Voldtægten af en 10-årig pige i Herning-forstaden Gullestrup er anledning til, at den anti-muslimske gruppe Stop Islamisering af Danmark (SIAD) lørdag den 3. december afholder en demonstration i Herning, hvor også medlemmer af den stærkt fremmedfjendske gruppe Danish Defence League forventes at deltage.
Læs artiklen »Facebook-patrioter går på gaden i Danmark« hos Modkraft.
En 16-årig dreng med somaliske rødder er sigtet for forbrydelsen, som han dog nægter sig skyldig i. Denne anledning bliver brugt af SIAD til at kræve, at alle voldtægtsmænd »af fremmed herkomst« automatisk udvises fra Danmark.
Læs artiklen »Demonstration mod udlændinge« hos Alt Om Herning.
Den fremmedfjendske demonstration møder dog modstand blandt borgere i Gullestrup og Herning.
Initiativet »Gullestrup for Retfærdighed« har indkaldt til en moddemonstration, der tager klart afstand fra racisme og fremmedhad.
Læs artiklen »Demonstration mod fremmedhad« hos Alt Om Herning.
Initiativet udspringer af Socialistisk UngdomsFront, men har efter eget udsagn opbakning fra beboergrupper i området.
– Det er så forfærdeligt, at højrefløjen vil udnytte denne her sag til at promovere racisme. Der er ingen sammenhæng mellem hvor man kommer fra og de handlinger, som man begår, siger talsperson for Gullestrup for Retfærdighed, Malene Nyborg, til Modkraft.
Læs om begivenheden »Demonstration: Gullestrup for Retfærdighed« i Modkrafts kalender.

Demonstrationen, som ligeledes finder sted i Herning lørdag, får opbakning fra anti-racister i andre jyske byer.
Der er således arrangeret fælles afgang fra Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Skanderborg og Viborg til venstrefløjens protest-arrangement.
Læs artiklen »Racister vil score point på voldtægtssag« hos ProjektAntifa.
Læs også artiklen »Demonstration bliver flyttet« hos Alt Om Herning.
Den store anti-racistiske mobilisering kommer efter en uge hvor den yderste højrefløj flere gange har forsøgt at udnytte voldtægten i Gullestrup politisk.
I forrige uge var både det ny-nazistiske Danskernes Parti og Danish Defence League på gaden med henholdsvis løbesedler og klistermærker i Gullestrup.
– Danish Defence League kan bruge voldtægtssagen i Gullestrup som en pr-stunt, hvor de forsøger at skabe opmærksomhed om deres sag og få skabt sympati for synspunktet om, at det er indvandrere, som står bag kriminelle gerninger, siger forsker i politiske bevægelser, René Karpantschof, til Jyllands-Posten.
Læs artiklen »Politiet mandsopdækker højreekstrem gruppe« hos Alt Om Herning.
Læs artiklen »Ekstremister bruger voldtægt til manifestation« hos Alt Om Herning.
Læs artiklen »Frygt for højreekstrem hævnaktion« hos Jyllands-Posten.
Læs artiklen »Breivik-lignende gruppe på spil« hos Jyllands-Posten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96