Annonce

23. november 2016 - 14:13

Her er interviewet, der fik Enhedslistens top til at presse Jonathan Simmel til at droppe Folketinget

Et portrætinterview med DR i forbindelse med Jonathan Simmels indtræden i Folketinget som suppleant fik partitoppen i Enhedslisten til at sætte ham grundigt på plads og fik ham til at droppe tjansen. Interviewet er ikke før offentliggjort. Modkraft bringer det i sin helhed her.

Det skabte stor intern debat blandt medlemmerne i Enhedslisten, da suppleanten Jonathan Simmel valgte at trække sig som suppleant, selvom han skulle have været i Folketinget i stedet for forsvarsordfører Eva Flyvholm, der skal på barsel efter nytår.

Kritikere i partiet mener, at Jonathan Simmel blev presset ud af Enhedslistens folketingsgruppe og forretningsudvalg.

Baggrunden for debatten er et portrætinterview, som DR lavede med Jonathan Simmel, efter han i august havde offentliggjort, at han havde sagt sit job op pr. 1. Januar 2017 for at indtræde som suppleant for Eva Flyvholm.

Der blev dog kun offentliggjort et brudstykke fra interviewet. For inden det nåede at blive offentliggjort, havde Jonathan Simmel henvendt sig til partitoppen for at gøre opmærksom på interviewet. Det gjorde han efter, han havde set en udskrift med citaterne, som han havde fået, inden interviewet var planlagt til offentliggørelse på DR. Han fortalte så til DR, at han trak sig som suppleant.

Hvad var det i interviewet, der gjorde, at du tænkte, du skulle gøre opmærksom på det her interview inden offentliggørelse?

- Vi har nogle professionelle folk, der arbejder med pressen. Og jeg tænkte, at det gav mening, når det handlede om det her spørgsmål om revolution, at jeg orienterede dem, siger Jonathan Simmel, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Han mener, at det er blevet udlagt meget voldsomt og misforstået de to gange, han har udtalt sig om væbnet revolution, forklarer han med henvisning til et interview med Berlingske i 2013, der startede en længere diskussion både i pressen og i partiet om væbnet revolution.

Gik ind i teoretisk debat om revolution

I interviewet gik Jonathan Simmel ind i en hypotetisk og teoretisk diskussion med journalisten om væbnet revolution. En diskussion, som man i partiet ikke ønsker tages i pressen.

Det tidligere folketingsmedlem og nuværende byrådsmedlem i Aalborg Per Clausen formulerede det således over for Modkraft, efter Simmel havde trukket sig som suppleant:

- Hvis man som dansk politiker i en dansk sammenhæng i dag begynder at teoretisere om, hvad der vil ske i Danmark i fremtiden, er der stor sandsynlighed for, at folk drager den konklusion, at det er noget, man anser som en sandsynlig og naturlig udvikling. Mener man ikke det, er der ikke grund til at bruge tid på at snakke om det.

Jonathan Simmel forklarer i dag til Modkraft, at han før interviewet lavede en aftale med journalisten om, at følgende pointer skulle medtages i forbindelse med en artikel:

  • At dette var en overdrevet teoretisk debat
  • Og at både Jonathan og partiets holdning var, at samfundsforandring skulle ske gennem frie og demokratiske valg.

Læs interviewet med Berlingske her: »Vi kan godt acceptere væbnet revolution i Danmark...«  

Læs Jonathan Simmels kommentar til debatten i 2013 her

Interview blev aldrig bragt

Inden DR bragte det nye interview med Jonathan Simmel, tog DR kontakt til partiets pressetjeneste for at få en kommentar fra den politiske ordfører Pernille Skipper om Simmels udtalelser.

I stedet for at bringe interviewet i sin helhed bragte DR denne artikel, hvor Pernille Skipper tager skarpt afstand fra udtalelserne og blandt andet siger, at de stred mod Enhedslistens grundlæggende værdier.

