Annonce

Argentina
13. august 2012 - 13:40

Fabriksbesættelser skaber arbejdsglæde

Medarbejderne på flere virksomheder i Argentina har succes med at bekæmpe korruption og arbejdsløhed, efter de har overtaget kontrollen på deres egen arbejdsplads.

Den økonomiske krise i Argentina i 2001 førte til, at ansatte på alt fra hospitaler til firmaer i mineindustrien besatte deres arbejdspladser og forsøgte at drive virksomhederne videre uden de tidligere chefer.  

Efter flere års kamp for overlevelse, mod myndighederne og mod de tidligere ejere, er lykkedes arbejderne på flere end 200 virksomheder at skabe profitable og demokratisk styrede arbejdspladser over hele landet.

I dag fortsætter kampen ikke kun for en anstændig løn og et sted at arbejde, men også for et bedre samfund og en mere retfærdig fordeling af goderne i det hele taget.

De arbejderstyrede virksomheder kæmper ofte side om side med eksempelvis studerende, der kræver bedre uddannelsesforhold eller med den indianske befolkning, der kæmper for at beholde deres landområder.

Besættelser med succes

Succesen på de arbejderstyrede virksomheder skyldes blandt andet en ny tilgang til, hvordan en virksomhed bør klare sig gennem krisetider.

Ideen er, at alle skal have et arbejde, så de kan forsørge deres familier, og derfor må krisetider overvindes ved hjælp af solidaritet.

– Når det går dårligt for en virksomhed – hvad sker der så? Folk bliver afskediget, arbejdere bliver fyret. Det gør vi ikke. Vi afskediger ikke nogen, da vi netop kæmper for retten til at arbejde. Det ville være vanvid, hvis vi afskedigede arbejdere, fordi vi havde økonomiske problemer. Vi kæmper sammen, og vi kommer aldrig mere til at afskedige én eneste arbejder, fortæller Andrés Blanco.

Han er aktiv i fagforeningen SOECN, som repræsenterer arbejderne på den arbejderstyrede keramikfabrik FaSinPat i byen Neuquén.

De 430 ansatte på FaSinPat-fabrikken (navnet betyder Fabrik Uden Chef) kæmper ikke kun for at beholde deres arbejde, så de kan forsørge deres familier.

De kæmper også mod regeringen i provinsen Neuquén og nationalregeringen i Argentina, der ifølge Andrés Blanco ikke arbejder for at forbedre forholdene for almindelige mennesker.

Ifølge fagforeningsmanden arbejder regeringen derimod for samfundets i forvejen rigeste.

– Jeg ser en regering, der regerer til virksomhedsejernes fordel. Den regerer til fordel for virksomhedsejere, og den regerer til fordel for interesser, der er fuldstændig forskellige fra arbejdernes interesser, mener han.

– Jeg har en dyb tro på arbejderklassens styrke. Jeg tror, at det er den samfundsklasse, der kan forandre samfundet, siger Andrés Blanco

Kapitalisme-kritik

Erfaringerne med at besætte virksomheder har givet nogle konkrete erfaringer med det kapitalistiske system og svaghederne ved systemet.

– Svagheden ved kapitalismen er, at når en virksomhed kører dårligt, så går det ud over arbejderne, mener Diego Ruarte fra det arbejderstyrede Hotel Bauen i hovedstaden Buenos Aires og fortsætter:

– En virksomhedsejer lukker måske en virksomhed, fordi han er utilfreds med de fortjenester, den producerer. Men måske kunne arbejderne godt leve for den fortjeneste, som virksomheden producerer.

For de 160 ansatte på hotellet er målet for demokratiseringen at genvinde det menneskelige aspekt, skabe humane arbejdstider og have tid til sin familie.

– Det handler dog ikke kun om penge, men også om det menneskelige aspekt. Vi arbejder for at tjene penge, men det er samtidig også vigtigt, at man kan sætte sig og spise aftensmad med sin familie, at man kan tage sin søn eller datter med i biografen i weekenden, at man kan tage med sin kone i teatret og at man har tid til at læse og gøre andre ting, Diego Ruarte.

