BZ’ere glæder sig over den økonomiske krise

Et boligmarked domineret af økonomisk spekulation har sammen med en bølge af rydninger og lovindgreb sat husbesættere i hele Vesteuropa under voldsomt pres de seneste to årtier.

Men BZ-bevægelsen, der havde sin storhedstid i 1980’erne, er hverken død og borte. Den har blot taget nye former og står måske overfor en renæssance i forbindelse med den økonomiske krise, som har ramt den vestlige verden.

Sådan lyder vurderingen fra Ask Katzeff, som er Ph.d.-studerende på Københavns Universitet med speciale i husbesættelser og medlem af det internationale researchnetværk Squatting Europe Kollektive.

– Den aktuelle krise ændrer hele den urbane situation, og det kan være med til at starte en ny cyklus for besætter-bevægelser, siger han til Modkraft.

Aktivister omdanner en forladt bygning til et midlertidigt fristed i forbindelse med aktionen »BZ Søminen«. Foto: Sasa Mackic.

Emnet er på dagsordenen, når Squatting Europa Kollektive holder et åbent seminar søndag den 4. december og mandag 5. december i København.

Her vil aktivister og akademikere fra hele Europa mødes i det brugerstyrede kulturhus Bolsjefabrikken på Nørrebro for at udveksle erfaringer og diskutere den nyeste udvikling indenfor bevægelsen.

Læs om begivenheden »SQUATTING EUROPE SEMINAR« (søndag) i Modkrafts kalender.

Læs om begivenheden »SQUATTING EUROPE SEMINAR« (mandag) i Modkrafts kalender.

Gamle visioner i nye klæder

Der har de seneste år været to modsatrettede tendenser og en ny knopskydning indenfor den europæiske BZ-bevægelse, fortæller Ask Katzeff.

På den ene side er myndighederne blevet mindre tolerante over borgere, der har skabt sig et hjem i tomme bygninger uden ejerens tilladelse.

Hollands regering gjorde sidste år op med landets liberale lovgivning på området og kriminaliserede kreativ benyttelse af forrladte og konkursramte bygninger.

I Tyskland blev beboerne i Berlins ældste »squat« Liebig14 i februar sat på gaden af kampklædt politi.

Læs artiklen »Politiet stormer Liebig14« hos Modkraft.

Læs artiklen »Holland: Politiet rydder besatte huse« hos Modkraft.

Læs artiklen »BZ-forbud udløser uroligheder i Holland« hos Modkraft.

Myndighedernes hårde kurs har sammen med et boom i spekulation på boligmarkedet kastet de ulovlige fristeder ud i en regulær overlevelseskamp.

Presset har ført til en ny tendens: Opblomstring af privat eller kommunalt ejede fristeder og kulturhuse, der bygger på samme værdigrundlag, som de illegale fristeder.

– Mens den traditionelle BZ-bevægelse er i krise, så har repressionen også betydet, at man er blevet mere realistisk i sin måde at realisere sine visioner på, fortæller Ask Katzeff.

I Danmark er Bolsjefabrikken og det nye ungdomshus på Dortheavej i København eksempler på denne tendens.

Aktivister har i begge tilfælde forhandlet en lejeaftale på plads, der giver mulighed for at leje kommunale lokaler på lovlig vis samtidig med at principper om basisdemokrati og nonprofit bevares.

Udviklingen ses også hos gamle, traditionsrige fristeder som Christiania og Folkets Hus på Nørrebro, der er i gang med at få en aftale på plads med myndighederne.

Læs artiklen »Folkets Hus skal have orden i papirerne« hos Modkraft.

Læs artiklen »Christianitter vælter barrikaderne - og køber staden« hos Modkraft.

Protestlejre inspireret af BZ

Selvom seminaret i København tager udgangspunkt i den klassiske besætter-bevægelse, så vil der også været fokus på de mange pladsbesættelser, der er skyllet ind over den arabiske verden, USA og Vesteuropa.

Fænomenet er bedst kendt for protestlejren på Tahrir-pladsen i Kairo i Egypten, der var medvirkende til at landets diktator blev væltet, samt den kapitalisme-kritiske Occupy Wall Street-bevægelse i USA, som siden har spredt sig til alle egne af kloden.

Læs artiklen »Protest mod finanskrisen: Vil besætte Wall Street« hos Modkraft.

I Spanien har fænomenet givet medvind til den landsdækkende folkebevægelse, der kalder sig »De Indignerede«.

Teltlejre spredte sig som en steppebrand over Spanien i forbindelse med lokalvalget tidligere i år og har siden dannet rammen om en diskussion om begrænsningerne ved det parlamentariske system.

Læs artiklen »Oprørsbevægelse vokser ud af lokalprotester i Spanien« hos Modkraft.

Ifølge Ask Katzeff kan protestlejrene ses som en fortsættelse af husbesætternes forsøg på at skabe fællesskaber uden for samfundets normale rammer.

– Occupy-bevægelsen og de indignerede er eksempler på, hvordan besætter-bevægelsen har smittet af på samfundet og protesterne tager nye former, siger Ask Katzeff.

Læs mere om Squatting Europe Kollektive i magasinet ACME (Se under kapitlet Intervensions).

Læs artiklen »Arbejdsløshed øger risikoen for social uro i Vesten« hos Modkraft.