Grækenland: Folk organiserer sig i ruinerne

INTERVIEW: Yannis Margaris har gennem mange år været en del af blandt andet studenterbevægelsen og miljøbevægelsen i Grækenland, og i dag er han aktiv i venstrefløjskoalitionen SYRIZA.

Han har skrevet mange artikler om krisen de sidste tre år, og er en aktiv stemme i den græske samfundsdebat.

– At hundredtusindvis af grækere nu bogstaveligt talt kæmper for at få mad på bordet hver dag, var ikke noget, ret mange havde forestillet sig skulle ramme Grækenland, siger Yannis Margaris.

Arbejdsløsheden er over 20 procent, og for unge mennesker er den dobbelt så høj. Mange unge grækere flygter ud i resten af Europa, fordi jobsituationen er så håbløs derhjemme.

Det var også det, der for halvandet år siden bragte den unge aktivist til København.

Han arbejder i dag med bæredygtig energi på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, men han følger tæt den politiske udvikling i hjemlandet, som han også ofte besøger.

Fattigdommen er eksploderet

– Der er ingen tvivl om, at situationen er fortvivlende. Fattigdommen er eksploderet de seneste måneder, og folk er virkeligt bange for, hvad der kommer til at ske med dem i den kommende tid. Og selvmordsraten er fordoblet det seneste år, fortæller Yannis Margaris.

Mindstelønnen er nu nede på 450 euro pr. måned, svarende til 3.300 kroner, og mange arbejder på det sorte marked til endnu mindre, fortæller han.

Mens lønningerne og de sociale ydelser er raslet ned, har fødevarepriserne holdt sig i ro. Ifølge EU's tal lever 30 procent af den græske befolkning nu under den officielle europæiske fattigdomsgrænse.

– Der er rigtigt mange, som ikke kan få opfyldt deres basale behov, og som ikke kan betale deres regninger. Der er børn, der ikke får nok mad.

Tanks og tomme stadions

For ti år siden så det ellers lyst ud.

– Mange sektorer skovlede penge ind før krisen, og selvom reallønnen for de fleste almindelige mennesker stort set ikke steg i de gode år, og der var mange studenterkampe og faglige konflikter, var samfundet generelt præget af optimisme. Eksperterne betragtede den græske økonomi som sund, siger Yannis Margaris.

– Grækenland havde vanvittigt høje vækstrater i 90’erne. Man købte masser af nye ubåde og fly til hæren, og man brugte enorme summer på motorveje og OL. Men der blev ikke skabt langtidsholdbare arbejdspladser, og velfærden blev ikke udbygget. Der skete ikke nogen forbedringer for almindelige mennesker. I dag er Grækenland fyldt med kæmpe OL-stadions, som står tomme og er fuldstændigt ubrugelige, sukker han.

Han er fortørnet over, at EU's såkaldte redningspakker går til bankerne og ikke til det græske folk.

– Banksektoren har tjent ufattelige summer, både op til og under krisen. Det er dem, som nu får redningspakker, betalt af de europæiske skatteydere. Ingen af pengene går til det græske folk eller til den såkaldte »nye vækstmodel for Grækenland«. Ingen af pengene går til produktion, arbejdspladser eller velfærd.

De går til firmaer som Goldman-Sachs og andre store finansielle institutioner.

Folk organiserer sig

I øjeblikket er der dog en stor del af det græske samfund, der drejer til venstre.

Ikke kun ifølge meningsmålinger, men også på den måde, at flere begynder at organisere sig på arbejdspladser og i boligområder.

Mange steder afholdes der folkeforsamlinger, som man også har set det i blandt andet Det Arabiske Forår og den spanske Indignados-bevægelse.

– Folk samler sig lokalt og organiserer folkekøkkener, sundhedsklinikker og andre ting, der sikrer, at alle kan få opfyldt deres basale behov. Lige nu foregår der en vigtig kamp for et hospital i Nordgrækenland, som stod overfor store økonomiske problemer. Det er nu er blevet overtaget af lægerne og sygeplejerskerne, som selv organiserer driften, udfører behandlinger og prøver at skaffe penge til medicin. De lytter ikke længere til ordrer fra regeringen, fortæller Yannis Margaris.

Der foregår også store politiske kampe omkring elektricitet.

