Lokalsamfundet på Bornholm skal overtage øens svineproduktion og omlægge den til økologi i protest mod Danish Growns trusler om fyring og lønnedgang. Det mener Enhedslisten, som også opfordrer til sympatiaktioner på andre slagterier.
Ifølge flere medier fortsætter forhandlingerne mellem ledelsen af Danish Grown og repræsentanter for de ansattes på virksomhedens lukningstruede slagteri i Rønne på Bornholm mandag.
Her vil fagforeningen NNF gøre et sidste forsøg på at overtale til Danish Grown til at holde slagteriet åbent og beholde de 190 ansatte, som blev fyret i sidste uge fordi de nægter at gå 8 procent ned i løn.
– Vi synes naturligvis at det er positivt at man nu igen forhandler om slagteriets fremtid, men der er en begyndende frustration over manglen på afklaring, siger en medarbejder til TV2 Bornholm.
Der er deadline på forhandlingerne tirsdag morgen.
Læs artiklen »Slagteri på Bornholm får måske alligevel en chance« hos Politiken.
120 ansatte på slagteriet i Rønne gik torsdag i strejke, da de fik beskeden om fyringen igennem medierne samme dag.
Siden har sagen fået landsdækkende opmærksomhed.
Det er blandt andet kommet frem, at mens Danish Grown kræver lønnedgang til deres ansatte i slagterhallerne, så har virksomhedens øverste chefer lønfest på direktørgangen.
Således steg den samlede lønsum til de tre direktører fra 24 til 26 mio. kroner fra 2012 til 2013, skriver Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Lønfest hos Danish Crown-direktører« hos Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Bornholmske slagteriarbejdere strejker imod lukning« hos Modkraft.
Hos Enhedslistens faglige udvalg i partiets afdeling på Bornholm følger man udviklingen tæt.
Udvalgs medlemmer var mandag på gaden i Rønne og uddele løbesedler med en opfordring til sympatiaktioner.
– Sympatiaktioner på andre Danish Crown slagterier kan sætte ledelsen under massivt pres, fordi det kan stoppe produktionen og true koncernen på profitten, står der blandt andet på løbesedlerne, som fortsatte:
– Ved at kæmpe solidarisk kan ledelsens dødsspiral mod bunden, hvad angår løn- og arbejdsforhold, stoppes. Hvis vi vinder den kamp har det ikke kun betydning for slagteriarbejderne, men for hele arbejderklassen.
Samme sted foreslår partiets aktivister, at lokalsamfundet overtager slagteriet, hvis der ikke kan findes en løsning med Danish Grown.
– Hvis Danish Crown ikke vil drive slagteri på Bornholm, skal slagteriet overlades til lokalsamfundet uden kompensation. Medarbejderne og kommunen skal have muligheder for at drive slagteriet videre som en del af en samlet plan for omlægning af den bornholmske svineproduktion hen i mod øget dyrevelfærd, økologisk produktion og langt mere forarbejdning af produkterne.
Læs artiklen »Slagteri: Enhedslisten opfordrer til aktioner« hos TV2 Bornholm.
Læs hele opfordringen fra Enhedslisten Bornholms faglige udvalg her.
Enhedslisten på Christiansborg har også lavet en mere detaljeret og langsigtet redningsplan for de fyrede slagteriarbejdere i Rønne samt et slagteri på Fyn.
Partiet foreslår i et udspil søndag at bruge 2,2 milliarder kroner fra landbrugsstøtten over de kommende fire år til at omdanne de to øer til frontløbere fore en generel omlægning af den danske svineproduktion.
– Hvis ikke arbejdspladserne helt skal forsvinde på linje med tekstilindustrien og skibsværfterne, er det nu, vi skal tænke nyt og offensivt. Vi ved, at der er kraftig stigende efterspørgsel efter økologisk kød globalt. Derfor skal der skiftes spor nu inden det er for sent, siger Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen.
– Vi foreslår i første omgang et større forsøgsprogram på Fyn og Bornholm. Der er behov for nytænkning i, hvorledes der kan opretholdes såvel beskæftigelse og eksportindtægter i dansk svineproduktion baseret på en svineproduktion, som er i balance med natur og samfund, lyder det fra Per Clausen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96