Annonce

1984
6. juni 2013 - 12:15

Millioner af amerikaneres telefonsamtaler indsamles dagligt

Efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) indsamler dagligt telefonopkald fra millioner af amerikanere, kan The Guardian afsløre. Det er dansk dagligdag.

Efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) indsamler dagligt telefonopkald fra millioner af amerikanere, der er kunder hos Verizon – en af USA’s største teleudbydere.

Det skriver britiske The Guardian på bagrund af en kopi af en tophemmelig retskendelse, som avisen er kommet i besiddelse af.

Læs artiklen » Verizon order: NSA collecting phone records of millions of Americans daily« hos The Guardian (engelsk)

Læs artiklen »Tophemmeligt dokument lækket: USA overvåger millioner af opkald« på politiken.dk

Se retskendelsen på guardian.co.uk

Fortsættelse af Bush-praksis - nu med retskendelse

Retskendelsen pålægger teleudbydere Verizon Wireless at udlevere oplysninger om deres abonnenters mobiltelefon-aktivitet.

Verizon Wireless havde over 115.000 mio. kunder i fjerde kvartal 2012.

Det er tidligere kommet frem, at myndighederne uden dommerkendelse overvågede millioner af samtaler under George W. Bush. Denne praksis viser sig nu at være fortsat under efterfølgeren Barack Obama – dog med en retskendelse i ryggen.

Ifølge politiken.dk omfatter de indsamlede oplysninger: oplysninger om opkald til og fra et telefonnummer, opkaldets varighed og geografiske placering.

Dansk dagligdag

Disse informationer bliver i dag systematisk indsamlet om dansk telekommunikation, jf. »Logningsbekendtgørelsen«, der er en del af terrorpakke II fra 2006. Oplysninger gemmes i et år.

Justitsminister Morten Bødskov har tidligere i år udskudt en evaluering af logningsbekendtgørelsen til folketingsåret 2014-15.

Læs Modkraft-artiklen » Netaktion mod overvågning« fra 2007

Læs artiklen »Fem års internetovervågning har stort set været ubrugelig« på information.dk

Læs indlægget »Det er tid til at revidere logningsbekendtgørelsen« hos den Internet-politiske tænketank Bitbureauet

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce