Annonce

7. november 2002 - 10:50

Krystalnatten – barbariets genkomst

Attentatet i Paris

Den 9. november 1938 var næsten hele den tyske, nazistiske magtelite samt »bevægelsens veteraner« samlet forskellige steder i München for at fejre nazipartiet NSDAPs (1) vigtigste historiske mærkedag: 15 år tidligere, den 9.n ovember 1923, havde NSDAP forsøgt at kuppe sig til magten i den tyske delstat Bayern.

Kuppet, som i folkemunde blev kaldt for »ølstuekuppet«, mislykkedes totalt. Hitler og hans kumpaner blev anholdt og idømt kortvarige fængselsstraffe. Denne begivenhed blev senere fejret som »nazi-bevægelsens fødselsdato«.

Mens Hitler sad i Rådhuset i München, hvor han skulle holde tale for nazi-bevægelsens »gamle kæmpere«, indløb der ved 21-tiden meddelelse om den tyske diplomat Ernst von Raths død i Paris. To dage forinden var han blevet skudt ned i den tyske ambassade i Frankrigs hovedstad.

Det var den 17-årige polske jøde Herschel Grynszpan, som havde skudt Ernst von Rath. Drabet var den unge drengs hævn på de magthavere, som havde tvangsforflyttet hans familie fra deres hjemby Hannover til et fattigt område nær grænsen til Polen.

I dette område havde de tyske myndigheder samlet omkring 17.000 af Tysklands jøder med polsk oprindelse. Her måtte de leve under de mest elendige forhold uden udsigt til andet end til udvisning til nabolandet Polen.(2)

Goebbels hadefulde tale

Ifølge øjenvidneberetninger fører Hitler efter modtagelsen af denne meddelelse en længere samtale med nazisternes propaganda-minister Joseph Goebbels. Derefter forlader han forsamlingen uden at have holdt den forventede tale.

Ved 22-tiden informerede Goebbels forsamlingen om drabet på Ernst von Rath, hvilket ifølge iagttagere gjorde »stærkt indtryk« på parti-veteranerne. Goebbels holder i den anledning en hadefuld tale vendt mod jøderne, og han henviser til to jødefjendtlige manifestationer i henholdsvis Kurthessen og Magdeburg-Anhalt.

Han afslutter talen med at referere til Hitlers holdning:

»Føreren har afgjort, at sådanne demonstrationer hverken må forberedes eller organiseres fra partiets side, men såvidt de opstår spontant, burde der heller ikke lægges noget i vejen for dem.« (3).

Den organiserede progrom

De tilstedeværende nazipartiledere fortolkede talen således, at partiet i offentligheden ikke måtte optræde som initiativtager til anti-jødiske demonstrationer, men at man fordækt skulle organisere og gennemføre dem.

Ved 22.30-tiden går »kammeratskabsaftenen« helt i opløsning. Parti-funktionærer er allerede i fuld gang med at telefonere fra Rådhuset til deres partiforeninger. I mere eller mindre klare vendinger giver de partiforeningerne instrukser om, at man denne nat skal slå til mod synagoger, jødiske huse og forretninger.

Klokken 22.55 udsender lederen af det hemmelige statspoliti Gestapo (4) i Berlin, Heinrich Müller, på ordre fra Gestapos Statssikkerhedschef Reinhard Heydrich, instruktioner til landets politistationer. Via telefon og telegram-rundskrivelser får politiet ordre til at holde sig fuldkommen udenfor de forventede angreb mod jødiske forretninger og synagoger: »Disse må ikke forstyrres.« (5) Derudover fik politiet besked på at forberede anholdelser af jøder i stor målestok.

Den 10. november 1938 kl.01.20 præciserede Gestapo-lederen Heydrich i en hemmelig ekspres-fjernskrivelse de allerede udsendte ordrer:

»...Der må kun træffes foranstaltninger, som ikke bringer tysk liv og ejendom i fare. Forretninger og boliger ejet af jøder må kun ødelægges, men ikke plyndres!«

Senere sendte Heydrich endnu en instruktion ud, som understregede, at »Aktionerne mod jøderne ikke måtte medføre nogen retslige undersøgelser af nogen art«.

