Annonce

Syriza
14. juni 2012 - 13:41

Græsk venstrefløj vil skabe vækst

Det græske venstrefløjsparti Syriza, der ved valget søndag kan blive landets største, vil skabe vækst ved at trodse EU's nedskæringskrav og samtidig blive i Eurozonen. Læs interview med partiets formand, Alexis Tsipras.

Med udsigt til at blive det største parti i Grækenland efter parlamentsvalget på søndag den 17. juni, er venstrepartiet Syriza sejrsstemt og optimistisk.

Partiet opnåede ved det seneste græske valg 16,8 procent af stemmerne og blev det næststørste græske parti næstefter det konservative Nyt Demokrati (ND).

Nu står Syriza ifølge meningsmålinger til mellem 25 og 28 procent og kan blive det største parti og ende i regering.

På et pressemøde i Berlin med Klaus Ernst fra det tyske parti Die Linke i slutningen af maj, sagde partiets formand Alexis Tsipras, at Syriza ønsker at  genforhandle låneaftalerne med EU og Den Internationale Valutafond, IMF.

– Den første handling fra en venstreregering i Grækenland – så snart det nye parlament er taget i ed – vil være en annullering af nedskæringsplanen og de love, der fører dem igennem. Lad folk vide, at der stadig er demokrati i Grækenland, sagde han ifølge dagbladet Junge Welt.

Tsipras tilføjede, at »dette er et forslag om at redde euroen«.

Ikke imod reformer

EU–repræsentanter har ellers gjort det helt klart, at de ikke vil acceptere nogen genforhandling af kreditaftalerne med det kriseramte land.

IMF og EU’s centralbank har siden 2010 lånt Grækenland 150 milliarder euro – og krævet sociale nedskæringer, massefyringer, privatiseringer og stram finanspolitik til gengæld.

Det har blandt andet betydet, at græske arbejdere er gået omkring 60 procent ned i løn.

Syrizas formand understregede dog, at hans parti ikke ensidigt vil opsige gældsordningerne med EU/IMF, men kun suspendere rentebetalingerne og forhandle om at betale mindre tilbage.

Dette skulle sikre, at gælden kan betales tilbage senere, men der skal ikke være »yderligere sociale nedskæringer og privatiseringer«, sagde han.

Syrizas økonomiske talsmand, professor Ioannis Melios, som var rejst med Alexis Tsipras til Berlin, tilføjede overfor World Socialist Web Site, at Syriza ønsker, at gælden bliver barberet ned med 50 procent.

Og at betalingen af renter skal udsættes i tre år.

Adspurgt, om han »afviste fyringen af titusinder af arbejdere for at opnå de presserende og nødvendige reformer i den offentlige sektor«, svarede Alexis Tsipras:

– Vi er ikke imod reformer. Vi siger bare det samme som mange økonomer, som tyske aviser eller endda den tidligere tyske kansler Helmut Schmidt. Vi siger også blot, hvad der netop blevet bekræftet i den seneste OECD-rapport. Nemlig at den restriktive politik med dramatiske nedskæringer, som vi har gennemført i de seneste to år, ikke virker, sagde han ifølge netportalen World Socialist Web Site på pressemødet.

Ja til euroland

Det tyske magasin Der Spiegel mødte også Alexis Tsipras i Berlin og har bragt følgende interview med parti-formanden.

Næste gang du kommer til Berlin, kan du være Grækenlands premierminister. Hvis det sker, vil Grækenland så stadig være medlem af euro-zonen?

– Selvfølgelig. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at Grækenland kan beholde euroen. Vi forsøger at overbevise vore europæiske partnere om, at det også er i deres interesse at gå imod stramninger og diktater.

– Vi har brug for en politik, der ikke ødelægger den græske økonomi, men derimod giver fornyet vækst. Hvis stramningerne ikke ændres, vil det resultere i en fuldstændig ødelæggelse af den græske økonomi. Det ville være en fare for euroen.

Men visse dele af Syriza har åbent krævet en tilbagevenden til den græske drachma?

– Det er kun et mindretal. I ethvert parti, hvad enten det er stort eller lille, er der forskellige orienteringer og forskellige udtalelser. Så vil der komme en afstemning – og flertallet bestemmer.

Finansiel solidaritet

Du lovede dine vælgere det umulige: at fastholde landet i euroen og samtidig bryde Grækenlands låneaftaler med resten af Europa. Hvordan kan en sådan plan opnå succes?

– Jeg kan ikke se nogen modsigelse i det. Vi ønsker simpelthen ikke, at de europæiske borgeres penge forsvinder ned i et bundløst hul. Vi synes godt om finansiel bistand, som bygger på principperne om europæisk solidaritet. Det er en del af at være med i et fællesskab.

– Men vi mener også, at midlerne bør blive brugt fornuftigt – til investeringer, der også kan generere velstand. Først da vil vi i virkeligheden være i stand til at betale lånene fra EU og IMF tilbage.

Alekos Alavanos, din gamle mentor og den tidligere Syriza-leder i parlamentet, har opfordret dig til – endelig – at være ærlig overfor den græske befolkning?

– Alavanos forlod partiet for nogle år siden, fordi han ikke deler vores overbevisning om at forblive inden for eurozonen. Det er ret mærkeligt, at jeg nu er nødt til at retfærdiggøre mig selv, fordi vi – ligesom det store flertal i befolkningen i øvrigt – ønsker at holde os inden for euroen.

Har Grækenland ikke selv et ansvar for de nuværende problemer?

 – Jeg er klar over de problemer, den græske stat har. Den blev systematisk kørt ned af politikerne, der var ved magten. Jo, mange grækere har andel i skylden. De har støttet dette system, de har opretholdt det ved hele tiden at vælge de samme politikere.

– Men dette kan ikke være årsagen til krisen, snarere et symptom. Den finansielle krise og gældskrisen er ikke et rent græsk problem – ellers ville der ikke være store offentlige underskud i andre lande som Italien, Spanien, Portugal og Irland. Så der må være andre årsager.

– Det er derfor, vi er nødt til at analysere strukturen i samfundet og dets arkitektur. Også i vores fælles valuta, euroen.

Kan du i François Hollande – Frankrigs nyvalgte socialistiske (socialdemokratiske, red.) præsident – se en ny allieret i kampen mod de stramme diktater fra Tyskland?

– Hollande er helt klart et stort håb for os. Ideer og argumenter, der hidtil ikke er blevet lyttet til og diskuteret, bliver nu lyttet til og diskuteret, såsom en stærkere rolle for Den Europæiske Centralbank (ECB) eller indførelse af euro-obligationer.

Dette er en let redigeret udgave af en artikel bragt i Dagbladet Arbejderen torsdag den 14. juni.

Læs hele artiklen »Alexis Tsipras: – EU må stoppe de græske nedskæringer« hos dagbladet Arbejderen.

Se også links om det græske valg 17. juni og venstrefløjen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce