Ledige udelukkes fra boligområder med venstrefløjens stemmer

»København afvikler sine ghettoiserede områder« er overskriften på en pressemeddelelse, der blev sendt ud i sidste uge af partierne bag Københavns Kommunes nye integrationsforlig.

»Danmarks hidtil mest omfattende integrationsplan« kalder integrationsborgmester Jakob Haugaard (S) aftalen, der skal stoppe for ghettodannelse ved at regulere tilflytningen af beboere til fem almennyttige boligområder.

De fem »udsatte« områder er Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade, Akacieparken og Lundtoftegade. Halvdelen af beboerne i disse bebyggelser er arbejdsløse og syv ud af ti har indvandrerbaggrund.

Planen går ud på at lave en mere målrettet indsats for at få flere beboere i arbejde og på at bremse op for mængden af sociale problemer i bebyggelserne.

Stop for anvisning af boliger til ledige

Planen stopper for anvisning af boliger til arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere i de fem bebyggelser fra årsskiftet.

– Men det sker på en måde, så folk på kontanthjælp og starthjælp ikke bliver ofret i arbejdet for at ændre beboersammensætningen, siger Per Bregengaard, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og har været med til at forhandle aftalen på plads.

Der skal tilbydes erstatningsboliger til dem, der ellers står forrest i køen eller skal ind på grund af boligsociale kriterier. Samtidig kan »ressourcesvage beboere«, der gerne vil væk fra områderne, få flyttehjæp og økonomisk støtte.

– Vi har også vedtaget, at 4-5 procent af de 5.000 boliger til max. 5.000 kroner om måneden, som Ritt Bjerregaard har lovet københavnerne, vil blive brugt til boligsocial anvisning, siger Per Bregengaard.

Koncentration fører til større problemer

–Vi vil gerne have flere beboere med ressourcer og fast arbejde. Det kan hjælpe os væk fra den sociale ring, vi befinder os i, siger Muhammed Aslam, formand for lejerforeningen i Mjønerparken.

Han mener, at udviklingen kan vendes på 4-5 år, fordi der er en fraflytning på 40-50 boliger hvert år.

– Koncentrationen af svage beboere fører til forholdsmæssigt flere problemer, siger han og peger især på betydningen for børnene. En blandet beboersammensætning kan forbinde børn fra stærke og svage familier.

¬

– Det vil ændre på rollemodellerne for børnene og skabe netværk, så flere børn fra svage familier kommer med i fritidsordninger og klubber.

Familier med arbejde vil også kunne styrke den boligsociale indsats. Det har folk uden arbejde har ikke overskud til, mener Muhammed Aslam.

Må hele tiden starte forfra

Det er også problemerne i forhold til børn og unge, der får Jette Laursen, formand for beboerbestyrelsen i AKB-Lundtoftegade, til at synes godt om planen.

– Vi er 70-100 frivillige, der tager et stort slæb med at løse sociale og beboermæssige problemer. Men hver gang vi har fået løst et problem i en ende, pibler der nye problemer frem et andet sted.

Problemerne handler især om hærværk, kriminalitet og bandedannelser.

– Vi bruger mellem 400.000 og 600.000 kroner om året på udbedring af hærværk. Det problem kan ikke løses med penge. Her skal forebygges, og det handler om beboersammensætningen.

– Men jeg er bekymret over, hvor pokker man nu vil gøre af de fattige. Vi kan bare ikke løse fattigdomsproblemet herude.

Flere indvandrere i arbejde

Intentionen om at skaffe flere beboere i arbejde vil forligspartierne nå gennem en treledet strategi.

For det første vil kommunen oprette flere elev- og praktikstillinger kommunens eget regi og udvikle en integrationspolitik, der kan forøge antallet af ansatte indvandrere i kommunen.

For det andet opstiller kommunen nu nogle sociale krav til private firmaer, der arbejder for kommunen.

For det tredje vil kommunen forstærke opsøgende arbejde i de fem boligområder for at hjælpe flere i arbejde.

De sociale klausuler til private virksomheder har fået de borgerlige partier til at holde sig uden for aftalen.

Aftalen specificerer kravene til virksomhederne som ansættelse af langvarigt ledige, praktikanter, personer i støttet beskæftigelse eller en generel rummelighed i personalepolitikken.

Praktikanter skal her forstås som praktikpladser til lærlinge, siger Per Bregengaard. Han understreger også, at løntilskudsjobbene i virksomhederne foregår til overenskomstmæssig løn.

– Aktiveringsjob kan føre til normal beskæftigelse. Og det er rigtig udmærket, siger han. – Der skal bare en rimelig overvågning til for at sikre, at virksomhederne ikke misbruger aktiveringsjobbene.

Udstykning af almennyttige boliger

Integrationsplanen er opdelt i to. Den ene del handler om de umiddelbare initiativer, der skal sættes i værk fra årsskiftet, den anden del er et visionspapir, der angiver nogle mål og midler for integrationsindsatsen i de kommende år.

Kommunen vil blandt andet arbejde for at få indført regionale boliganvisningsregler, så omegnskommuner kan komme »til at løfte en større del af den boligsociale opgave«.

Blandt de mere kontroversielle dele af visionspapiret er en åbning for salg af almene boliger som andelsboliger eller ejerboliger. Enhedslisten og SF har dog betinget sig, at denne del af aftalen bæres igennem af Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre alene.

Det er dog højst usikkert at salget overhovedet bliver til noget, mener Per Bregengaard.

– For det første står der i aftalen, at det kun er en mulighed, siger han. – Ikke at det skal gennemføres. For det andet er salget betinget af, at det godkendes af både boligselskaberne og beboerne. Og for det tredje skal der opføres et tilsvarende antal almennyttige boliger til erstatning andre steder.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Integrationsplanen kan downloades på www.jakobhougaard.kk.dk i PDF-format