Udsigten til skærpede adgangskrav, kortere grundforløb og deraf følgende nedskæringer fik tirsdag morgen eleverne på København Tekniske Skole til at nedlægge undervisning og blokere skolen. Regeringens reformer rammer bogligt svage unge urimeligt hårdt, lyder kritikken fra eleverne.
Eleverne på Københavns Tekniske Skole (KTS) på Julius Thomsensgade i København nedlagde tirsdag klokken 9 undervisningen og har i stedet brugt dagen på at blokere for deres skole.
Det sker i protest mod regeringens erhvervsuddannelsesreform, som elever og lærere frygter vil betyde nedskæringer i en sådan grad, at det skader deres uddannelse.
Reformen træder først i kraft i efteråret 2015, men allerede nu står det klart, at der er udsigt til skærpede optagelseskrav, kortere grundforløb og optag af færre elever, hvilket ifølge kritikerne vil medføre lukning af uddannelsesretninger og fyringer blandt de ansatte.
– Regeringen påstår, at den nye reform vil skabe flere og dygtigere uddannede ved at hæve niveauet og skærpe optagelsen af elever. Men hvordan kan færre optagede elever resultere i flere og dygtigere uddannede, spørger eleverne i en pressemeddelelse sendt til Modkraft.
Læs hele pressemeddelelsen nederst i denne artikel.

På et stormøde klokken 12 besluttede skoleleverne, at de forsætter blokaden i morgen, onsdag, og vil tage kontakt til elever på andre erhvervsskoler, der bliver berørt af uddannelsesreformen, for at involvere dem i protesten.
– Vi vil gerne udbrede blokaden til andre skoler og vi arbejder nu med at formulere nogle konkrete forslag til hvordan vi mener, at vores uddannelse kan forbedres. Samtidig er vi i dialog med Erhvervskoleelevernes Elev-Organisation, der er repræsentere os i de fremadrettede politiske forhandlinger, siger Daniel Stockmarr, der er grafisk teknikker-elev på KTS, til Modkraft.
Han er fortæller at regeringens reform i sin nuværende form vil betyde, at optagelsen fra hans uddannelsesretning skal skæres fra 150 til syv elever. Det får både elever og lærere til at frygte at uddannelsen af grafiske teknikkere helt må lukke på skolen.
Årsagen til at regeringen ønsker at begrænse antallet af elever er, at de statistisk set har meget stor risiko for at ende i arbejdsløshed efter endt uddannelse.
Ifølge Modkrafts oplysninger, så hersker der en god stemning mellem lærerne og de engagerede elever på KTS, og skolens ledelse ønsker ikke at tilkalde politiet for at bryde blokaden.
Følg udviklingen i facebook-gruppen »Københavns Tekniske Skole mod nedskæringer« her.
*** Pressemeddelse fra eleverne på KTS ***
Til Undervisningsministeriet og den danske offentlighed
d.09.12.2014 Blokeres Københavns Tekniske skole på Julius Thomsensgade!
Vi er et utal af elever fra Københavns Tekniske Skole, som er bekymrede for og utilfredse med den nye reform.
Færre elever
Med reformen ændres grundforløbet på henholdsvis grafisk tekniker og webintegrator ved at indføre adgangsbegrænsninger på 7 elever pr. halvår på grafisk tekniker og 19 elever pr. halvår på webintegrator. En sådan adgangsbegrænsning betyder, at begge linjers ydligere optag af elever skæres ned fra 300 elever til 14 og 38 om året.
Færre elever vil betyde, at skolerne vil få færre ressourcer stillet til rådighed, såsom lokaler og maskiner, som er nødvendige for uddannelserne. Dette vil højst sandsynligt føre til lukning af disse uddannelser på Københavns Tekniske Skole.
Beregningerne er foretaget ud fra antallet af lærepladser i 2013. Ét problem ved dette er, at der mangler lærepladser til disse uddannelser. Ét andet er, at det underkender den værdi, som den læring og udvikling eleverne får fra et grundforløb, har i sig selv. Herudover underkendes det vundne ved grundforløbenes funktion som springbræt til andre uddannelser, afklaring af fremtidsplaner, og til jobs man er kvalificeret til via de tillærte kompetencer.
Regeringen påstår, at den nye reform vil skabe flere og dygtigere uddannede ved at hæve niveauet og skærpe optagelsen af elever. Hvordan kan færre optagede elever resultere i flere og dygtigere uddannede?
Forkortelse af grundforløbet
Grundforløbet ligger på nuværende tidspunkt på 25 uger, som et minimum. Der er meget basal viden som ikke kan opnås i en virksomhed. Derudover er det en uheldig indbildning at tro, at alle elever, der optages, lærer på samme måde inden for samme tidsperiode. For nogle elever kan en ekstra uge eller to gøre hele forskellen.
Adgangskrav og grænser for antal påbegyndte grundforløb
Undervisningsministeriet ønsker, at flere unge tager en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og ministeriet har tænkt sig, at erhvervsuddannelserne også skal indeholde en gymnasial uddannelse. Med den nye reform kræves 02 i dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse.
Dette ser vi som endnu et tegn på den tendens til akademisering af samfundet, som underkender andre kvaliteter. Vi hilser fokus på øget faglighed velkommen, men øget faglighed på erhvervsskolerne handler ikke om dansk og matematik. Og hvis dette krav har til formål at sørge for, at færre ikke færdiggør uddannelsen, er der så et belæg for en sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og statistikker for hvem der dropper ud?
Et øget fokus på de håndværksmæssige og kreative fag i folkeskolen og særligt i studievejledningen, ser vi som en bedre løsning end indførslen af et karakterkrav.
Herudover er vi bekymrede for de nye grænser for antal påbegyndte grundforløb. Et grundforløb er jo netop en introduktion til et ukendt fag, man kan være stødt på og fundet interessant nok til at se an. Mange har kunne tage et eller flere forløb, måske bevidst for at kombinere dem i eventuel egne erhvervsmæssige henseender, eller fordi det første forløb måske ikke var, hvad man havde forventet. Der kan være et utal af grunde til, hvorfor man vælger at tage ét eller flere grundforløb. Men dette ændres også, hvis den nye reform træder i kraft, hvor elever kun kan tage tre grundforløb og kun er berettiget SU fem gange.
Men hvad er planen for resten? Hvad med dem der ikke kan optages? Er der arbejde til dem i stedet? Ender denne gruppe på overførselsindkomst? Kan der i dette tilfælde være tale om en form for social dumping?
Fyring af lærerne
Og så er der lærerne: Dem der har ansvaret for at give eleverne et skub i den retning, de nu engang vil komme til at føle for. Disse vigtige vejledere vil også få en lussing ved indførelsen af denne reform. Et hav af lærerne vil d. 16. december 2014 oplyses om, hvilke lærere der kan blive, og hvem der skal have en fyreseddel. Ikke nok med, at det er noget af en julegave så skal over halvdelen af lærerne også fyres baseret på uddannelsesmæssige baggrund.
Det er en misforståelse, at kvaliteten af en lærers undervisning afhænger af dennes uddannelsesniveau; personligt engagement, at brænde for sit fag (som alle lærerne tydeligvis gør) og erhvervsmæssig erfaring er tusind gange mere inspirerende for eleverne, end hvor mange kurser og hvor høj en uddannelse de har.
Vigtigheden af ovenstående har vi i dag valgt at understrege med en blokade: Politikerne skal lytte til os – vi er værd at investere i.
Venlige hilsener fra eleverne på KTS
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96