Regeringen har brugt elregningen til at hæve skatterne for alle, og det har selvfølgelig ramt dem, der sad hårdt i det i forvejen.

– Folk prøver at organisere sig omkring ikke at betale nogle af de nye skatter, der kommer via elregningen. Der arrangeres møder og forsamlinger i mange lokalområder, og elarbejdernes fagforening er meget aktiv i kampen. De prøver at hjælpe folk med at undgå at få cuttet strømmen.

Vigtige spirer

En anden vigtig kamp handler om en af de største aviser i Grækenland.

Ejerne besluttede lige efter nytår at lade avisen gå konkurs og gøre tusind mennesker arbejdsløse.

Arbejderne satte sig for at fortsætte med at udgive avisen og har foreløbigt fået to udgaver på gaden, udgivet af arbejderne selv.

Ambitionen er at gøre avisen til et dagblad for den udenomsparlamentariske bevægelse.

Der er store kampagner for at få folk til at støtte avisen, så den kan være et progressivt talerør, og så arbejderne kan forsørge sig selv.

Selvom Yannis Margaris. ser flere tegn på, at folk begynder at tage magten over deres liv tilbage, er dog langt fra tale om en revolutionær situation på nuværende tidspunkt, mener han.

– Bevægelsen er stadig ikke stor, men der spirer nogle vigtige ting frem. Den græske venstrefløj bliver nødt til at rykke tættere sammen for at stå stærkere. Vi skal kæmpe sammen i bevægelserne, og vi skal formulere fælles politiske løsninger. Når vi står sammen, er vi hundrede gange stærkere.

Valg i april

Den nuværende regering er en ren marionet for Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy, mener Yannis Margaris..

– IMF og EU bruger krisen som murbrækker for en liberalisering af samfundet. Ifølge teknokratregeringen er privatiseringer, omfattende nedskæringer og mindre demokratisk kontrol Grækenlands eneste vej ud af krisen. Den Internationale Valutafond, IMF, har brugt samme strategi i mange andre kriseramte lande, bl.a. Italien, Portugal og Spanien, mener han.

I slutningen af april går grækerne til valg.

Ifølge Yannis Margaris har befolkningen helt mistet tiltroen til det politiske system, og den nationale samlingsregering, der består af teknokrater, er heller ikke folkevalgt.

Det eneste alternativ til at lade EU-eliten styre Grækenland, er en form for venstrefløjsregering, mener han.

Venstrefløjen i Grækenland har dog traditionelt været splittet, bestående af utroligt mange små partier. Men krisen og bevægelsen har nødvendiggjort, at man har øget samarbejdet.

Samlet set står venstrefløjen ret stærkt i meningsmålingerne, men den repræsenterer ikke et særlig tydeligt alternativ.

– Venstrefløjen burde samle sig om nogle grundlæggende punkter, som vi er enige om, og gå til valg på dem. Vi er grundlæggende enige om, hvilken vej Grækenland skal gå. Den store skillelinje i græsk politik står mellem dem, der forsvarer IMF-aftalerne og redningspakkerne, og dem som er imod. Det store flertal af den græske befolkning er imod aftalerne. Men blokken imod aftalerne er ikke samlet.

Kampen er international

En venstrefløjsregering i Grækenland kan bane vejen for en ny økonomisk politik i hele EU, mener Yannis Margaris.

Han understreger, at kun en international bevægelse reelt kan ændre på den økonomiske politik og skabe en ny politisk æra i Europa og i Verden.

– Venstrefløjen bliver nødt til at styrke det internationale perspektiv, for de problemer vi står overfor kan ikke løses i ét land alene. Skulle Grækenland melde sig ud af euroen, løser det intet i sig selv, heller ikke for grækerne. Det, der skal til, er en europæisk bevægelse for en ny politik.

– Der er kommet en stærk bevægelse i Spanien, og til dels i Portugal og Frankrig. Sarkozy og andre regeringschefer kommer under større pres. Folk mobiliserer, for det bliver mere og mere tydeligt, at det græske problem er ikke så græsk endda. At der er noget galt med den måde, som EU vælger at løse krisen på. Det er selve systemet, som er i krise, konkluderer Yannis Margaris.

Artiklen har tidligere været trykt i Enhedslistens medlemsblad, Rød+Grøn