4. juli er USA’s uafhængighedsdag; en nationaldag, der i Danmark fejres i Rebild syd for Aalborg.
Samhørighed og taknemmelighed i forhold til USA. »Stars and Stripes« og »Dannebrog« vajer side om side i det naturlige amfiteater i Rebilds smukke bakker...og i 1976 var det endda 200-års amerikansk uafhængighedsjubelfest-år:
Det var gloende varmt, himlen var blå,
I Rebild Bakker var gryden i kog:
Tak for hvad I tog, og tak for hvad vi fik!
Onkel Sams beskidte tær fik slik efter slik...
Det er linjer fra Jomfru Ane Bands sang om Rebild 76, hvor der endda var besøg af 40 indianere på hesteryg:
Vi ska’ hilse jer fra nogen, de ku’ ikke komme selv
indianerne og Viet-Cong og de andre I slog ihjel...
Det stod teatergruppen Solvognen for. Wikipedia har en præsentation af teatergruppen.
Rebild var vel nok flotteste aktion fra den afdøde teatergruppe Solvognen, selv om det i kulturminister Brians kanon for scenekunst er stykket Julemandshæren, 1974, der er medtaget.
Fangehæren
Rebild 1976 er 30 år siden. Og USA opfører sig bestemt ikke pænere nu end dengang. Det er nok derfor, at Solvognen er trukket frem igen.
Se bare Ekstra Bladet den 28. juni: Solvognen genopstår i protest, som en orange fangehær mod den ulovlige Guantanamo-fangelejr, den 4. juli i København.
Det er Solvognens revival ved Teatergruppen Trundholm Mose (dér, hvor Solvognen blev fundet i 1902 i Ods Herred, Holbæk Amt), der arrangerer Orange Guantanokor den 4. juli, kl. 14.00 fra Forsvarsministeriet til USA’s ambassade.
Det bliver flot både med syn og sound, da fangeoptoget skal synge Amazing Graze. Både lyd og tekst kan fås her. Hele den gamle tekst skal man nok ikke forvente bliver sunget ordret.
Fjerde juli 2006
Andre arrangementer fjerde juli – fra København til Rebild – kan ses på Modkrafts Kalender
Det er også på Modkrafts Kalender, at du kan se andre arrangementer gennem sommerferien, også selv om du ikke har spor ferie!
Uanset om du skal blive i eller bare besøge København, kan det anbefales at smutte forbi Enghave Plads på Vesterbro. En metro-station truer pladsen, så et lokalt initiativ har lavet en hjemmeside, Bevar Enghave Plads – Den bedste plads i byen!, og har også iværksat en underskriftindsamling.
Ferie
Både i Danmark og udenlands er der ferieforslag til de friske. På Modkraft har somerservice-sektionen udarbejdet en guide for alle friske venstrefløjer, Sommerens politiske sommerlejre.
Udenlandsk er der storbytilbud in English med Marxism 2006 - A Festival of Resistance, 6.-10. juli midt i London. (Herfra anbefales bl.a. Ken Loach om filmen Land & Freedom og den spanske borgerkrig).
Netmagasinet Historie-nu.dk slutter et tema om Militærhistorie
med en artikel af Jakob Sørensens om at være Krigsturist (pdf), og se de allieredes landgangsstrande i 1944 i Normandiet.
Det nye nummer af miljøbevægelsen NOAH’s tidsskrift Miljøsk (nr. 44) udkommer den 4. juli med temaet At rejse er at forurene. Lederen og et par artikler om bæredygtig turisme er online.
Falluja
Den irakiske by Falluja blev overtaget af modstandsbevægelsen, men den 8. november 2004 startede den amerikanske besættelsesmagt en kraftig operation mod byen.
Et overblik er på Wikipedias artikel om byen Falluja.
Det italienske Rai har i deres Fallujah Coverage en online video, The hidden massacre, der kan spilles både i Windows media Player og RealPlayer, med engelsk tale, og som varer 27 minutter.
Også den danske hjemmeside Censurnyt bragte hæslige billeder som bevis på, hvad befrielse betød for byens indbyggere.
Nu er det halvandet år siden, at byen blev »befriet«.
Og den udbredte kilde til historier fra besættelsens Irak, Dahr Jamail’s Iraq Dispatches har i sektionen Hard News, en status for Falluja halvandet år efter ødelæggelsen af byen, med den sigende titel: Rebuilding Not Yet Reality for Fallujah.
Og Danmark er stadig besættelsesmagt.
Af Jørgen Lund/Tidsskriftcentret.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96