Førhen oplevede arbejderne ofte, at virksomhedsejeren forsøgte at udnytte deres arbejdskraft så meget som muligt.

Ofte kendte arbejderne heller ikke mange af deres kollegaer. Nu kender alle hinanden, og problemer løses i fællesskab.

Der er kort sagt blevet skabt et bedre arbejdsmiljø.

Arbejderne har i mange tilfælde også forbedret deres muligheder for at variere arbejdet og derved gøre deres arbejdsliv mere interessant.

Demokrati og anti-korruption

De arbejderstyrede virksomheder drives demokratisk.

Ideen er, at arbejderne ejer virksomheden i fællesskab, og de har derfor også lige adgang og ret til at tage del i de beslutninger, der træffes, og det overskud, virksomheden producerer.

Alle beslutninger træffes på stormøder, hvor alle arbejderne har lige ret til at tale og til at stemme i forhold til de beslutninger, der træffes omkring virksomhedens drift.

Korruption er generelt er stort problem i det argentinske samfund. De arbejderdrevne virksomheder forsøger at undgå dette problem ved hjælp af en anti-korruptionsmekanisme.

Vigtige positioner udfyldes via rotationsordninger, således at ingen bliver siddende på en indflydelsesrig post længere end en vis periode.

På den måde sikres gennemsigtighed, da ingen enkeltpersoner risikerer at blive korrumperet af den magt, som en mere ansvarsbærende position indebærer. Det kunne for eksempel være ansvaret for det daglige opsyn med virksomhedens økonomi eller en post som repræsentant for en sektor i virksomheden.

– Vi har besluttet at have en rotationspolitik indenfor de administrative sektorer, det vil sige dem, der står for køb og salg og for administration, da det er de steder, hvor der arbejdes med penge. Vi ønskede at generere en gennemsigtighedsmekaniske for at undgå korruption,, fortæller Andrés Blanco fra fagforeningen SOECN.

Og han fortsætter:

– Jeg arbejdede for eksempel de første tre år efter overtagelsen indenfor administrationen, bagefter arbejdede jeg fire år i en sektorerne inde på fabrikken, og nu arbejder jeg i fagforeningen.

Kampen fortsætter

– For mig er forskellen total. Før var man begrænset til kun at lave én ting, men efter vi overtog fabrikken, har vi nu mulighed for at lære at håndtere nye arbejdsopgaver, siger Sergio fra den arbejderstyrede tekstilfabrik »Kooperativet af 18. december« i Buenos Aires.

– Det var der ikke mulighed for før. Man kom og arbejdede kun med den samme arbejdsopgave. Nu føles det som om, at fabrikken er vores, og det giver også et andet forhold til kollegaerne. Det har givet os et nyt forhold til det at arbejde, siger han.

Kampen er dog ikke slut endnu.

De arbejderstyrede virksomheder kæmper i mange tilfælde fortsat mod myndighederne eller mod de tidligere ejere for retten til at beholde deres arbejde.

Den politiske kamp mod kapitalismen fortsætter også, og den er heller ikke slut endnu.

Andrés Blanco fortæller, at den fortsætter, indtil arbejderklassen ikke længere bliver udnyttet:

– Mit ønske er, at det på et tidspunkt bliver muligt for os [arbejdere i hele verden, red.] at tage vores skæbne i vores egne hænder.

 

Hvis du vil vide mere om de arbejderstyrede fabrikker i Argentina, så klik videre her:

Besøg hjemmesiden for dokumentarfilmen »The Take« om fabriksbesættelser af Awi Levis og Naomi Klein.

Læs artiklen »Selvforvaltning i Argentina« hos Gaia.

Læs artiklen »Økonomien klarer vi fint –  vi er husmødre« hos Internationalt Forum.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce