Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
anmeldelse
29. oktober 2012 - 14:38

Savage Rose og de nye muligheder

Savage Rose i Koncerthuset var en stemningsfuld og insisterende skøn oplevelse af et band i fuld kreativ udfoldelse.

Savage Rose har ændret karakter efter tabet af Thomas Koppel, gruppens dominerende komponist, instrumentalist og idéudvikler.

Der er muligvis ikke så højt til loftet i den nye version af Savage Rose, som i de gamle versioner - men med bandet i den nuværende konstellation er Annisette, bandets eneste tilbageværende originale medlem siden dannelsen i 1967, trådt ind i et helt nyt rum af muligheder.

De unge musikere, hvis kerne består af Palle Hjort, orgel, Rune Kjeldsen, guitar, Jacob Faldgren, bas, Anders Holm, trommer samt Naja Rosa Koppel og Amina Carsce Nissen, kor, udgør en stramt forbundet ramme om Annisettes udtryk.

Bandet formår meget, fra det Pink Floyd-spacede (introen til "Inuit Nunaat") til det sejt rockende ("You'll Know In The Morning" og "Freedom To Love"), men der er tillige gemt et eminent bluesband i dets kerne.

Det kunne især høres i "The Messenger", hvor musikerne gnistrede i elektrisk interaktion. Det var næsten, som om musikken svævede, især i de fjerlette, dansende soloer, der pirkede til musikkens grænser og prikkede huller i dens rum. Huller med udkig til endnu større muligheder.

Især guitaristen Rune Kjeldsen legede i dette nummer virtuost med de tonale kombinationsmuligheder og dermed med tilhørernes hjerner og hjerter.

Den forholdsvis korte koncert var domineret af de 9 numre fra Savage Rose's seneste album "Love And Freedom".

Læs Modkrafts anmeldelse af "Love And Freedom": "Revolutionens stemme og livets triumf".

Dertil kom så seks sange fra tidligere i karrieren, hvoraf ikke mindst "Wild Child" og "Early Morning Blues" viste bandets næsten magnetiske samhørighed. Især er sidstnævnte som skabt til denne kompakte konstellation: naturlig, sørgmodig, langsom og nænsom blues.

Koncentration og eftertanke

Før koncerten gik i gang, hørte vi en optagelse af Thomas Koppels piano-improvisationer. På denne måde sikredes, at Koppels ånd var tilstede i lokalet. Men det er den nu i Savage Rose's musik under alle omstændigheder, alle ændringer til trods.

Koncerten indledtes med, at Palle Hjort kom ind og stillede sig ved sine klaviaturer. Efter en længere blid intro med piano og synth-violin satte bandet i gang med "Voice Of Revolution", og Annisette løb ind og så ud som en dansende sigøjner.

Sangen sammenholder følelsen af revolutionens mulighed i de arabiske lande og alle andre steder med den grænseløshed, som de hjemlige magter bekæmper i form af undertrykkelse af "udlændinge". deriblandt romaer.

Musikkens åbenhed og teksternes politiske og følelsesmæssige forankring står ganske klart i alle toner og ord, men de understreges også et par gange af Annisettes hviskende kommentarer til situationen, vi er i, det etablerede fællesskab, og hvad vi kan bruge det til.

I DR's Koncerthuset er der plads til koncentration og eftertanke. Og koncerten var præget af afdæmpet stemning. Det giver god mulighed for at etablere klare forbindelseslinjer mellem musikere og publikum. Og musikkens stemning af længsel kan forplante sig. Annisettes stemme rækker ud og griber, den bryder frem imellem os og forbinder os.

Det klæder især de stille sange, som for eksempel den uhyre smukke "You Made Me Stay" og den lyriske "Traveling Child". Men de mere uptempo, rockende sange, som for eksempel "Heartbeat Of Love" og "Black Angel" kunne man godt tænke sig at opleve under mere frie omstændigheder med mulighed for dans og vilde udfoldelser.

Alt i alt var koncerten i Koncerthuset en stemningsfuld, sej og insisterende skøn oplevelse af et band i fuld kreativ udfoldelse.

Savage Rose live i Koncerthuset, DR, 28.10.2012

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce