [...]. De seneste meningsmålinger viser, at op mod 80 procent bakker op om regeringens fremgangsmåde, så grækerne støtter den nye regering, ligegyldigt om de stemte på den eller ej, skriver aktivisterne.

– Den nye regering ville have opnået en endnu større sejr, hvis de omtrent 300.000 grækere, som er migreret de seneste fem år, havde ret til at stemme fra udlandet. Disse mennesker vil nu deltage i de kommende demonstrationer over hele Europa og dermed give deres holdning til kende. Så, det er vigtigt at afgive sin stemme, men en anden pligt er at sikre sig, at denne stemme bliver taget i betragtning.

Læs mere om demonstrationen »Solidarity to the greek people against blackmail, against austerity, for a democratic Europe!« på facebook her (København).

Læs mere om demonstrationen i Aarhus på facebook her.

Læs mere om demonstrationen i Odense på facebook her.

Læs hele interviewet mellem arrangørgruppen og Modkraft (oversat fra engelsk)

Hvem er arrangørerne bag denne protest?

– Siden de første uger efter det græske valg har folk samlet sig i spontane regeringsvenlige markeringer for at demonstrere deres modstand mod nedskæringstiltagene og for at støtte regeringen, som kæmper en brav kamp mod de brutale politikker, der har synket ikke kun Grækenland, men også andre lande i Sydeuropa og andetsteds.

– På samme tid vil der bliver arrangeret solidaritetsmarkeringer i en lang række europæiske byer, og sådan en markering finder også sted i København [og Aarhus og Odense, red.] på søndag den 15. februar.

– Arrangørerne er primært grækere, der bor i Danmark for at arbejde eller studere, folk der er migreret på grund af arbejdsløshed og folk som har boet her i mange år lige såvel som danskere og udlændinge (individer eller institutioner der har reageret på aktionsindkaldelsen), som samler sig i solidaritet i denne tid. Nogle af arrangørerne har relationer til Syriza, og mange har deltaget i de forskellige bevægelser i løbet af den græske krise og har opretholdt kontakten, siden de flyttede til udlandet.

Hvad regner I med at opnå med disse protester?

– Protesterne finder sted samtidig med Euro-gruppemødet [hvor eurozonens finansministre skal diskutere Grækenlands fremtid i eurozonen, red.] og de har til formål at minde euro-grupperepræsentanterne om, at grækerne har truffet et valg imod nedskæringspolitikken for nogle uger siden. Denne beslutning kan ikke anfægtes af nogen og specielt ikke af repræsentanter fra EU, som på papiret fuldt ud bør respektere folkelig selvbestemmelse.

Hvorfor skulle folk møde op til protester mod EU’s håndtering af Grækenland i Danmark?

– Disse protester vender sig ikke mod den europæiske vision, men mod de dødelige nedskæringspolitikker indført af den europæiske elite, som blot har set på mens deres er rigdom vokset uanfægtet af den voldsomme nedgang i levestandard for størstedelen af den europæiske befolkning i især Sydeuropa.

– Ikke desto mindre vedrører denne kamp ikke kun sydeuropæerne. Udfaldet af denne kamp kommer til at afgøre fremtiden for hele Europa på grund af dens betydning for demokrati og vækst. Det er vigtigt at påpege, at politikkerne er de samme, og at den eneste egentlige forskel er den hastighed, som de implementeres med. Så det, der sker i Sydeuropa, kan sagtens eksporteres til andre europæiske lande.

Ville det ikke være mere fornuftigt ikke at forstyrre de igangværende forhandlinger og i stedet overlade scenen til Syriza og deres modparter i EU nu?

– Den græske befolkning har gjort deres indflydelse gældende ved valget. Der var et klart mandat fra de græske folk til den nuværende regering om at stoppe nedskæringspolitik, uretfærdigheder og at lade de rige betale.

– De seneste meningsmålinger viser, at op mod 80 procent bakker op om regeringens fremgangsmåde, så grækerne støtter den nye regering, ligegyldigt om de stemte på den eller ej. Vores europæiske venner kan sagtens gennemskue, at Grækenland blot er en spejling af deres egen fremtid, hvis ikke de reagerer, og det er derfor, de vælger at stå på vores side. Dette nye budskab bør sendes krystalklart til vores europæiske samarbejdspartnere, som må forstå, at vi forventer en ny aftale baseret på vækst – ikke nedskæringspolitik – og må respektere folkets mandat.

– Et andet aspekt, der er værd at nævne, er, at den nye regering ville have opnået en endnu større sejr, hvis de omtrent 300.000 grækere, som er migreret de seneste fem år, havde ret til at stemme fra udlandet. Disse mennesker vil nu deltage i de kommende demonstrationer over hele Europa og dermed give deres holdning til kende. Så, det er vigtigt at afgive sin stemme, men en anden pligt er at sikre sig, at denne stemme bliver taget i betragtning.

– Som vi ved, bliver historien altid skrevet, når folk går på barrikaden og kræver retten til deres liv. Vi har fælles problemer, så vi bør lede efter fælles løsninger. En ting står dog klart. Vi vil ikke acceptere flere skræmmekampagner eller mere afpresning. Vi står fast.

Har I nogle planer for, hvordan I vil strukturere jeres arbejde i Danmark på den anden side af den 15? Har I på nogen måde planer om en permanent offentlig tilstedeværelse?

– Dette er en spontant indkaldelse for at støtte den græske regerings anstrengelser samt de demokratiske beslutninger, der stammer fra det nylige valgresultat, som EU ignorerer. Vi vil stå i solidaritet mod den ødelæggende nedskæringsagenda, som skaber socialt kaos.

Har I andre konkrete protester eller aktiviteter på tegnebrættet for den nærmeste fremtid?

– Hvad mange har lært på den hårde måde i løbet af krisen er, at du ikke får noget forærende, med mindre du kræver det og kæmper for det. Med udgangspunkt i den vinkel er vi alle aktive borgere, og vi vil deltage som individer eller under mere organiserede former sammen med danskere og de europæiske folk i alle de kommende kampe, i eller udenfor Grækenland, for et Europa bygget på retfærdighed, fred, solidaritet og social sikkerhed.

– Den 15. februar bliver en fantastisk mulighed for at samles og diskutere alle de problemstillinger, der påvirker vores daglige tilværelse.