Annonce

28. juni 2010 - 19:31

1-årsdag for kup i Honduras: Tæv og tortur er dagligdag

Tirsdag den 28. juni er det ét år siden den folkevalgte præsident Manuel Zelaya blev afsat af et militærkup. Siden den konservative præsident Porfirio Lobo blev indsat i embedet januar er antallet af anmeldte menneskeretskrænkelser steget markant.

Torsdag den 10. juni gik det ud over en af fagforbundet 3Fs samarbejdspartnere i landet. Tre familiemedlemmer til næstformanden i sodavandsarbejdernes fagforening Stiby blev beskudt med 42 skud, da de holdt for rødt ved et kryds. Svogeren Oscar Molina blev dræbt, søsteren og faren bragt sårede til hospitalet.

Næstformanden Porfirio Ponce har tidligere på året været udsat for indbrud, hvor gerningsmændene hældte blod ud i hans seng og stjal hans computer.

Familien overvejer nu at forlade landet på grund af truslerne.

Overfaldet er blot et af utallige overfald og mord på oppositionen i landet. Samme dag blev også Carolina Pineda fra lærernes fagforening, COPEMH, beskudt af maskerede personer. Og siden er en journalist og direktør fra TV-stationen Canal 19 blevet dræbt af fire skud, mens han sad sammen med sin søn foran sit hjem.

Oppositionen i landet anklager desuden politi og militærfolk for at chikanere, arrestere og tæve modstandere af regimet.

JPEG - 106.9 kb
Bygningsarbejderen Pedro Maigdel døde fredag den 24. juni 2009 efter at være stukket med kniv 42 gange i kroppen. Dagen før var han blevet arresteret af honduransk politi og udsat for tortur. Hans tilbageholdelse blev dokumenteret af den borgerlige avis La Tribuna.
JPEG - 82.4 kb
Venner og kolleger transporterer liget af Pedro Maigdel væk den 24. juni 2009. Siden er den politiske vold i landet eskaleret – ikke mindst efter indsættelsen af den konservative præsident Porfirio Lobo i januar 2010.

3F: Skyldige bliver ikke straffet

Den politiske vold ikke blot er fortsat, men stærkt forøget siden indsættelsen af den konservative præsident Porfirio Lobo i januar måned.

– Der er har været en generel stigning af vold i landet efter undtagelsesopstandens ophør, da politi og militær hele tiden var på gaden, siger Jesper Nielsen, der er international rådgiver for 3F til Modkraft.

– Meget vold kan stamme fra almindelig kriminalitet - det kan vi jo ikke være sikre på. Problemet er ikke kun volden, men også den manglende efterforskning af sagerne. Det er påfaldende hvor få, der er blevet fængslet for overgrebene, siger Jesper Nielsen.

Alarmerende rapporter

Den honduranske menneskeretsorganisation COFADEH havde i midten af maj 2010 modtaget 707 anmeldelser for krænkelser af menneskerettighederne siden indsættelsen af præsident Lobo.

Det er især journalister, lærere, fagforeningsfolk og ledere af den Nationale Folkelige Modstandsfront, der i bogstavelig forstand er i skudlinjen. Modstandsfronten er en paraplyorganisation for modstandere af militærkuppet i 2009, der banede vejen for indsættelsen af præsident Lobo.

I en ny rapport fra Organisationen af Amerikanske Staters menneskeretsorganisation kritiseres regeringen for passivitet i forhold til beskyttelse af mennesker, der var udsat for trusler.

Kommissionen kritiserer landets Højesteret for både at bremse sager mod højtstående kriminelle og for at afsætte dommere, der var modstandere af det statskup, som Højesteret selv deltog i sidste år.

Det hindrede ikke dog Højesteret i godt en uge efter rapportens offentliggørelse, den 31. maj, at afskedige yderligere to kritiske dommere, Guillermo López og Tirza Flores, for at have støttet den afsatte præsident Manuel Zelaya.

Diplomatisk anerkendelse breder sig

På trods af den forøgede vold spreder den diplomatiske anerkendelse af det honduranske styre sig.

Den nye regering blev umiddelbart efter indsættelsen kun anerkendt af USA og dets nærmeste latinamerikanske allierede. Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, kunne ikke anerkende regeringen pga. de problematiske forhold, som valget af Porfirio Lobo blev afviklet under.

Mange diplomatiske forbindelser er imidlertid siden blevet genoprettet. Og Verdensbanken åbnede den 10. februar for økonomisk støtte, der ellers var frosset inde efter kuppet mod Zelaya. Den Internationale Monetære Fond, IMF, har også normaliseret forholdene for landet.

EU suspenderede også sidste år ulandsbistanden, trak diplomater hjem og udelukkede Honduras fra forhandlinger om en associeringsaftale med Centralamerika. Men efter Lobos indsættelse er de diplomatiske forbindelser genoptaget.

På et internationalt topmøde mellem EU og Latinamerika i midten af maj deltog Porfirio Lobo ikke pga. modstand fra de latinamerikanske lande – kun Colombia og Peru ville have Honduras med. Men Lobo deltog i underskrivelsen af en aftale mellem EU og Mellemamerika i forlængelse af mødet.

– Jeg forstår ikke, at USA og EU mener, at demokratiet er genindført i Honduras, når Højesteret stopper retssager og blander sig i alt muligt, siger Jesper Nielsen fra 3F.

OAS-forhandlinger om genoptagelse

Den 8. juni besluttede OAS at sende en delegation til Honduras for at forhandle en genoptagelse af landet som medlem i organisationen - blandt andet efter pres fra USA.

Men flere latinamerikanske lande er stærkt skeptiske. Brasilien kræver sammen med flere andre lande, at eks-præsident Manuel Zelaya frit kan vende tilbage til landet og at de demokratiske tilstande og menneskeretssituationen forbedres.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce