Den nyvalgte, britiske Labour-leder Jeremy Corbyn har givet partiets parlamentarikere ret til at stemme efter deres overbevisning i spørgsmålet om britiske luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien. Det demonstrerer et muligt kaos og magtkamp i partiet. Corbyn står svagt i forhold til Labours højrefløj i parlamentet, men partiets græsrødder støtter hans krigsmodstand.
Når et flertal af britiske parlamentarikere onsdag den 2. december stemmer ja til at sende bombefly på vingerne i kampen mod Islamisk Stat, sker det efter et voldsomt parlamentarisk drama.
Dramet involverer ikke de konservative, der alene kan mønstre stemmer nok til at lade landet deltage i luftkrigen. Det omfatter heller ikke de skotske nationalister eller de liberale demokrater, der med deres modstand mod bomber i Syrien er ligeså afklarede og entydige som de konservative er det.
Dramaet omfatter alene partiet Labour, der står splittet tilbage, efter at partiets leder Jeremy Corbyn har smidt håndklædet i ringen og lader sit partis folkevalgte stemme, som de vil, selv om det store flertal blandt medlemmerne er på linje med ham, når det gælder britisk krigsdeltagelse: nemlig imod.
I de seneste måneder har stadigt flere af Labours palamentarikere vendt sig mod den venstreorienterede Corbyn, der i september måned blev valgt som partiets formand med næsten 60 procent af partimedlemmernes stemmerne og med 40 procents forspring til kandidaten, der blev nummer to.
Hvad Corbyn med blandt andet sin krigsmodstand har vundet af sympati fra Labours græsrødder, har han imidlertid mistet fra partiets parlamentarikere. Ifølge avisen The Guardian vil et stort mindretal på 100 af 231 valgte parlamentsmedlemmer fra partiet stemme ja til krigsdeltagelse sammen med flertallet af konservative .
Læs »Syria airstrikes: Jeremy Corbyn gives Labour MPs free vote« hos The Guardian
Hvor det burde være bedre, er det faktisk værre. Blandt de folkevalgte fra Labour, som partiformanden har investeret sit mandat i at udpege som såkaldte skyggeministre, dvs mulige kandidater til ministerposterne i en kommende regering, er det ifølge magasinet New Statesman kun en lille håndfuld af skyggeministrene, der synes, at britiske bomber i Syrien er en dårlig ide.
Blandt Corbyns bud på ministre i en fremtidig Labourregering er skyggeudviklingsministeren Diane Abbot ifølge magasinet New Statesman en af fire, der er på linie med formanden. På skyggekabinettets seneste møde gjorde hun sin stilling klar. Hun ville, sagde hun, »aldrig stemme for at sende de væbnede styrker i krig«.
Overfor hende, og den øvrige lille flok af formands- og medlemsloyalister, er det især skyggeudenrigsminister Hilary Benn, der har gjort sig bemærket som fremtrædende støtte af luftangreb i Syrien.
Han henviser til, at den konservative premierminister David Cameron har argumenteret »overbevisende« for luftangreb, men er dog skeptisk overfor Camerons påstand om 70.000 moderate kæmpere, der ifølge »de bedste efterretninger og den bedste analyse vi har«, vil stå klar til at kæmpe mod Islamisk Stat i Syrien, mens briterne og andre kaster bomber fra luften.
Til gengæld har Jeremy Corbyn måske kunnet trøste sig med, at han blandt Labours græsrødder har overvældende opbakning. Ifølge en undersøgelse, der er lavet af partiet blandt medlemmerne, er 75 procent af dem modstandere af luftangreb i Syrien.
Støtten fra baglandet kunne Corbyn have brugt til at tvinge parlamentarikerne til at stemme mod luftangrebene, men givet styrkeforholdet i den samlede parlamentsgruppe og i skyggekabinettet ville det være en risikabel affære, der kunne koste Labour dyrt, hvad repræsentation i underhuset angår.
Hvis Labour-lederen havde brugt, hvad der i Storbrittannien bliver kaldt the three line whip, dvs. at følge partilinjen, ville han løbe risikoen for opløsning af skyggekabinettet og for, at nogle eller af mange af de menige parlamentarikere vil forlade partiet og blive løsgængere. Og det var altså et sats, han ikke ville foretage.
Det mener den skotske parlamentariker George Galloway er en fejl. Overfor den skotske udgave af avisen The Herald peger han på, at partimedlemmernes sympati for formandens linje, giver ham mulighed for at slå tilbage mod de labourfolk i parlamentet, der efter hans opfattelse har forrådt medlemsdemokratiet og som Corbyn, uanset den free vote han har givet parlamentarikerne, vil komme til at bøvle med fremover.
I et tweet, som George Galloway udsendte søndag, skrev Galloway direkte til Corbyn:
»Du vil aldrig få et terræn, hvor du har bedre mulighed for at konfrontere dem, der er fast besluttet på at ødelægge dig. Medlemmerne har talt«.
Læs »Majority of Labour members oppose Syria airstrikes, poll finds« hos The Guardian
På den anden side løber de parlamentarikere, som stemmer med David Cameron også en risiko. Det bagland, der støtter formandens linje, er også deres bagland, og krigstilhængeriet kan vise sig at give bagslag, både til partiet og til de medlemmer, der har trodset formand og partilinje.
I en kronik på Huffington Post fra den 29. november henviser Len McCluskey, der er formand for Storbrittanniens største fagforening Unite, til den for Labour så ulyksagelige Irak-krig.
– Afstemingen i 2003 om at invadere Irak har hjemsøgt Labour lige siden. Partiet har mistet millioner af stemmer, som det stadig har til gode at genvinde, og halvdelen af partiets medlemmer har meldt sig ud. Intet i Labours historie har traumatiseret partiet mere, skriver Len McCluskey.
Og de krigstilhængende mytterister får, sammen med den samvittighed, de mener at stemme med, også et par ord med på vejen:
- Vi kan ikke være et parti, hvor folk kan stemme, som de vil. Hvis de, som lever i Westminsters (bydelen, hvor det britiske parlament ligger, red.) boble, og som længes tilbage til fortidens politik, ikke kan vise deres valgte leder – og dem der stemt for ham – mere respekt, så skriver de deres egne politiske nekrologer. Sådan må det være, hvis det skal være. Men prisen burdetikke blive betalt med syriske liv, skriver Len McCluskey på Huffington Post.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96