Annonce

Nordafrika
30. oktober 2014 - 17:43

Gennembrud for venstrefløjen ved tunesisk parlamentsvalg

En sammenslutningen af venstrefløjspartier i Tunesien opnåede 7 % af stemmerne ved søndagens parlamentsvalg og er inviteret med i regeringskoalition.  

Tunesiens valg søndag den 26. oktober blev et parlamentarisk gennembrud for landets håndt pressede venstrefløj.

Popular Front, der er en sammenslutning af ni politiske grupper fra venstrefløjen ideologisk spændende fra marxisme-leninisme, trotskisme, baathideologien og et enkelt grønt parti, fik syv procent af stemmerne.

Valget er det andet siden en folkelige opstand for tre år siden afsatte landets diktator Ben Ali og startede Det Arabiske Forår, og kan betyde at venstrefløjspartiet for første gang nogensinde bliver en del af regeringen.

Læs artiklen »Sekulært parti løber officielt med sejren i Tunesien« hos Information.

Indgår i regeringskoalition

Tunesiens største sekulære parti Nidaa Tounes, som kan oversættes til ’Opråb fra Tunesien’, fik 39 procent af søndagens stemmer og bliver regeringsbærende.

Det er et topstyrede parti med flere ledende medlemmer fra diktator Ben Alis tidligere regering, men støttes af det forholdsvis stærke tunesiske LO, Union Générale Tunisienne du Travail. 

Partiet har annonceret, at de ønsker, at danne en koalition uden om det islamistiske Ennahda, der gik tilbage fra 39 til 33 procent af stemmerne.

De satser i stedet på et samarbejde med blandt andet Popular Front, som ved søndagens valg sikrede sig 15 af de i alt 217 pladser i parlamentet.

Valgkampen har været præget af en stor folkelige utilfredshed med arbejdsløshed og økonomisk stagnation i landet og er det første efter, at landet i januar 2014 fik en ny forfatning.

Læs artiklen »Tunesien sikrer ligestilling i ny forfatning« hos Modkraft.

Mål for attentater

Popular Front blev stiftet i 2012 og tæller mange medlemmer, der stod forrest i gadekampene i forbindelse med fordrivelsen af landets tidligere diktator, som flygtede til Saudi-Arabien i januar 2011.

Siden dengang har partiet været hårdt ramt.

Den 6. februar 2013 blev partiets koordinator Chokri Belaid myrdet med fire skud foran sit hjem.

Mordet, der er blevet tilskrevet islamister, udløste generalstrejke og voldsomme uroligheder i Tunesien og ved begravelsen af venstrefløjsaktivisten deltog op mod 1,3 millioner mennesker. 

Få måneder efter blev den daværende formand og medgrundlægger af Popular Front, Mohamed Brahmi, myrdet med 14 skud med samme våben foran sit hjem af to mænd på motorcykel.

Læs mere om Popular Front på Wikipedia.

Læs artiklen »Leftist Parties Ally To Oppose Tunisia's Two Dominant Parties« hos Al-monitor.com.

Læs analysen »The Tunisian election result isn’t simply a victory for secularism over Islamism« hos The Guardian.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce