Ashkan Panjahee forsøgte at begå selvmord i forbindelse med tvangsudvisningen, men blev alligevel sendt til Teheran erfter hurtigt at være blevet lappet sammen på skadestuen.
I Iran blev han fængslet og gennem flere år udsat for grov tortur, inden det atter lykkedes ham at flygte fra landet, og vende tilbage til sin familie i Danmark.
Juridisk finte
Det har ellers aldrig været muligt at prøve Flygtningenævnets afgørelser, men en juridisk finte ser altså alligevel til at gøre det muligt. Ashkan har nemlig ikke bedt om at få prøvet Nævnets konkrete bevisbedømmelse eller skønsudøvelse, for man kan ikke anlægge en retssag og kræve erstatning for de fejlagtige afgørelser Flygtningenævnet foretager.
Men Landsretsdommerne har nu besluttet, at man godt kan føre retssager, der drejer sig om ulovlig skønsudøvelse og om fejl i sagsbehandlingen. Og det er netop det, at Flygtningenævnet ignorerede advarslerne mod tortur, der nu får Ashkan Panjahee til at søge erstatning på 250.000 kroner.
Flygtningenævnet overvejer at anke afgørelsen til Højesteret.
Af Martin Lindblom/Monsun
Læs mere om Ashkan Panjahees sag i Modkraft-artiklen »72 selvmordsforsøg«
Se en udførlig gennemgang af sagen hos initiativet Flygtninge i Fare
Se også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofres (RCT) gennemgang af Ashkan-sagen
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96