Udtalelserne kaldte fire medlemmer af partiets hovedbestyrelse en »overreaktion« i en tekst på Modkraft.

Læs indlægget »Overreaktion på Jonathan Simmel-udtalelser« her

Pres fra partitoppen

De samme medlemmer bad om en redegørelse om forløbet. Den blev fremlagt på et hovedbestyrelsesmøde den 8. Oktober.

»Af redegørelsen fremgår det indirekte, at Jonathan Simmel har været udsat for pres fra forretningsudvalget og folketingsgruppen, hvilket er uhørt i Enhedslisten. Ligeledes må vi konstatere, at den politiske ordfører tager afstand fra ting, som Jonathan Simmel ikke har udtalt og dermed planter hun den idé i pressen, at Jonathan Simmel har holdninger, han ikke har og ej heller har givet udtryk for,« skrev de fire kritiske medlemmer blandt andet.

Som svar skrev Mikkel Warming, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg:

»Bare for en god ordens skyld : De holdninger og vurderinger som denne kommentar giver udtryk for, blev fremført - og foreslået på hovedbestyrelsesmødet i Enhedslisten den 8. Oktober. De blev forkastet af et stort flertal. Et flertal bakkede op om FUs håndtering af sagen ved at tage en redegørelse til efterretning med stemmerne 15 for, 4 imod, og 4 blanke.«

Læs DRs beskrivelse af forløbet her: »Enhedslistens top fik revolutionær suppleant til at droppe Folketinget«

Efterfølgende modtog Modkraft en udskrift af hele DRs interview med Jonathan Simmel fra emailen »anonym enhedslisten« med følgende opfordring:

»Bring det venligst i sin helhed, så vi kan få lagt svesken på disken. Så kan folk jo selv bedømme hvad de mener om hans udtalelser og om partitoppens reaktion. mvh whistleblower«

Interviewet kan læses her:

Jonathan Simmel mener stadig, at en væbnet revolution i Danmark kan være acceptabel. Det er bare ikke aktuelt lige nu og her, understreger han.

- Ikke på nuværende tidspunkt. Det var heller ikke det, vi diskuterede dengang. Vi diskuterede, om man kunne forestille sig en situation, hvor det kunne komme på tale, at man kunne acceptere det. Der må man kigge rundt i verden og sige:

- Selvfølgelig findes der situationer, som kan opstå, hvor det vil være acceptabelt. Men i dagens samfund vil det være en helt absurd tankegang at tro, at man skulle til at slås på den måde, siger Jonathan Simmel.

Men der vil i fremtiden kunne komme et tidspunkt, hvor en væbnet revolution i Danmark ville være acceptabel i dine øjne?

- Det er jo svært at spå om fremtiden. Man kan da håbe, at sådan en situation ikke opstår. Man kan håbe, at man kan få ændret samfundet på alle andre tænkelige måder.

- Det er klart, at hvis man når til et stadie, hvor en lille gruppe mennesker nægter at spille efter spillereglerne og angriber den udvikling, der er i samfundet, så må man forsvare de demokratiske beslutninger. Det gør man også i dagens Danmark med alt, hvad der hedder politi og så videre. Det er dybest set bare de samme rettigheder, vi beder om, siger Jonathan Simmel.

Jonathan Simmel erklærer sig i dag godt tilfreds med partiets nuværende revolutionspolitik, men fastholder ikke desto mindre sit synspunkt om, at en væbnet revolution i Danmark i teorien er acceptabel.

De fleste politikere ville nok sige klart nej til, at en væbnet revolution kan være acceptabel i Danmark. Det gør du ikke?

- Jeg tror, at det kommer an på, hvordan man stiller spørgsmålet. Jeg tror, at hvis man spørger Lars Løkke: ”Du foreslår topskattelettelser. Hvis et mindretal modsætter sig det og griber til våben, vil du så sætte politiet ind?” Det tror jeg, at han vil sige ”ja, selvfølgelig” til. Og det vil de fleste

nok være med på.

