Annonce

1. juni 2010 - 16:21

EU og Palæstina-aktvistister enige: Ophæv Gaza-blokade

EU, FN, USA, Kina og Den Arabiske Liga vil have svar fra Israel: Hvorfor blev et endnu ukendt antal aktivister, der befandt sig om bord på nødhjælpskonvojen »Mavi Marmara«, skudt og dræbt natten til mandag den 31. maj?

De dræbte aktivisterne var blandt næsten 700 nødhjælpsarbejdere, forfattere og politikere fordelt på seks skibe på vej til Gaza med 10.000 tons nødhjælp, da svært bevæbnede israelske specialtropper bordede skibene

Hvad der præcist skete herefter er endnu uklart. Ifølge flere medier blev op mod 60 personer på båden »Mavia Marmara« såret, herunder flere israelske soldater, da der opstod konfrontationer mellem soldater og aktivister. Mellem ni og 19 personer meldes dræbt, heraf flere angiveligt af tyrkisk oprindelse.

Episoden får nu danske og internationale aktivister og politikere til at kræve, at blokaden mod Gaza ophæves, så nødhjælpen kan komme ind i det krigshærgede område.

EU: »Ophæv blokaden«

Mandag den 31. maj mødtes omkring 800 mennesker foran den israelske ambassade i København.

JPEG - 70.8 kb
800 mennesker protesterede foran Israels ambassade i København med krav om respekt for palæstinensernes rettigheder og ophævelse af blokaden mod Gaza. Foto: Gabriela Manzur.

Her var budskabet, at Israel skal stoppe overgrebene på den internationale solidaritetsbevægelse, som forsøger at hjælpe de 1,5 millioner beboere i den sønderbombede og ekstremt fattige palæstinensiske landsdel Gaza med humanitær bistand og nødhjælp.

Desuden krævede demonstranterne og talere fra SF, Enhedslisten og Boykot Israel, at Israels blokade mod Gaza ophæves øjeblikkeligt. Siden 2006 har Israel ikke kun forhindret befolkningen i Gaza almindelig sameksistens med omverdenen men også forhindret nødhjælp i at nå frem.

Kravet er på linje med EU holdning på området. I går sagde EU’s Udenrigsminister, Catharine Ashton, at tiden er løbet fra en blokade af Gaza.

– Den fortsatte blokade af Gaza er uacceptabel og virker politisk mod hensigten. EU kræver en omgående, vedholdende og betingelsesløs åbning af grænsen for humanitær bistand, varer og personer til og fra Gaza, sagde Cathrine Ashton.

Fredsråd: boykot Israel

Også Danmarks Fredsråd, der består af medlemmer af blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke og FN-Forbundet, kræver at der lægges »maksimalt pres« på Israel efter angrebet på nødhjælpskonvojen.

JPEG - 65.3 kb
Israels blokade af Gaza har udviklet sig til en humanitær katastrofe, som møder modstand stadig flere steder. Foto: Gabriela Manzur.

»Et første skridt kunne være at begrænse handelen til Israel f.eks. ved at forbyde
eksport af våben til landet som krigsførende land. Målet må være at få Israel
til forhandlingsbordet. Israels angreb på Mavia Marmara må få konsekvenser«, skriver rådet i en pressemeddelelse.

Også Palæstina-Initiativet og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening kræver handling. Begge grupper deltager derfor i en e-mail-kampagnen rettet mod Danmarks udenrigsminister Lene Espersen.

Protest-mailen starter med ordene: »Israels angreb på nødhjælpskonvoj og drab på aktivister er helt utilstedeligt – men problemet er blokaden mod Gaza«. Mailen fortsætter med en opfodring til den danske udenrigsminister til at bruge »alle de midler, man råder over« for at lægge pres på Israel i deres politik overfor Palæstina.

Nødhjælpsgruppen Free Gaza Movement, som stod bag konvojen, der blev angrebet i går oplyser, at Israels militær anholdt de overlevende aktivister, som var ombord på nødhjælpsskibene. Flere er stadig tilbageholdt og betingelserne omkring deres løsladelse forhandles fortsat.

Imens forbereder Free Gaza Movement, at sende yderligere to skibe for at udfordre blokaden inden for de kommende dage.

Læs mere om sagen:

Læs Twitter-opdateringer fra nødhjælpsaktivisterne selv på WitnessGaza.com.

Læs blogindlægget »Om det militære overfald på solidaritetsflåden til Gaza« på Modkraft og deltag i debatten.

Læs Al-Jazeera’s live-opdatering om sagen.

Læs Modkrafts tidligere artikel om sagen: »Demonstration mod Israels drab på nødhjælpsaktivister«.

Læs artiklen »Gaza Freedom flotilla carried world-renowned names and veteran activists« i The Guardian.

»Israel isoleret efter angreb på skib med nødhjælp« i Kristeligt Dagblad.

Læs artiklen »En kamphandling eller en massakre?« i Information.

Læs artiklen »Israel: Vi begik en række store fejl« i Politiken.

Besøg Modkrafts emnebox med samling af emnelister, linkboxe mm. om Palæstina/Israel og Mellemøsten.

Se video fra demonstrationen mod Israel den 31. maj hos KPnet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce