I Danske Banks nye reklamekampagne ser man smeltende isbjerge og vindmøller, der snurrer. Men banken er hverken grøn og klimavenlig, så det er et misvisende billede, mener Det Økologiske Råd.
Danske Banks nye reklamekampagne møder nu kritik fra Det Økologiske Råd, fordi den ifølge rådets direktør, Christian Ege, kan give det misvisende billede, at banken gør en særlig indsats for miljøet eller er klimavenlig.
I en reklamevideo ser man smeltende isbjerge og vindmøller.
Men banken gør intet for at skabe et bedre miljø, og derfor skal den ikke pynte sig med lånte fjer, lyder kritikken.
– Jeg synes ikke, man skal reklamere med, at man er en klimavenlig bank, hvis ens indsats ligger nærmere bunden end toppen. Det synes jeg ikke er i orden, siger Christian Ege til TV-avisen.
Læs artiklen »Ny kritik af Danske Bank-kampagne« hos DR.
Danske Bank har de seneste to uger fået hård kritik på grund af brugen af billeder af den kapitalismekritiske græsrodsbevægelse Occupy Wall Street i den nye kampagne.
Det førte til, at banken i sidste uge valgte at fjerne et foto, der skulle forestille en af bevægelsens aktivister fra kampagnen.
Banken mener selv, at den er blevet misforstået.
Danske Bank fastholder, at den blot vil kommunikere, at verden ændrer sig – ikke at banken pludselig vil skabe social retfærdighed eller et bedre miljø.
Overfor DR afviser bankens ordførende direktør Eivind Kolding, at man ønsker at gøre noget for at stoppe de smeltende isbjerge.
– Nej, det er at tage det for vidt. Vi ved, at miljøagendaen står meget højt i folks bevidsthed, men at påtage os at løse klimaproblematikken er at tage det for vidt.
Læs artiklen »Internationale bank til Danske Bank« hos Modkraft.
Læs også bloggen »Kære brevkasse: Lider jeg af falsk bevidsthed?« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96