– Hvis han ikke var i fare før, er han det i alt fald nu, hvor de, der måtte efterstræbe ham livet, har fået øje på ham, siger Torleif Jonasson, næstformand for det danske FN-forbund, om de artikler om den irakiske flygtning Hazhar Jaaf, der fredag den 31. juli fyldte fire sider i Ekstra Bladet..
Under overskriften »Du er ikke i fare, Mohamad« mener to af bladets journalister at afsløre, hvordan Hazhar Jaaf, som de i artiklen kalder Mohamad, lyver, når han siger, at han er i livsfare ved at blive udvist til Irak.
Hazhar Jaaf er en af de afviste, irakiske asylansøgere, der skjuler sig for tvangsudvisning i Brorsons Kirken på Nørrebro. Han blev som ung tvunget til at deltage i Baath-militsens angreb mod sit eget kurdiske folk og frygter nu hævnaktioner.
Men ifølge Ekstra Bladet er hverken Hazhar Jaaf eller de andre irakiske flygtninge i livsfare. Konklusionen bygger på en rejse til Erbil, den kurdiske provins i Irak, som Hazhar Jaaf skal udvises til.
Her har bladet talt med en politimester, en kommunalpolitiker, en kurdisk eks-general og en skoleinspektør, som ikke kan huske, at Hazhar Jaaf gik på hans skole.
– Alle de kilder, Ekstra Bladet har talt med, er partskilder og repræsentanter for myndighederne. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har talt med nogle af de internationale organisationer i landet, som vil kunne fortælle dem, at UNHCR`s stadig vurderer, at situationen i Irak er usikker, siger Torleif Jonasson.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96