- Det er faktisk præcis samme rettighed, vi beder om. Hvis det en dag lykkes os for eksempel at nationalisere nordsøolien, så vil vi have lov til at gennemføre den beslutning. Og hvis nogen begynder at modsætte sig med magt, så er det klart, at vi vil forsvare det, siger Jonathan Simmel.

Hvordan skal det væbnede aspekt så foregå?

- Det væbnede aspekt er ikke et aspekt, vi beder om. Det væbnede aspekt er et forsvarsspørgsmål. Det er klart, at i en situation, hvor vi har et flertal i befolkningen og ønsker at gennemføre noget, så skal vi selvfølgelig også have adgang til det samme system til at kunne beskytte de demokratiske beslutninger.

Men er det de statslige forsvarsmekanismer som politi og militær, eller er det folket, der skal kunne gribe til våben?

- Jeg håber, at så få folk som muligt bliver tvunget til at gribe til våben. Altså, vi begynder meget på de der teoretiske diskussioner, men når vi oplever sådan noget som det arabiske forår, ser man jo situationer, hvor et flertal af befolkninger ønsker at gøre op med en diktator, og hvor militæret – eller i hvert fald en lille gruppe af militæret – vælger at beskytte diktatoren.

- I den type situationer ønsker man jo, at forsvaret og de væbnede styrker selvfølgelig respekterer flertallet af befolkningen. Men det er der, hvor vi historisk i verdensudviklingen har set eksempler på det modsatte, og det er det, der skaber diskussionen.

Hvordan kan du med god samvittighed tage plads i Folketinget, når du mener, at væbnet revolution kan være acceptabel i Danmark – godt nok i en hypotetisk situation? Man skal jo skrive under på Grundloven.

- Ja. Mig bekendt er al snak om forsvaret også indskrevet i Grundloven. Jeg kan ikke komme på noget, der skulle være modstridende der.

Så du kan med god samvittighed skrive under på Grundloven? Du krydser ikke fingrene bag ryggen?

- Nej. Altså, jeg vil sige, at der er da andre ting i Grundloven, som man i højere grad burde kigge på. Men jeg synes, jeg har mindst lige så meget ret til at skrive under på Grundloven som dem, der sidder derinde nu.

Hvordan går det med revolutionen i dag?

- Jamen, den kører jo i bedste velgående. Det er desværre bare i den forkerte retning. Der bliver taget store milepæle for tiden i forhold til at få ændret grundlæggende på vores samfund. Jeg tænker især på ulighed, retten til det samme sundhedsvæsen, gratis uddannelse for alle og sikkerhedsnettet for dem, der bliver udstødt fra arbejdsmarkedet eller kommer til skade. Så på sin vis går det jo meget godt med revolutionen. Problemet for os er, at det går i den forkerte retning.

Der har været en del intern debat i Enhedslisten om revolutionen, og der var også panderynker andre steder i partiet, da du kom med dine udtalelser. Nu skal du være folketingskollega med nogle af dem, som har været bannerførere for det, man vel godt kan kalde en lidt blødere revolutionspolitik. Hvordan kommer det til at gå?

- Vi har kun kort talt om det, og når vi begynder at nærme os, så finder vi ud af alt det praktiske. Både i forhold til det med ordførerskaber, men at jeg selvfølgelig også lige får talt med gruppen og hilst på alle. De fleste har jeg jo talt med sidenhen, og jeg tror da ikke, at der er noget der, siger Jonathan Simmel.

Så til december vender I lige ordførerskaber og den væbnede revolution?

- Haha, jeg tror ikke, at der er nogen, der gider bruge tid på den væbnede revolution. Jeg tror faktisk, at folk har travlt med at forholde sig til, hvad der sker i samfundet.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce