Årsdag for folkelig revolution i Egypten fejret med hyldest til militærstyre

Epicentret for den egyptiske revolution i 2011, Tahrir Pladsen i centrum af Cairo, dannede mandag den 25. januar ramme om en hyldest til militær og politi - på femårsdagen for den folkelige revolution.

Årsdagen for den egyptiske revolution, den 25. januar, blev dermed en officiel hyldestdag for de væbnede styrker, som den i øvrigt var før revolutionen. Omkring 300 mennesker mødte op for at vise deres støtte til politifolk og soldater. De hyldede både de soldater, der forsøgte at bekæmpe oprøret i 2011, og de flere hundrede, der har mistet livet sidenhen, det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læs artiklen »Five years after Egypt uprising: Police - not activists - celebrated« hos Reuters

Det egyptiske oprør kvæles fortsat

Andre steder i landet markerede mindre protester også jubilæet, men egyptiske sikkerhedsstyrker var massivt til stede overalt.

Styret har i dagene op til årsdagen arresteret og ransaget 5.000 lejligheder i Cairo. Administratorer af pro-demokratiske Facebookaktiviteter er blevet anholdt.

Regeringen fører fem år efter revolutionen en nultolerancepolitik overfor menneskerettighedsaktivister og politiske dissidenter. Hverdagen i landet er præget af udbredt mangel på ytringsfrihed, mens tusindvis af mennesker arresteres og udsættes for vilkårlige retssager.

Amnesty International beretter om tortur og forfølgelse af menneskerettighedsaktivister og politiske dissidenter, og andre forsvinder sporløst.

Politiske aktiviteter kaldes af styret for terrorisme. Og regeringstiltag mod dem derfor modterrorisme. Retssystemet er regeringens forlængede arm og massevis af mennesker arresteres, sigtes og dømmes på løse grundlag, jævnligt i flokretssager, der ikke lever op til begrebet ’retfærdig retssag’.

En rapport fra Amnesty International fra juni 2015 refererer lokale menneskerettighedsgrupper for, at over 40.000 mennesker har været tilbageholdt, sigtet eller dømt.

Læs Amnesty Internationals seneste rapport om menneskerettighedsforholdene i Egypten: https://www.amnesty.org/en/documents/mde12/1853/2015/en/

De arresterede kommer fra hele det politiske spektrum: fra internationalt kendte aktivister og menneskerettighedsadvokater, til studerende som bærer trøjer med påtrykte politiske slogans.

Fra protestgeneration til fængselsgeneration

I november 2013 indførtes en ny lov, Protestloven, der betegnes som en motorvej til fængslet. Den siger at protester skal igennem en officiel godkendelse først via indenrigsministeriet. Samtidig giver den sikkerhedsstyrker ret til at opløse ikke-godkendte demonstrationer og arrestere deltagere.

Loven er blevet brugt til at arrestere folk en masse. Amnesty skriver derfor, generationen, der gennemførte revolutionen, har forvallet sig fra at være en protestgeneration til at være en fængselsgeneration.

Udover de mange anholdelser er, der rapporter om, at mennesker forsvinder i stort antal. Og flere hundrede er blevet dømt til døden.

Adskillige menneskerettighedsgruppers kontorer er blevet stormet og ransaget, netop fordi de ikke har fået den officielle ’godkendelse’, eller fungerer ved hjælp af udenlandske økonomiske midler.

Mohamed Lotfy, leder af The Egyptian Commission for Rights and Freedoms udtaler i en artikel i den britiske avis The Independent, at det aldrig i hans tiårige karriere som menneskerettighedsaktivist har været så farligt som nu. Telefonaflytninger, smædekampagner og hadsk tilsvining fra statslige medier er daglig kost, og der sker en fortsat chikane og intimidering fra myndighedernes side.

Læs artikle »This is what it is like working as a human rights campaigner« hos The Independent

Revolutionen i Egypten begyndte med marcher, demonstrationer og civil modstand den 25. januar 2011. Demonstranterne var inspireret af et tilsvarende oprør i Tunesien, som førte til det tunesiske regimes fald.

Egyptere gik på gaden for at protestere over den daværende præsident Hosni Mubaraks misregimente, og deres krav forandringer drejede sig særligt om afskaffelse af fattigdom, arbejdsløshed, korruption, og Mubaraks egenrådige ledelse gennem tredive år.

Demonstranterne repræsenterede et bredt udsnit af befolkningen, fra islamister, liberale, og antikapitalister til nationalister og feminister.

Demonstranterne blev mødt af politiets og militærets forsøg på at holde oprøret i ave og deraf fulgte megen vold, tusinder blev såret og flere hundrede døde.

Hosni Mubarak blev sat fra magten efter atten dages protester.

Egypterne var euforiske og den egyptiske revolution var en inspiration for andre mellemøstlige befolkninger, således har både Libyen, Yemen, Syrien, og Bahrain oplevet lignende revolter, eller forsøg derpå.