Mange tårer – ingen modstand

I to dage drog nazierne og deres medløbere hærgende gennem de tyske byer, hvor de mishandlede og dræbte mange jøder. På grund af massive internationale protester og på grund af parti-interne taktiske uenigheder indenfor NSDAP, foranledigede Goebbels at afblæse »demonstrationerne« efter næsten to dages »folkelig« klapjagt.

Da var 91 jøder blevet dræbt og omkring 30.000 jøder fængslet. Mange af dem begik selvmord eller døde senere som følge af mishandling. 267 synagoger og 7.500 jødisk ejede forretninger blev ødelagt eller nedbrændt, 800 privatboliger blev plyndret.

Den jødiske menighed måtte selv betale for at få ryddet op i resterne af de udbrændte synagoger og for at få fjernet det hav af glasskår fra knuste vinduesruder, som lå i tykke lag på gader og pladser, hvor jøder holdt til. (6) Derudover pålagde de nazistiske embedsmænd ofrene en kollektiv særskat på en milliard rigsmark – som »bod for deres ansvar for hændelserne«.

November-progromen i 1938 indledte en ny fase i det nationalsocialistiske diktaturs racistiske anti-semitisme. Efter Krystalnatten undlod nazisterne enhver retspolitisk (pseudo-) legitimering af deres barbariske overgreb på jøderne. Denne udvikling resulterede tre år senere i en konference i udkanten af Berlin, hvor nazilederne besluttede den endelige tilintetgørelse af Europas jødiske befolkning.(7)

 

Yderligere information

På dansk:

The danish Center for Holocaust and Genocide Studies

På engelsk:

Protokol fra en krigsfange, der deltog i overgreb mod jøder på krystalnatten:

På tysk:

Skildringer fra ofre for krystalnattens jødeforfølgelse

Diverse illustrationer

Noter

1) NSDAP – Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Det nazistiske statsparti var fra juli 1933 det eneste tilladte politiske parti i Stortyskland. Alle andre partier – inklusive de borgerlige partier – blev forbudt. NSDAP havde i 1933 omkring 1,5 millioner medlemmer og dets medlemstal nåede i 40’erne op på 8,5 millioner medlemmer. Adolf Hitler var NSDAPs enevældige leder og Rudolf Hess hans stedfortræder.

2) Nazisternes politik var på dette tidspunkt at demoralisere den jødiske del af Tysklands befolkningen ved at fratage dem de mest elementære rettigheder. Således havde de ikke længere adgang til offentlige skoler eller universiteter, de måtte ikke udøve visse proffessioner som f.eks. læge eller advokat. De måtte alle antage fornavnet Sara eller Israel. De som kunne flygtede fra Tyskland efterlod det meste af deres ejendele. Ud af de 566.000 jøder, som i 1933 levede i Tyskland, flygtede omkring halvdelen til udlandet inden 1939.

3) Kilde: Helmut Paulus:»Reichskristallnacht und Judenverfolgung«.

4) Gestapo: Geheime Staatspolizei og det dertil knyttede Staatssicherheitsdienst SD, var den overordnede politi-instans under det fascistiske diktatur. Gestapo havde 60.000 medarbejdere og bestod fortrinsvis af overbeviste nazister.

Deres primære opgave var at organisere og gennemføre jødernes tilintetgørelse, at bekæmpe subversive aktiviteter samt at danne ledelsen af koncentrations-lejrene. Gestapos mest berygtede ledere var Heinrich Himmler, hans stedfortræder Reinhard Heydrich, samt østrigeren Adolf Eichmann.

5) Kilde: ugemagasinet Der Stern,nr.45/2002.

6) På grund af de mange knuste vinduesglas opstod den noget harmløsgørende betegnelse: »Krystalnatten«.

7) Denne industrielle og systematiske tilintetgørelse af det jødiske folk i Europa blev besluttet i januar 1942 på den såkaldte »Wannensee-konference« i Berlin under ledelse af Heinrich Himmler og Reinhard Heydrich, der var Holocousts arkitekter.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce