Johan Kirkmands søn var soldat og blev dræbt af en vejsidebombe i Irak. Men faren kan – ifølge ni dommere fra Højesteret – ikke være »særligt eller anderledes berørt« af krigen end andre danskere. Og derfor har Johan Kirkmand heller ikke ret til at kræve, at en domstol undersøger om Irak-krigen var lovlig eller ej.
Sådan lyder en afgørelse som Højesteret offentliggjorde onsdag. Dermed er der effektivt spændt ben for en juridisk undersøgelse af, om de borgerlige partier brød Danmarks grundlov, da de i marts 2003 gav grønt lys for dansk deltagelse i en invasion af Irak.

Johan Kirkmand er en del af Grundlovskomiteen 2003, der er stiftet for at få gennemført en uvildig undersøgelse af grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen. Komiteen bliver bakket op af 4.615 såkaldte »støttesagsøgere«.
Enhedslistens retsordfører Line Barfod er utilfreds med grundlaget for Højesterets dom. Hun mener, at grundloven nu skal skrives om.
– Når befolkningen ikke kan få domstolenes ord for om grundloven bliver overholdt eller ej, giver det regering og Folketing carte blanche til at bryde den, siger Line Barfod.
Hun vil nu arbejde for en revision af grundloven, så det bliver muligt at få afprøvet mulige brud på grundloven ved en domstol
– Det kan ikke passe, at man kun kan få sin sag prøvet, hvis man har penge i klemme, siger retsordføreren.
Højesteret skriver i sin afgørelse i Irak-sagen at:
»ingen af appellanterne er særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed.«
»Dette gælder også den appellant, der har lidt et alvorligt personligt tab ved, at hans søn blev dræbt under militærtjeneste i Irak, hvor det yderligere bemærkes, at sønnen deltog på grundlag af en senere folketingsbeslutning og i henhold til en aftale om frivillig militærtjeneste i Irak.«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96