TTIP-modstandere fik afvisning i EU: Borgerinitiativ ligner en fiasko

Med Det Europæiske Borgerinitiativ skulle én million underskrifter give EU-borgere mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte lovforslag.

Men som Modkraft har beskrevet, har initiativet ikke rystet et eneste lovforslag af sig efter de fire år, det har eksisteret.

Læs »Borgerinitiativ skulle give indflydelse til EU-borgere: Efter fire år er intet sket« hos Modkraft

For som Borgerinitiativet ser ud, kan Kommissionen selv bestemme, om den vil handle på succesfulde initiativer, der har fået en million underskrifter.

Og det har den indtil videre ikke gjort, selvom tre initiativer er nået op på over en million underskrifter. 

Har lagt sag and mod Kommissionen

Flere initiativer bliver imidlertid afvist ved selve registreringen, fordi Kommissionen vurderer, at forslaget ligger uden for rammerne af dens beføjelser.

Det er flere initiativer dog ikke enige i, og fem af dem har derfor lagt sag an mod Kommissionen ved EU-Domstolen.

En af dem er »Stop TTIP,« som ønsker at bremse forhandlingerne mellem USA og EU om den transatlantiske frihandelsaftale.

Find Modkrafts bibliotek om TTIP her

Folkene bag »Stop TTIP« blev overraskede, da de fik at vide, at et borgerinitiativ skal være et forslag til ny lovgivning. Det må altså ikke ændre i eksisterende lovgivning.

Men reglerne gjaldt dog ikke alle, forklarer Michael Efler, koordinator for »Stop TTIP«.

- Et af de borgerinitiativer, der blev registreret, hedder »Ophævelse af traktaten mellem EU og Schweiz«. Men vi må ikke stoppe de igangværende forhandlinger om TTIP, siger Michael Efler om baggrunden for sagsanlægget.

Over tre millioner underskrifter mod TTIP

På grund af udsigterne til en langtrukken sagsbehandling besluttede »Stop TTIP« sig derfor for at køre et selvorganiseret borgerinitiativ.

- Vi fandt ud af, at Domstolen er kronisk overbelastet med sager, og det tager meget lang tid for den at komme frem til en beslutning. Især for borgerinitiativer, forklarer Michael Efler.
Et år senere afleverede initiativet 3,2 millioner underskrifter til Kommissionen. Der er dermed det borgerinitiativ, der har samlet flest underskrifter.

Frygter minoriteter

Et andet afvist borgerinitiativ er Organisationen Føderalistisk Union af Europæiske Folkegrupper FUEN, som kæmper for syv nye tiltag, der skal forbedre rettighederne for nationale mindretal i EU. Initiativet har ligeledes lagt sag an mod Kommissionen.

Det undrer FUEN, at deres initiativ blev totalt afvist, da nationale mindretal ellers er nævnt i den Europæiske Unions traktat artikel 2, som en gruppe, hvis rettigheder skal sikres.

- Det Europæiske Borgerinitiativ er et instrument til debat og dialog på tværs af det europæiske samfund. Og en debat om minoriteterne i Europa er påtrængende vigtig, forklarer Frank de Boer, juridisk rådgiver i FUEN.

Frank de Boer oplever, at deres borgerinitiativ bliver modarbejdet af flere medlemslande, som ikke ønsker restriktioner på minoritetsområdet.

- De frygter, at minoriteterne får indflydelse i deres land. Slovakiet går imod os i Kommissionen, fordi de har en stor minoritet af ungarer. Og Grækenland går også imod os, siger Frank De Boer.  

FUEN afventer stadig domstolens afgørelse og ved, ligesom Stop TTIP, endnu ikke, hvornår den vil være klar.

Stop TTIP: Tæt på at være en fiasko

Michael Efler fra »Stop TTIP« synes, at Det Europæiske Borgerinitiativ er meget tæt på at være en fiasko. Han efterspørger en reform af projektet.

- For at være ærlig, tror jeg ikke på, at det vil udvikle sig til et instrument, hvor man kan ændre noget politisk, siger han.

Men en reform kan Michael Efler kigge langt efter. I marts vendte Kommissionen tilbage på EU-Parlamentets resolution, som blev fremsat i oktober 2015.
Kommissionen afslog at reformere med begrundelsen »Det er for tidligt at lave en revision af lovgivningen i regulationen«.

Det betyder blandt andet, at der ikke vil blive lagt flere kræfter i at udbrede kendskabet til Det Europæiske Borgerinitiativ, selvom mange slet ikke kender til det.

Faktisk viste en undersøgelse foretaget af Nordstat for Altinget.dk i juni 2015, at kun 15 procent af danskerne ved, hvad det Europæiske Borgerinitiativ er.

Talskvinde: Underskrifter viser, at initiativet virker

Det Europæiske Borgerinitiativ blev vedtaget af EU’s medlemslande for præcis fire år siden den 1. april i 2012 i forbindelse med Lissabontraktaten.

Borgerinitiativet blev vedtaget for at komme demokratisk underskud i EU til livs og skaffe mere demokratisk legitimitet til EU.

Og i Kommissionen anser man ikke Det Europæiske Borgerinitiativ som en fiasko.

- Det faktum, at flere initiativer allerede har nået en million underskrifter og modtaget politisk respons, viser, at Det Europæiske Borgerinitiativ virker. Det er et nyt værktøj, men det er allerede fuldt ud funktionelt, siger Natasha Bertaud, som er talsperson i Europa Kommissionen.

Tidslinje - Det Europæiske Borgerinitiativs liv

• Det Europæiske Borgerinitiativ blev vedtaget med Lissabontraktaten der trådte i kraft den 1. januar 2009
• GreenPeace indleverer det første Borgerinitiativ mod GMO den 9. december 2010. Kommissionen er ikke forpligtet til at behandle det, da borgerinitiativet endnu ikke er præcist fastlagt.
• Det Europæiske Borgerinitiativ træder rigtigt i kraft den 1. april 2012.
• Fra den dag af kan man som EU-borger opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, men først er der nogle punkter som skal være opfyldt:

- Initiativet skal ligge inden for Den Europæiske Unionstraktat og må derfor ikke være traktatændrende.
- Man skal nedsætte en borgerkomite bestående af syv medlemmer bosat i syv forskellige medlemslande
- Der skal indsamles 1 million underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande.

• Den 18. april 2013 kritiserer Europa-Parlamentet for første gang Borgerinitiativet for at være for besværligt.
• Den 10. maj 2013 indleveres det første succesfulde borgerinitiativ Right2Water til Kommissionen
• Dagen efter følger det næste succesfulde initiativ OneOfUs og måneden efter følger det næste Vivisection.
• 30. september 2015 kommer der afgørelse i den første sag mod Kommissionen grundet afvisning af et Borgerinitiativ. A Europe of Solidarity initiativet, som vil gøre det muligt for medlemsstater at undgå stramme budgetforanstaltninger fra EU, hvis det går ud over befolkningens velfærd, taber sagen.
• 28. oktober 2015 vedtager Europa-Parlamentet en resolution som opfordrer Kommissionen til at forbedre Det Europæiske Borgerinitiativ. Resolutionen bliver kritiseret for at være svag.
• Marts 2016 Kommissionen vil ikke gennemføre reformer af Det Europæiske Borgerinitiativ med den begrundelse, at det er for tidligt.