Annonce

3. april 2002 - 20:18

Nødhjælps-konvoj angrebet

Omkring 2.000 mennesker – civile israelere, arabere og udlændinge – forsøgte i 30 busser at komme ind i det besatte Ramallah med nødhjælpen, men endte i stedet med at få tåregas og knippelsuppe.

Tidligere på dagen beskød soldaterne en FN-konvoj.

Inde i Ramallah er en enkelt ambulance stadig i drift. Internationale observatører følger ambulancen, og flere civile forsøger at dele brød ud til de familier, der ikke har været i stand til at forlade deres hjem.

Det alternative mediecenter Indymedias afdeling i Jerusalem rapporterer time for time fra de besatte områder i Palæstina.

Ifølge Indymedia er den lokale sikkerhedsbygning Al Ammen Al Weka’ai i Ramallah under beskydning. I bygningen befinder sig mere end 400 mennesker, heraf 60 kvinder. De indespærrede har meddelt, at bygningen er i brand.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Følg udviklingen på Indymedia

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce